Jeg har gennem de sidste 7 måneder skrevet blog som selvterapi. Gennem mine næsten daglige indlæg har jeg fundet svar og vej på mange af mine udfordringer. samt givet Jer et indblik i en del af de tanker og følelser, som rører sig i mit slavinde hjerte.

Min selvterapi vil aldrig slutte, da det er en del af min måde, at arbejde mig fremad mod mine mål i livet. MEN tiden er inde til, at min selvterapi via blog afsluttes, da jeg føler, at jeg har delt det af mig og mit liv med omverdenen, som skal deles for nu.

Jeg vil takke Jer for, at have læst med og hermed trække mig tilbage i ro og mag ved Herrens fødder.

Venligst

geisha

Dagen igår var en hvile dag for mig forstående på den måde, at min krop og mine tanker var nogenlunde i ro efter weekendens udfordringer. Jeg følte mig mæt og tilfreds, men samtidigt også træt både fysisk og mentalt.

Jeg passede selvfølgelig mine vanlige pligter, og var meget taknemmelig over, at Herren ikke krævede ekstra ordinært af mig lige igår, fordi jeg følte mig bestemt brugt på den gode måde.

Men også en smule forundret over, at mærke, hvordan min krop og min mentale tilstand stod stille, bare var i ro og ikke krævede min opmærksomhed. Men efter nærmere omtanke er det måske en ganske naturlig ting, da jeg de sidste mange dage er blevet kørt hårdt både mentalt og fysisk.

Jeg nød den fred jeg følte i mit indre, men savnede samtidigt at flyve højt og bare være væk i tilstanden, hvor Herren nyder mig mest, samt der hvor Herren kan forme og modellerer mig til hvad Han ønsker, ( næsten i hvertfald ). Men jeg erkendte også, at kroppen og psyken ind i mellem har behov for hvile dage, til at komme til kræfter inden næsten ”kamp” skal igang.

Weekenden´s oplevelser har været god for mig på mere end én måde, da jeg ikke kun er blevet stillet mæt og tilfreds. Men også har fået åbnet mine øjne for, hvor Herren nyder mig mest, samt hvor Han ønsker, at guide mig hen i den kommede tid.

Det er ikke så ofte, at jeg får informationer omkring fremtiden set i forhold til min udvikling fra Herren, da Han holder disse kort tæt til kroppen. Dvs at jeg kender det overordnet billede, men de små detaljer m.v. kender jeg oftest først til, når jeg står overfor det. Men jeg nyder, når jeg får små ting fra Ham, som det Han her i weekenden har ”vist ” mig i Hans verdens billede, og det bruger jeg en del tid på, at forholde mig til. *smiler *

Der er mange ting i min hverdag, som jeg uden at tænke over det anmoder om hos Herren. Det kan være alt fra, at lave en aftale med en veninde, arbejde over, til at måtte spise. Alle disse ting er en ganske naturlig ting for mig, at anmode om, for at udvise respekt for Herren og Hans position i forhold til mig.

Normalt falder det mig ikke svært, at skulle anmode om forskellige ting, da mit liv bare er sådan og dermed sidder det på rygraden, at sådan gør jeg bare. Ind i mellem finder Herren fornøjelse i, at give mig ordre på, at anmode om specifike ting, så som at gå på toilettet. Disse specifikke ting kan ind i mellem kræve, at jeg hanker lidt mere op i mig selv, for at få mig selv på knæ og anmode, men oftest har jeg fået mig selv derhen, hvor jeg kunne anmode om det der var forventet af mig.

I denne weekend havde Herren besluttet, at jeg skulle anmoder om, at blive leget med, når jeg følte min lyst. Og skal siges, at Herren hele ugen har kørt mig i stilling, så jeg har gået rundt med hovedet under armen og kun kunne tænke på min liderlighed.

Jeg kunne godt mærke, at hele mit indre tæskede rundt i frustration over, at jeg nu skulle til, at anmode om, at blive leget med og ikke bare via mit kropssprog kunne vise Ham min lyst til det. Hidtil har ”måden” jeg har kommunikeret med Herren om denne ting, været via kropssprog eller andre små hint. så direkte anmodning om, at blive leget med, når jeg følte min lyst var bestemt noget nyt for mig. Men jeg tog ordren til mig, men nåede slet ikke, at finde ordentlig ro omkring den, før Herren meddelte mig, at Han ønskede nogle bestemt ord fra min mund, når jeg anmodede.

Hele min verden gik i sort, da jeg bare ikke følte, at jeg kunne sige disse ord til Ham, da det bare ikke høre sig hjemme i min verden, at sige sådanne ting, og slet ikke så direkte, som Han nu havde beordret mig til, at fremlægge det.

Jeg gik og tyggede længe på den, og må have besluttet mig på en eller anden måde for, at jeg da så bare slet ikke havde lyst overhovedet. Dermed slap jeg for, at sige de ord Herren ønskede, da det bare var for meget, at forlange af mig.

Men en hel uges påvirkning af Herrens små ting og sager, samt et underskud af at blive leget med dragede mig mod, at blive tændt på en sådan måde, at jeg gik rundt i små cirkler. Min krop ”forrådte” min beslutning i hjernen, da kroppen bestemt var tændt. Jeg vidste, hvad der skulle til for, at jeg kunne få forløsning for min lyst, men kunne bare slet ikke få mig selv til det. så endte op med, at jeg satte mig på knæ foran Herren og beklagede meget, at jeg altså ikke kunne det Han bad mig om.

Han smilede til mig på lige DEN måde og sagde, at det da ikke kunne være så svært for mig, at sige det Han ønskede, at høre, hvis jeg var trængen nok. Herefter sad Han bare og kiggede på mig i nogen tid, mens min hjerne bøvlede og baksede med de ord Han ville høre. Ordenene var så ganske klare og tydelige i min hjerne, og jeg tog tilløb mens jeg sad meget uroligt på mine knæ. Men min mund føltes tør og der kom ingen ord ud af min mund, til trods for at jeg inderligt forsøgte.

Herren sendte mig væk, da Han ikke så nogen grund til, at jeg blev siddende foran Ham, når jeg ikke ville Ham noget. Jeg trissede afsted, trist og bandede samtidigt indvendigt, over at jeg ikke kunne sige de ord.

Jeg tænkte så det bragede, og nåede endnu engang frem til, at det her kunne jeg altså ikke. Jeg listede igen ind til Herren og forsøgte endnu engang, at overbevise Ham, at opgaven var for stor for mig. Men jeg tror ganske simpelt ikke, at Han ville høre hvad jeg sagde, fordi Han kommenterede det ikke denne gang, men lod i stedet Hans finger finde mit skød. Mit skøds tilstand kommenterede Han tilgengæld og mine kinder blussede op, mens det blot brændte endnu mere i mit skød.

Han kun lige rørte mig ganske lidt, hvorefter Han fjernede hånden igen, og jeg tiggede Ham forsætte, men Han smilede igen på lige Den måde og lænede sig frem mod mig. Orderne tøs, lød det bare fra Ham. På min egen kluntet måde fik jeg pebet de rigtige ord frem over mine læber, mens jeg ihærdigt forsøgte, at være usynlig.

Jeg fik min belønning og nød den i vilde drag. Men eftersom jeg var i kæmpe underskud af, at blive leget med, måtte jeg nogle gange forbi Herren for, at anmode om lov til, at blive leget med. Det blev ikke nemmere de andre gange for mig, at sige de rigtige ord, og hver gang endte det op med, at jeg måtte have lidt hjælp af Herren.

så kan ikke sige, at jeg er stolt af hvad jeg har præsteret i weekenden, faktisk er jeg noget trist over, at jeg ikke lige kunne slynge de ord ud af min mund, som Herren ønskede. Herren var dog tilfreds for nu med min præstation, da Han ved, at det er et nyt område Han leger med. Et område, som for mig er forbundet med de perverse og beskidte ting i min verden.

Jeg var i den grad ” mæt ” i går aftes og burde have været verdens lykkeligste slavinde, da jeg havde fået en del belønninger i løbet af weekenden. Men min egen manglende formåen var bestemt en kæp i hjulet på følelsen af lykke.

Herren sørgede dog for, at weekenden blev afsluttet med en følelse af lykke, da Han bad mig komme i Hans soveværelse og sove fra i går til idag. Jeg havde slet ikke forventet denne beløning, men mit indre sprutlede og brusede af lykke, da Han gav mig beskeden om, at hente min dyne og pude og bringe det til Hans soveværelse.

Da jeg puttede mig på gulvet ved siden af Hans seng følte jeg mig i himlen. Min egen dommer over min manglende formåen forsvandt, da denne belønning med at sove i Herrens soveværelse fortalte alt. Han var tilfreds med det jeg havde præsteret også selvom alt ikke var til UG plus. Han værdsatte den smule jeg havde givet Ham af det smukke Han ser i mig og var stolt af mig.

Jeg var så taknemmelig, da jeg i den grad følte jeg havde behov for, at være tæt på Herren. Jeg havde behov for, ikke kun at høre, at Han var tilfreds for nu med, hvad jeg havde præsteret, men også føle denne tilfredshed fra Ham. Han kunne ikke have valgt bedre måde, at vise mig det på, end den Han valgte ved at lade mig sove på gulvet ved siden af Hans seng.

Et R formet som 2 slanger omringet af en kæde, der er revet over, er for en del år siden tatoveret på min ene skuldre.

Dette symbol bære jeg på min krop, som et bevis på, at jeg brød et halsbånd, sagt med andre ord løb væk fra min daværende Herre. Bogstavet R står for ”run away” og slaver blev for mange år siden brændt med et sådan bogstav, hvis de løb væk fra deres ejer.

slangerne symboliserer forboden frugt, som jeg dengang blev draget af, kæden der er revet over er et symbol på, at jeg brød mit halsbånd.

Min handling var forfærdelig, og jeg måtte selv søge tilbage til min daværende Herre og anmode om, at Han ville give mig den straf jeg havde fortjent, for at få renset min sjæl. Jeg fik og modtog den straf, som jeg havde fortjent og fik dermed renset min sjæl. Men jeg bliver aldrig stolt af, at bære lige netop dette mærke på min krop, og den dag i dag selvom det er flere år siden kan det stadig brænde på min skuldre ind i mellem.

Et nyt bogstav har fået min opmærksomhed, nemlig bogstavet s. Jeg er blevet forbudt, at anvende s skrevet med stort. Det må ikke i nogen som helst forbindelse anvendes, når jeg skriver. Dog har jeg anmodet om, at få dispensation i forhold til mit job, men endnu ikke fået svar, om Herren vil give mig dette.

spørgsmålet er dukket op i mine tanker, hvorfor Han mon ønsker dette af mig, og et hav af forskellige svar er kommet frem. Men i bund og grund er det mig ligegyldigt, hvorfor Han ønsker det af mig. Det eneste der står klart for mig, er at jeg ønsker, at efterleve de ting Han ønsker af mig. Dette uden undtagelse, så ønsker Han at jeg kun anvender lille s, bare for at blive fornøjet, så gør jeg det med glæde.

Uden at vide det, har jeg en fornemmelse af, at R og s ikke bliver de to eneste bogstaver der kommer til, at få en betydning for mig i mit liv som slavinde. Jeg ved, at Herren har varslet mig omkring, at det snart er tid til, at Han sætter sit mærke på mig i form af en brændemærkning. Det kunne blive et bogstav, men kunne også være et andet symbol Han her vælger, at smykke min krop med. Uanset om det bliver et bogstav eller et synbol, vil jeg bære dette symbol med en helt anden følelse end mit R.

Ugerne er gået ganske stærkt siden jeg flyttede ud af Herrens soveværelse, og var et helt tilfælde, at jeg idag opdagede, at der faktisk er gået en måned.

Da jeg flyttede ud af Herrens soveværelse havde jeg i tankerne, at jeg formentligt ville hige efter, at komme retur til Hans soveværelse eller at jeg ville være klar til det efter en måneds tid. Men jeg hverken higer efter det eller er klar til det endnu ( hvis jeg nogen sinde igen skal flytte ind i soveværelset ).

Jeg befinder mig ganske godt med, at jeg ikke benytter hverken samme toilet eller soveværelse som Herren, da det giver mig en følelse af, at være underlagt min Herre i dagligdagen. Mit værelse er stadig lettere tomt, da jeg ikke har gjort mere ved indretningen, men behovet for, at indrette det yderlige er der ej heller lige nu. Det jeg anvender mest er min seng, da det eneste tidspunkt jeg for tiden opholder mig på værelset er, når jeg sover. Mine aftner er desværre optaget af diverse ting og sager, som skal foregå i resten af huset, og dermed når jeg først til mit værelse, når jeg falder omkuld om aftenen.

Jeg savner ind imellem, at kravle i sengen hos Herren, men har været så heldig et par gange, at få lov til, at komme der i korte øjeblikke. Hans soveværelse som så, kommer jeg kun i, hvis Herrens tøj skal ligges på plads, eller der skal gøres rent. Ellers går jeg aldrig derind, da jeg intet har at lave derinde, med mindre at jeg selvfølgelig er beordret derind, når Herren selv er der. Men sker sjældent, at jeg bliver det. Men når det så sker, så føles det som en gave, at måtte liste sig ind i det her ”forbudte” rum. *Smiler*

Herrens mange ønsker / krav til mig og min færden i hverdagen, gjorde mig ganske vred i starten, da jeg følte mig presset og ude af stand til, at bare kunne dette. Min vrede holdt ved i nogle dage, hvorefter at den lagde sig. I dag føler jeg ingen vrede over, at skulle følge tidspunkter for forskellige handlinger, men føler derimod en glæde ved, at få dem udført til tiden. Jeg kunne i starten føle mig lettere stresset over, at skulle nå disse forskellige ting i løbet af min hverdag, men hvis jeg bare følger de krav Herren har sat op for mig, har jeg faktisk tid til at pleje mig selv. Forskellen fra før Herrens krav og til nu, er bare at den tid jeg har til mig selv, ligger på det tidspunkt Han har besluttet, frem for der, hvor jeg selv syntes at det passede bedst.

Den tid jeg har til mig selv, ligger hist og her i løbet af dagen. Her har jeg muligheden for, at trække mig tilbage og kun tænke på, at få plejet mig selv. Det er ikke altid jeg gør brug af de muligheder til mig selv, da jeg ikke føler behovet for det. Herren siger ikke noget til det, så længe Han kan mærke, at jeg fungerer og trives. Men hvis jeg bliver for ukoncentreret og mister for meget fokus, er det mig ikke længere valgfrit, at bruge dem. Så bliver det en pålagt ting, at trække mig og få styr på min fokus.

Min morgen rutine. DEN har jeg bøvlet meget med, da jeg her skulle ændre meget, for at efterkomme Herrens ønsker. Først af alt har jeg skulle vænne mig til, at skulle op ekstremt tidligt, og dernæst også at være meget aktiv fra jeg vågner. Og jeg er altså sådan et menneske, der har det bedst med, at sidde stille med min morgen kaffe/ the og vågne i ½ times tid ( og har jeg 1 time med fred og ro, er det endnu bedre). Jeg er ikke morgensur, men har bare behov for tid til, at få vækket kroppen stille og roligt.

Den vane er blevet ændret, da jeg troligt står op i øjeblikket kl 04:00 i hverdagene, laver kaffe, serverer den samt sørger for, at Herren har det Han skal bruge frem til, at Han køre på job. Dernæst  sørger for kaffe – mad m.v. som Han skal have med på jobbet. Jeg har kun en enkelt gang i løbet af de sidste 14 dage bandet indvendigt over, at jeg skulle så tidligt op og ikke havde tid til, at blive vågen. Men var kun en følelse, som opstod kort i mit indre, da Herren lige denne morgen, drak Hans kaffe hurtigere end jeg næsten kunne nå og hælde op. Så jeg følte, at jeg ikke mere end lige, nåede at sætte mig ned på gulvet, for så at rejse mig op igen og skænke kaffe. Men følelsen forsvandt hurtigt, da jeg selv havde fået en kop kaffe og fået hjernen i omdrejninger og blev erstattet af en glæde over, at kunne yde denne service for Herren.

Min plads på gulvet gør jeg så meget brug af, som jeg overhovdet kan. Der er visse tidspunkter, hvor jeg er tilladt, at sidde ved bordet af hensyn til det sociale samvær med vores børn. Men ellers er jeg henvist til gulvet, hvor jeg befinder mig ganske godt. Dog har jeg haft dage, hvor jeg fandt det ydersts koldt og ubehageligt, at sidde på mit flamingo stykke i fyrrummet ( hvor der er råt beton gulv ), hvor Herren altid sidder om morgenen inden Han skal afsted på job. Men også dette har jeg formået at give Ham, til trods for, at det ind i mellem er råt og ubehageligt, at sidde der.

Straf er jeg ikke helt kommet uden om i den sidste måned, da det desværre har været nødvendigt, at straffe mig for nogle fejltagelser undervejs. Jeg accepterer, at der er ting, jeg endnu ikke er i stand til, at fuldfører og dermed at straf også i den næste tid kan blive aktuelt.

Realistisk set, tror jeg aldrig, at jeg kan nå dertil, hvor det aldrig er nødvendigt, at straffe mig, med mindre, at der yders skade på min personlighed. Jeg er som menneske, spræl levende, og fuld af positiv energi, har et temperament, som ind i mellem taler positivt for min udviling som slavinde og andre gange er en hæmsko for mig. Men alle disse elementer er en del af mig, og fjernes de ting, som får mig til, at fejle, fjernes også noget af det, der gør mig til den jeg er som hel menneske. Og det er hverken Herrens eller mit ønske.

Mere og mere kontrol er givet fra mit hjerte og lagt forsigtigt i Herrens hænder, både over min krop og mit sjæl. Min sjæl er blevet mere åben og modtagelig for den form Han ønsker, at give mig. Og i takt med dette er jeg blevet bedre til, at give Ham det af mig, Han ønsker, når Han bruger min krop og kræver mine reaktioner på den behandling Han påfører mig. Dog er jeg her kun lige startet på et nyt kapital, som omhandler det der i min verden er perverse og beskidte lyster. Dem er jeg langt fra i stand til, at kunne leverer til Ham uden, at måtte kæmpe en kamp med min blufærdighed / pæne pige del.

Et af mine ønske/mål i fremtiden er, at det bliver mindre nødvendigt, at straffe mig, da jeg stille og roligt evner og udvikler de færdigheder der skal til. For at kunne ”bekæmpe” the black bitch, som er min indre dæmon. Samt evner, at lade mine egne behov ligge stille hen, mens Herrens behov og tilfredsstillelse får absolut 1 prioritet. Mit ønske i fremtiden er at, når Herren ser sig nødsaget til, at straffe mig for min manglende formåen, kan anvende lette og tilgængelige ”værktøjer”, som ikke kræver stort mere end hvad et strengt blik kan fortælle.

Ovenstående er et udpluk af mine status tanker, og jeg føler mig tilfreds med de fremskridt jeg har gjort. De sidste 14 dage har klart været gode for mig og min udvikling, da jeg her markant kan se og føle, at jeg har rykket mig i den rigtige retning.

Mine ønsker og mål i fremtiden er mange, men der kan ikke sættes en dato for, hvornår jeg skal have nået disse ønsker og mål. Jeg ved, at det er en langsommelig process, at udvikle alle de færdigheder, jeg ønsker at bestride som slavinde, da de gives helhjertet. Men jeg har den tid der skal til og håber, at min Herre ønsker, at bruge den tid og energi der skal til, for at jeg når mit mål, om at blive den slavinde, som Han stolt viser frem, da hun er Hans værk og Hans ejendom.

Visse ting er i min verden perverst eller ”beskidte” lyster, når det involverer mig selv. Det er oftest meget grænseoverskridende ting eller ting, som giver mig en følelse af, at miste min status som ” pæn pige”.

Herren har længe kigget på disse lyster i mig og jeg har ladet Ham få dem i takt med, at de dukker frem i mit indre. I starten kommenterede Han dem ikke, men lod dem bare være, næste step var, at Han begyndte at kommenterer dem og snakke om dem. Allerede her får jeg røde kinder og bruger mit bedste forsvar, nemlig at grine. Det lyder ikke særligt slavinde agtigt, men det er min reaktion, når Han starter med at snakke om det eller kommenterer en af mine rapporter som jeg skriver til Ham hver dag.

Han er så småt begyndt, at rykke sig videre til næste skridt, hvor Han ønsker at få de her perverse og beskidte lyster frem i mig. Han ønsker, at se og føle dem for fuld udblæsning. Hvor jeg dog føler, at det er svært at give den del af mig selv, da min blufærdighed / pæne pige bremser mig og kaster mig ud i et fjollet grin som mit forsvar for, at slippe.

Nogle af mine opgaver har bestået i, at foretage mig nogle af de her ”perverse / beskidte” ting, når jeg var alene, for så at lade Herren kende til, hvordan det forløb sig. Det kan jeg tildels klare med ug plus, da Han ikke ser og fornemmer, hvad det gør ved mig. Han får godt nok forløbet, men det er oftest på skrift og her kan jeg heldigvis gemmer mig langt væk, mens Han læser det. Dog er det bagefter hammer svært, at kigge Ham i øjnene, da Han nu kender til mine ”hemmelige” tændinger på de her ” perverse/ beskidte ting”.

Han har krævet af mig et par gange, at gentage opgaven, mens Han så kigger på. Den ene af gangene måtte en lussing tages i brug, for at jeg holdt op med, at grine og fandt min fokus. Herefter fik jeg udført det Han ønskede, men jeg var bestemt ikke tilfreds med min egen indsats her.

Den anden gang er det lykkes mig, at udfører det Han ønskede uden, at Han måtte have fat i nakken af mig. Her var jeg koncentreret om, at give Ham det Han måtte ønske frem for, at lade min blufærdighed styre mine handlinger. Det gik lidt bedre end første gang, men er bestemt ikke den letteste ting for mig, at give Ham.

Det værste eller skal jeg skrive det bedste ved det hele er, at Han VED hvordan jeg reagerer på nogle af tingene, og når jeg så skal vise Ham dem og den reaktion ikke kommer. Så ved Han, at jeg ikke har givet slip i mit indre, og har givet mig hen 100 %. Og da Han ikke vil nøjes og har en vis tålmodighed, tror jeg på, at det nok skal lykkes mig på et eller andet tidspunkt.

I et af mine fjollet øjeblikke har jeg faktisk fremsat et ønske om, at få et video kamera. Da jeg dermed så ville kunne optage udførelsen af min opgave og give Ham dette. Dermed ville jeg slippe for, at sidde der og bliver lige så rød i hovedet som en tomat og grine fjollet, når jeg sidder foran Ham. Han ville også på denne måde få leveret det Han ønsker uden begrænsning og hæmninger.

Ind i mellem er det en ekstrem hård opgave, at gøre sig fortjent til, at få bare en lille ting. Det kan for mig medfører næsten stress og sved på panden, men heller det end, at få det man ønsker smidt i nakken. Det mister ganske enkelt sin værdi, hvis jeg bare kan få/tag eller manipulerer tingene igennem.

Herren har tidligere været for gavmild overfor mig, men jeg skal love for, at piben har fået en anden lyd, hvilket jeg inderligt nyder. Måske ikke altid så meget mens det står på, at jeg skal arbejde og udsætte mig selv for diverse ting, for at opnå det jeg ønsker.

Men bagefter sidder jeg med et stort smil over, at jeg ikke bare fik, men måtte gør mig fortjent til, at få det jeg ønskede. Dernæst føler jeg stolthed over, at min Herre ”holder” mig lige der, og gør det klart for mig, at det her altså ikke er nogen gavebod.

Nu har jeg efterhånden erfaret en del gange, at det ikke altid er let, at få det jeg ønsker. Det kræver ikke kun sved og hårdt arbejde, men trækker også tid ud af min dag til, at ”betale” prisen for, at få det jeg ønsker. Her er jeg ekstrem god til, at få mig selv i fedtefadet, når det drejer sig om, at få lov til, at få ro på mit underliv.

Specielt når Herren har mig lige der, hvor Han ved, at vise mig en ting, nævne bestemte ting, eller give mig små ”gaver” får mit underliv til, at blive ustyrligt. Så er det, at det let kan gå galt for mig. Jeg smider alt hvad jeg har i hænderne, og bare bliver nødt til, at anmode om lov, til at få styr på det skide underliv. Jeg ved, at der er en pris, ved at det trækker tid ud af min dag og at jeg så resten af dagen kommer bagefter med mine pligter og arbejde. Men jeg kan ikke kontrollerer min lyst og min trang til, at få stillet min liderlighed, når jeg er der.

Så Herren køre rundt med mig, som Han ønsker det i øjeblikket og det både nyder jeg, men skræmmer mig også en smule. Skræmmer mig lidt, da jeg inderligt ikke KAN flytte min fokus fra min lyst, når Han først har mig der. Dermed kan Han forlange lige nøjagtigt det Han ønsker af mig, og jeg betaler med glæde prisen, for at få stillet min lyst. End ikke fornuftig tankegang kan få flytte min fokus, da der bare slet ikke er hul igennem fra den øverste etage til den nederste.

Men en del af nydelsen i det, er at jeg har mistet min kontrol over min krop og min lyst. Herren kan aktiverer den som Han lyster og bringe mig langt ud og få mig til, at ”betale” en ganske høj pris, for at få stille denne lyst.

Så i øjeblikket er jeg meget bevidst om, at det koster en pris, og kan se, at priserne for, at få stillet min lyst stiger stødt og roligt. :-) Dermed ikke sagt, at jeg altid får lov til, at stille min lyst bare ved, at betale. Fordi ind i mellem lader Han mig bare lide. * smiler*

Jeg er på mit kontor i dag, men må tilstå, at jeg ikke er logget særligt meget på jobbet. Mine tanker kredser omkring, hvordan jeg skal få min gode fokus tilbage igen.

Jeg har haft det så vidunderligt det sidste lange stykke tid, da jeg har kunne føle, hvordan jeg havde Herren i mine tanker hele tiden, hvordan jeg uanset hvad jeg foretog mig, tænkte, hvordan vil Han gerne have dette. Jeg var om mig i forhold til alt jeg foretog mig, og formåede hele tiden, at stille Ham tilfreds med små ting i hverdagen.

Jeg nyder, at udfører de ting Han beder mig om/ forventer af mig, men de bedste ting, at give Ham er klart de ekstra ting jeg kan yde Ham. De ting Han ikke hverken be´r eller forventer af mig.

I morges havde jeg meget afstraffelse i mine tanker, da jeg lige der så, at dette måtte være den eneste løsning i forhold til, at hjælpe mig på plads. Jeg var helt opgivende i mit sind, da jeg mere end noget andet tager afstand til straf. Jeg har det så skidt, når det er nødvendigt, at straffe mig, da det er energi Herren er nødt til, at bruge på mig, FORDI jeg har fejlet.

 Jeg ønsker ikke, at Han skal bruge Hans kostbare tid på, at straffe mig, da det er arbejde for Ham. Det skal jo gerne være en nydelse for Ham, at eje mig, og hvilken nydelse ligger der i, at have en slavinde, som skal straffes hver anden dag og så igen, fordi hun ikke kan finde ud af, at té sig ordentligt.

Min ventetid på toget her til morgen og tog turen ind var god for mig, da jeg her var væk hjemmefra og de mange ting, jeg altid lige har gang i, at lave derhjemme oven i jobbet. I toget følte jeg en vis fred til, at tænke og jeg indså, at jeg faktisk savner min Herre i hverdagen.

Nu tænker nogen sikkert, Jamen hun ser Ham jo hver dag. Ja det gør jeg, men en ting er at se Ham, en anden ting er at mærke Ham og Hans kærlighed.

Mange små ting har ændret sig i mit liv hen over det sidste stykke tid, men en markant ændring er, at jeg er flyttet på mit eget værelse. Det gør, at jeg ikke længere eks sover sammen med Herren. Nogle dage spiser jeg ej heller sammen med Ham. Jeg opholder mig ikke i møblerne i stuerne osv osv. Alle disse ting har været med til, at skabe den afstand til Ham, som jeg ønsker og har behov for, for at kunne underkaste mig Ham med hud og hår.

Men disse ændringer har også gjort, at jeg ikke får den samme kærlighed som jeg tidligere har fået. Dermed mener jeg ikke, at jeg slet ikke får kærlighed af Ham, fordi det gør jeg bestemt. Men jeg har måske bare ikke fået så meget af den og ej heller fået den så koncentreret.

Denne mangel på at mærke Hans kærlighed og omsorg, gør min fokus svag og sløset. Så det jeg i reglen har behov for, er at Han tager mig under Hans kærlige behandling med smerte/kælesmæk, da jeg via dette vil kunne mærke Ham.

Jeg kender mig selv godt nok til, at vide, at går der for lang tid mellem, at jeg bliver taget under Hans kærlige behandling, så får jeg et hul i mit indre. Dette hul kan kun dækkes af, at Han kærligt tager sig af mig med, at piske/slår mig eller på anden vis påfører mig smerte. Men denne smerte er behagelig og dejlig, og sender mig langt ud i min egen verden, hvor jeg i dage efter er fyldt op med taknemmelighed og hengivenhed til Ham. Alt i mens jeg svæver på en lyserød sky og finder uanet mængder af energi til, at tjene Ham på enhver tænkelig måde og ikke lader mig " forstyrre" af andre spændende ting. Han er dermed 100 % i min fokus igen.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke nåede, at få anmodet om en hård straf, da det ikke er det, der skal til. Det ville blot nærmere have ødelagt mig og bragt mig endnu længere væk fra, at finde min 100 % fokus igen.

Nu er der måske nogle af Jer der tænker, hvad er så lige forskellen på en hård straf og dét at blive slået/pisket / påført smerte.

Men der ER en stor forskel for mig på, at blive belønnet med smæk og blive straffet med smæk. Begge dele giver smerte, men den smerte jeg bliver påført, når Herren straffer er IKKE god og behagelig. Den gør forfærdelig ondt og jeg vil for alt i verden undgå den smerte, da det bare er forfærdeligt.

Så straf i min verden er en reel straf, som gør ondt, men det er ikke uhmm ondt, som når jeg får kælesmæk.  

Jeg er så frustreret over min manglende evne til, at være der 100 % for Herren i disse dage. Jeg føler, at jeg sløser i mine tanker og min planlægning, som desværre gør, at jeg ind imellem begår fejl. Det irriterer mig grænseløst og jeg er SÅ vred på mig selv.

Først episoden med badetøffen gennem luften og værre er, at jeg igår slet ikke kom op, da Herren skulle have Hans morgenkaffe. Jeg havde siddet til midt om natten og hygget mig på nettet med noget, jeg lige fandt spændende. Han havde sagt, at det nok snart var sengetid, da Han ved, at jeg trods alt har behov for lidt søvn for, at kunne stå op og fungerer dagen efter.

Men jeg blev siddende og tænkte, aiii jeg kommer nok op, og fordybede mig igen i mit net ting, så klokken blev 1:30 inden jeg fandt min seng. Det hænger bare ikke sammen med, at gå i seng på det tidspunkt, når jeg skal op kl 4. Så jeg hørte hverken vækkeuret eller Herren i går morges, men vågnede først kl 6, total ude af mig selv, fordi jeg havde sovet over mig.

Men den eneste jeg kan takke for det er mig selv, jeg burde have vidst bedre end, at sidde den halve nat og hygge mig på nettet.

Herren var selvfølgelig ikke tilfreds med, at jeg ikke havde serveret Hans kaffe, hvilket er forståeligt nok. Det er en ganske simpel lille ting, Han har ønsket af mig gennem vel de sidste 14 dage, men ikke engang det har jeg kunne formå, at give Ham uden, at fejle.

Jeg blev smidt meget tidligt i seng igår, og kravlede under min dyne, havde lyst til at gemme mig langt væk fra det hele.

Som jeg skrev i et af mine tidligere indlæg, så er det ikke ofte, at Herren behøver, at straffe mig. Men jeg må tilstå, at med den opførsel jeg ligger for dagen for tiden, så ønsker jeg inderligt, at Han vil straffe mig så jeg aldrig glemmer det. Ikke bare en lille straf, men virkeligt straffer mig, så jeg både fysisk og mentalt kan mærke det i mange dage efter.

Jeg har flere gange tænkt på, hvordan jeg skal få forelagt mit ønske for Herren, fordi jeg er ind i mellem lidt af en kylling, når vi taler om straf. En ting er at modtage straf med ydmyg og taknemmelighed, men en anden ting er, selv at skulle be om det. Dernæst at skulle be om, at blive straffet hårdt.

Samtidigt med, at jeg går og tænker over en afstraffelse, forsøger jeg inderligt, at få min fokus tilbage, så jeg har Herren og Hans velbehag som første prioritet, frem for at lade mig drage eksempel mod hygge på nettet til langt ude på natten, så jeg ikke kan passe mine pligter om morgenen.

Nogle dage er vi mennesker pirrelige, og har en kort lunte. Selv slavinder ( selvom vi i min verden sammen med slavinde genet, burde have fået en ekstra pose tålmodighed og tolerance med på vejen )

Jeg havde sådan en dag i går, med kort lunte. Det var den i hvertfald blevet, da Herren kom hjem sidst på dagen efter en hård dag på jobbet. Min dag var gået med en hel del gøre mål, som indebar hårdt fysisk arbejde og børn der var urimelige ( eller også var det mine hormoner der spillede mig et puds ;-) Oven i det var jeg i forevejen dødtræt efter den lange uge med morgenkaffe der skulle serveres kl 4.

Det korte af det lange er, at Herren testede min korte lunte og den bestod desværre ikke prøven. Jeg nåede slet ikke, at fange at Han testede mig, da jeg bare reagerede. Min fremtoning var bestemt ikke god og min hjerne fungerede bestemt ikke som den skulle. Jeg pustede mig op, nok i håbet om, at jeg kunne få Ham til at bakke, men gjorde Han ikke.

Pludselig fløj den ene af mine badetøffer igennem luften og nej det var ikke min Herre, der smed den, men mig.

Allerede da badetøffen slap min hånd, tænkte jeg: Shit hvad er det jeg laver og herefter lød der et bump, da den ramte døren lige ved siden af Herren.

Herren hverken sagde eller udtrykte noget via Hans kropssprog, men vendte sig og gik.  Jeg sad et ½ sekund og strøg efter Ham mens jeg sagde undskyld. Kom med begrundelser om, at jeg også nok måske var premens og en masse andet sludder, som bare var dårlige undskyldninger for min opførsel.

Jeg havde travlt på det tidspunkt, da jeg stod og var på vej ud af døren, for at hente og bringe børn. Herefter hjem og lave aftensmad m.v, så der var knald på. Under aftensmaden med børn omkring mig, havde jeg ikke min forfærdelige opførsel i tankerne. Jeg tror, at jeg på det tidspunkt havde ” gjort det ok” , da jeg jo havde sagt undskyld for min forfærdelige handling.

Men jeg ved, at jeg på det tidspunkt var nødt til, at ” gøre det ok”, da den dybere erkendelse af min handling, mentalt ville have trukket mig væk fra børnene og aftensmaden. Jeg var chokeret over min egen opførsel, og dybt ked af det. De følelser var der ikke lige på det tidspunkt ”tid til” at deale med.

Da børn og aftensmaden havde fået den opmærksomhed de havde behov for, krævede Herren min opmærksomhed ved, at kalde mig til sig.

Han tog mig med ned i gangen, hvor mine badetøffer stod, og spurgte mig hvilken en af dem, det var jeg så fint og flot havde ladet flyve gennem luften. Min hjerne gik helt i koks og kunne ikke tænke klart. Jeg forsøgte, at huske, hvilken en af dem det nu var, men kunne slet ikke huske det, da det hele jo gik så hurtigt. Jeg nåede ikke, at tænke mere end få sekunder, før Herren sagde, at hvis jeg ikke kunne huske det, ville Han bruge begge to.

Herrens vrede stemme gjorde, at jeg hurtigt fik taget en beslutning om, hvilken en af dem det nu var, og fik fortalt Herren dette.

Herefter gik turen ned i et aflukket rum, hvor jeg fik besked på, at bukke mig forover. Jeg var og havde været bevidst om hvad der ventede mig lige siden Han pegede på mine badetøffer i gangen.

Herefter fik jeg den straf, som jeg havde fortjent for min forfærdelige opførsel, effektueret med min egen badetøffe.

Jeg modtog min straf og satte mig herefter på knæ foran Herren. En følelse af dyb skam bredte mig i mit indre og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Herren hverken sagde eller gjorde noget, mens jeg sad der på mine knæ, dog tog Han mit ansigt efter lidt tid og kiggede mig i øjnene.

Jeg følte mig så lille og så ydmyg, og var overrasket over, hvor lidt der reelt skulle til, for at jeg med hjertet kunne sige undskyld, vist via mit kropssprog og mine øjne.

Det er yderste sjældent, at Herren bliver nødt til, at straffe mig. Det tager mig oftest lang tid bagefter, at tilgive mig selv for, at have handlet, så det var nødvendigt for Herren at straffe mig fysisk. Ind i mellem kan jeg selv efter, at jeg har modtaget straf blive ved med, at banke mig selv i hovedet for det jeg måtte have gjort.

Dog har jeg idag forsøgt, at finde årsagen til, at jeg handlede som jeg gjorde i går, frem for at banke mig selv oven i hovedet for det. Jeg har ved gud aldrig nogen sinde turde handle tilnærmelsesvist som jeg gjorde i går, da den badetøffe røg i luften i retningen af Herren. Aldrig har jeg gjort det før, så noget skete i mit sind, som fik mig til at handle sådan.

Jeg tror årsagen ligger i, at Herren i øjeblikket presset mig meget med mange forskellige ting. Han kræver mig meget tidligt oppe hver dag og jeg har gennem flere dage fået meget lidt søvn. Jeg har haft nogle dage med opgaver, som ikke kun har krævet noget af mig fysisk, men også mentalt, hvilket også tager på kræfterne. Så Han sætter høje krav til mig, og forventer mere af mig end før, og da jeg er den jeg er, hvor jeg ønsker, at alt skal leveres lige som Han ønsker det. Så bliver kroppen og hjernen træt på et tidspunkt.

Men i min verden er det ingen undskyldning for, at handle som jeg gjorde igår. I min verden handler det om, at blive bevidst om, at håndterer tingene OGSÅ selvom jeg både er fysisk og mentalt træt. Så den chokerende oplevelse i går af min egen opførsel, når jeg er træt og har en kort line, har givet mig en del, at tænke over.

Der er noget jeg skal have arbejdet med, og jeg ved, at jeg får de muligheder. Herren har ikke i sinde ( heldigvis ), at stoppe med at presse mig de rigtige steder, da Han ønsker, at se hvor det er mine reaktioner skal finpudses lidt efter lidt.

Lyder måske hårdt og uretfærdigt, men er mit eget ønske, at de små detaljer i forhold til min opførsel og fremtoning finpudses, så jeg for min Herre kan være den smukkeste og mest dyrebarste ejendom Han har.

De sidste par dage har været fyldt op med mange ting, som har fyldt mit sind med glæde, taknemmelighed, spænding og liderlighed.

Herren har de sidste par dage givet mig små opgaver, som jeg har taget til mig med kyshånd, udført med glæde og takket for at have fået tildelt. Alle opgaver har bragt mit sind i en ubeskrivelig tilstand af liderlighed, en liderlighed som har kunne drive mig ud i ekstremer. Han har pint mig, leget med min hjerne og brugt mig til Hans tilfredsstillelse.

Stille og roligt er min liderlighed bygget op gennem de små opgaver og i dag er en genkaldelse på min nethinde af de sidste dages oplevelser nok til, at mit skød reagerer prompte. Herrens ord runger i mit hoved som den sødeste musik. Hans behandling af mig føles stadig intens. Hele min krop og sind skriger på, at Han forsætter med, at lade mig kravle, be, tigge, piner mig og bruger mig til Hans tilfredsstillelse. Jo mere ekstremt og ”beskidt”, desto bedre.

Jeg bliver ved med, at se små film på min nethinde af nye drømmebilleder, som er opstået efter de sidste dages oplevelser. Min hjerne vil ikke stå stille et eneste sekundt, ej heller selvom jeg er så træt, som et helt alderdomshjem. Virkningen udebliver ikke og sender mig afsted på endnu en mental liderlig rejse, hvor jeg må kæmpe mig imod ikke, at overtræde mit forbud mod, at tilfredsstille mig selv. Et forbud jeg normalt ikke har udfordringer med, at overholde, da Herrens ord er lov i min verden.

Men min ukontrolleret liderlighed driver mig til grænse af det tilladte. Det lille stykke, som jeg normalt ikke går, bringer mig bare ud i endnu større udfordringer, da det får min hjerne til, at gå endnu mere i selvsving. Dermed opstår en næsten konstant fokus på min liderlighed, som gør, at jeg slår fra overfor min omverden og bare lader mig drive afsted.

Fornuften fortæller mig, at jeg i dag skal have hvilet, få ladet min krop og mit sind op, samtidigt med at jeg fortærrer de sidste dages oplevelser. Dernæst kræver min omverden min fokus idag, men spørgsmålet er om jeg overhovedet er forsvarlig, at sende på gaden i den tilstand jeg p.t går i.  * griner lidt*

Jeg køre i højt tempo i disse dage, da der er travlt på jobbet, 2 store fester er ved, at blive arrangeret, og Herren er meget hjemmefra.

De 2 store fester skal holdes i næste måned, hvoraf den ene næsten er faldet på plads. Det har været både sjovt og upraktisk, at arrangerer en fest, der skal holdes 500 km fra hvor jeg bor. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive en god og sjov fest, og jeg glæder mig rigtig meget.

Den anden fest er Herrens og min fest. Den skal holdes i slutningen af juni måned og der er stadig mange detaljer der skal falde på plads. Jeg ved, at dagen er vigtig for Herren, så jeg prøver efter alle kunstens regler, at opfylde ethvert ønske Herren har til denne dag.

Førhen ville sådanne perioder med så høj fart slå min hverdag lidt ud af trit, men jeg nyder farten, og det jeg får for hånden. Føler mig oprigtigt glad og spring fyldt med energi.

Så jeg står gladeligt op hver morgen kl 4, serverer Herrens morgenkaffe ( jeg er ikke engang morgen knotten længere * smiler og ler lidt* ) får sørget for Hans madpakke og får Ham sendt godt afsted omkring kl 5.

Dagen flyver bare afsted og det samme gør mine aftner med både job, planlægning af fester samt alt det huslige m.v.  Så min seng finder jeg først omkring 23, hvor jeg så lige får skrevet lidt eller læst lidt.

Jeg gik igår og tænkte på, hvor al min energi mon kommer fra, fordi jeg føler mig virkelig som en utømmelig energi bombe i disse dage. Ikke, at det gør noget, men jeg plejer normalt, at være noget urimelig eller forsømme mine forpligtelser overfor Herren i sådanne perioder.

Men ingen af delene er sket denne gang, da jeg når det hele og er umådelig pligt opfyldende med alt hvad Han ønsker og mere til.

Min egen konklusion er, at jeg er så meget på plads mentalt som slavinde, og at glæde ved dette fylder mig med så meget positivt energi, at jeg kan klare hele verden ( Ved jeg godt, at jeg ikke kan ). Men følelsen er der og det er en fantastisk følelse.

Det slid jeg har lagt for dagen hen over de sidste uger, giver gevinst for mig nu, da jeg føler glæden ved, at være til for Herren, uanset hvad Han måtte ønske af mig. Jeg føler mig i live som aldrig før, og ønsker inderligt, at Herren må tage/ kræve det af mig Han ønsker, for at Hans verden er smuk, behagelig og fredsfyldt.

Jeg vågnede kl 4:21 idag, og var spil vågen, lå og vendte og drejde mig i sengen, da jeg lige idag kunne sove lidt længere end på hverdage. Herren skulle nemlig først have morgenmad på sengen kl 8:30 idag. Men det lykkes mig ikke, at falde i søvn igen, så jeg stod op kl 5, lavede en kande kaffe og satte mig for at skrive lidt. ( min form for meditation ).

Normalt når jeg skriver, afleverer jeg til Herren, så kan Han selv beslutte om Han ønsker, at læse det eller ej. Oftest læser Han det og fordyber sig i det Han ” opdager” gennem mine tanker og følelser.

Da jeg havde siddet lidt kunne jeg godt mærke, at jeg slet ikke var udhvilet og faktisk godt kunne gå ind og sove igen, men jeg valgte ikke, at gå i seng igen. Da jeg var angst for, at Herrens morgenmad på sengen så ville gå i vasken, enten fordi jeg kom for sent i gang eller fordi jeg ville være ”morgen knotten”. Så jeg blev oppe og brugte tiden på at skrive, drikke kaffe samt udtænke den lækreste menu til Herren til morgenmaden.

Han skulle selvfølgelig have scramble eggs, lavet af æg fra vores egne høns. Jeg havde ikke været ude og samle æg i går, så vidste ,at jeg måtte ud og samle æg inden jeg kunne lave morgenmad. Dernæst skulle der være lidt jordbær, lidt stegte kartofler med krydderier, lidt laks, ost, marmelade, druer, brød samt smør. Alt sammen havde jeg købt ind i fredags, så jeg ville kunne lave et lækkert måltid til Ham.

Jeg hoppede i bad før jeg gik i gang, tænkte jeg så var lækker til, at morgenmaden skulle serveres, trak i nederdel og en bluse, så jeg så nydelige ud. Lige som Herren godt kan lide min påklædning. Herefter gik turen ud og samle æg. Det skal siges, at vores høns går frit rundt i haven og på vores gårdsplads og har den skøre idé, at æg skal ligges alle mulige underlige steder frem for redekassen.

Så de finder et sted og ligger æg her i en periode, så finder de så et nyt sted. Så det er ind i mellem lidt af en skattejagt, at finde de æg. I dag vidste jeg godt, hvor jeg skulle lede, men da lå den første fru høne allerede og lagde æg. Det passede rigtigt dårligt ind i mine planer, da jeg skulle bruge nogle æg, så overvejde at vippe hende af, men synes alligevel det var lidt synd. Jeg fandt så heldigvis nogle æg, fra i går som hun IKKE lå på. Dem fik jeg fisket ud af brændestablen, hvor de p.t har deres ægge station og ind med dem.

Så var jeg klar til, at gå i krig med maden. Stort sølvfad blev fundet og alt blev anrettet i små micro skåle, skåret i små stykker lige til at putte i munden. Kaffen var løbet igennem og juice var skænket. Så jeg var næsten klar til, at serverer maden for Herren, og glædede mig til, at serverer den knælende for Ham.

Så væltede ungerne ned og ville selvfølgelig lige idag så gerne være med til, at overraske far med morgenmad på sengen. De plejer ellers normalt ikke, at gide noget som helst i den retning, og vil langt hellere se tv om morgenen, men ikke i dag. De hoppede og dansede på nakken af mig, for at få lov til lige at ligge lidt pynt på fadet med morgen maden til Herren.

Jeg tænkte, nå ja, det går nok. Så længe jeg selv får lov til at serverer den for Ham. Men sådan skulle det heller ikke være. For lige da jeg kom op i soveværelset med maden, gik der 2 sek, så stod ungerne der og smilede over hele 5 øren og spurgte om ikke Han var glad for den lækre morgenmad.

Så faldt den servering m.v. ligesom til jorden, så Herren valgte at spise morgenmad sammen med os andre.

Lige i taget blev jeg ekstrem ked af det, da jeg havde gjort mig anstrengelser for, at alt det her skulle klappe til fingerspidserne, og så mislykkes det. Men det er en af de ting der følger med i vores liv, da vi har børn omkring os, og vores livsstil harmonerer ikke altid med, at have børn omkring sig.

Så jeg var mildest talt øv, da jeg gik ned igen med fadet, som skulle kun have været til Herren. Gik mig lige en kort tur i haven for lige at sunde mig, og satte mig så til bordet. Herren sendte mig nogle øjne, der fortalte mig, at det her kunne jeg ikke have undgået og at Han ikke bebrejdede mig. Jeg kunne mærke, at det hjalp lidt på mit humør.

Vi spiste og hyggede os ved morgenbordet i 1½ times tid. Herefter var ungerne klar til at skulle videre i deres program med legekammerater m.v. Herren tog mig pludseligt i hånden og tog mig med op i Hans soveværelse. Han bad mig om, at klæde mig af og ligge mig på Hans seng.

Jeg troede først lige, at Han ville bruge mig, men det var slet ikke Hans hensigt. Han bad mig ligge mig under dynen og lagde sig selv ved siden af mig. Tog de mange skrevne ord jeg havde givet Ham og gav sig til at læse dem, mens jeg fik lov til, bare at ligge tæt op af Ham.

Jeg nød, at ligge der, mens Han strøg mig over håret. Han sagde intet, men lod handlinger og stemningen tale for sig selv. Jeg var så taknemmelig for, at Han lod mig mærke Ham på denne måde, da jeg følte mig knust over, at jeg ikke havde fået morgenmaden til at lykkes. Det var jo Hans ønske. Hans kærtegn og evne til at få mig til at slappe af, gjorde mig glad i mit sind, da jeg for alvor mærkede, at Han ikke bebrejdede mig lige denne gang for, at jeg ikke kunne leverer det Han ønskede.

Vi lå lidt sådan, bare stille og nød hinandens varme. Jeg har ikke sovet sammen med Herren i mange dage og dermed ej heller ligget sådan med Ham siden jeg flyttede på mit værelse. Så jeg følte i den grad, at jeg blev forkælet. Han krævede intet af mig, men lod mig bare nyde.

Lige denne handling med, at få lov til at komme i Hans soveværelse, ligge i Hans seng og tæt op af Ham reddede min Søndag. Uden dette ville jeg nok have været trist resten af dagen, men er jeg bestemt ikke. Synes livet er dejligt og jeg elsker inderligt min dejlige Herren for den Han er og det Han formår, at fremelske i mig.

Håber at I alle må få en smuk søndag.

Min morgen rutine har været lidt besværlig for mig, da jeg for det første skulle til, at følge nogle bestemte tidspunkter for bestemte aktiviteter ( hvilket går bedre nu ). Dernæst skulle jeg til, at vænne mig til, at stå op om natten  ( læs FØR kl 5 ) :-). Sidst men ikke mindst, skulle jeg lige sloges lidt med mit indre i forhold til, at give efter og bukke nakken for Herrens ønsker med ro i sindet. Så det har ikke været helt let.

Herren har heldigvis gennem de sidste par uger været ekstrem konsekvent i Hans handlinger, og ikke ladet mig så meget som få en milimeter. Ingen af mine små stunts ( bevidste som ubevidste ) har kunne rokke Ham fra det ståsted Han har om, at sådan her bliver det, uanset om jeg kan lide det eller ej.

Jeg er Ham dybt taknemmelig for Hans konsekventhed, da det har hjulpet mig hurtigere over alt det svære i, at få min morgen rutine til at fungerer.

Herren skulle her til morgen møde noget tidligere end de andre dage, men da jeg var hjemmefra i går aftes og først kom hjem da Herren var gået i seng, fik jeg ikke spurgt Ham om, hvornår Han så ønskede Hans kaffe. Så jeg regnede lidt på det, og besluttede mig for, at hvis jeg stod op kl 4:30, så ville jeg kunne nå, og lave kaffe og serverer det for Ham inden Han skulle køre.

Klokken var blevet mange igår inden jeg kom i seng, og jeg lå og tænkte på, bare nu jeg ikke sover over mig. Bare nu, at jeg kommer op og ikke er alt for træt. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig inden jeg faldte i søvn.

Kl ca 4 vågnede jeg, og var spil vågen. Lyttede så og kunne høre at Herren var stået op. Jeg nærmeste sprang ud af sengen og drønede ud i køkkenet. Tænkte, at jeg nok havde regnet forkert i forhold til, hvornår Han skulle køre osv.

Da jeg kom ud i køkkenet kunne jeg dufte, at der lige var blevet lavet kaffe og vidste med det samme, at Herren selv denne morgen havde lavet kaffe. Min første følelse var en skuffelse over, at jeg ikke fik lavet den kaffe til Ham, men den efterfølgende følelse var mild og blid, nemlig følelsen af taknemmelighed og blive passet på.

Jeg indså, at Herren bevidst ikke havde givet mig instrukser for serveringen af kaffe lige idag, da Han passede på mig. Han har kigget på mig hele ugen og set at jeg har kørt i højt tempo både på jobbet og herhjemme. Været tidligt oppe og nogle dage også ganske sent i seng.

Jeg fyldtes med en dyb taknemmelighed og varme i min krop og har hele formiddagen gået med en følelse af, at være Herrens dyrebare ting. Som Han værner om på alle leder og kanter.

Så selvom jeg idag stod op lidt forgæves i forhold til servering af Herrens kaffe, har jeg alligevel haft en fantastisk formiddag med smil på læberne.

Går lige nu og glæder mig til, at Herren kommer hjem :-)

Jeg har p.t ganske travlt med arrangerer diverse fester. P.t har jeg gang i, at arrangerer 2 store fester. De skal begge holdes i næste måned, så har knoklet og knokler stadig på, at få gjort det til noget særligt og uforglemmeligt for gæsterne. 

I den forbindelse har jeg lavet indbydelser, som var lidt anderledes. Jeg forelagde Herren disse i går aftes og afventede spændt på Hans reaktion. Ind i mellem kan jeg lave ting lidt for anderledes til, at det falder i Herrens smag, så det er altid et sats, når jeg først får mine kreative flip.

Jeg var bestemt på, at Herren ville meddele mig, at det nok var en smule for ” smart ”det jeg nu havde lavet. Men til min store overraskelse kunne Han lide det, Han næsten strålede af overraskelse og tilfredshed, da Han så det.

Det hører virkeligt til sjældentheder, at Herren er 100 % tilfreds med det jeg gør. Han har ofte lige en lille fodnote/ bemærkning til forbedring. Årsagen til disse bemærkninger/ fodnoter, er at Han forventer, at jeg leverer på højeste niveau og bestemt ikke vil nøjes med mindre. ( Heldigvis ).

Derfor har det endnu større betydning for mig, at Han ingen kommentarer/fodnoter havde til det jeg havde fået lavet. Så jeg er inderligt lykkelig og glad, da Hans tilfredshed med mig på alle områder betyder meget for mig.

Det gik op for mig i går, at jeg faktisk har boet på mit værelse i 14 dage, og mest mystisk af alt, er at jeg faktisk føler, at tiden er fløjet afsted.

Da jeg flyttede på værelset havde jeg en fornemmelse af, at jeg på en eller anden måde ville tælle dage og være meget opmærksom på, hvordan tiden skred frem i forhold til antallet af dage. Men det har ikke haft min fokus, formentligt fordi jeg har været så optaget af mange små ting i min hverdag.

De 2 uger der er gået har flyttet mig et stykke, nok mest i forhold til min lydighed og underdanighed. Disse to elementer har jeg arbejdet meget med de sidste 2 uger og føler bestemt, at jeg er kommet et pænt stykke frem.

Dernæst har jeg fået hanket så meget op i mig selv ( ind i mellem takke være Herren ), at jeg ikke vælger den lette vej længere, men går hele vejen og sætter en ære i, at udfører de ting Herren måtte ønske af mig. Jeg sætter en ære i, at følge de ønsker Han har til mig og føler taknemmelighed for, at Han ønsker disse ting af mig.

Jeg er i fuld gang med, at arbejde med min indre djævel, som helst af alt så, at tingene blev på min måde og ikke på Herrens måde. Også her er jeg kommet et stykke, da jeg p.t slavisk følger de sidst nye ønsker/krav Herren har sat op for mig, også selvom den lille djævel hvisker i mit øre, at jeg skal gøre oprør. Denne ting kommer jeg til, at arbejde mere med, da jeg skal have taget livet af den lille djævel, som ind i mellem leder mig den forkerte vej.

Så alt i alt er jeg ganske tilfreds med det jeg har ”nået” gennem de sidste 2 uger, også selvom det ikke flytter mig flere meter, men blot nogle centimeter tættere på målet.

Jeg har et par gange savnet, at ligge i ske med Herren, da det altid har været det rene luksus, at kravle ind til Ham, og putte mig tæt op af Ham. Mens jeg nyder Hans duft og varme krop. De gange, hvor jeg har følt afsavnet ved, at undværer denne luksus, har jeg sat mig knælende foran Herren, mens Han har ligget på sofaen. Lagt mit hoved på Hans bryst, lukket øjnene og nydt Hans nærvær på denne måde.

Jeg føler glæde ved, at se at jeg HAR flyttet mig, føler en glæde ved, at Herren ”prikker” til mig, når Han fornemmer, at jeg enten er på afveje eller er ved at gå i stå. Føler mig fuld af liv og føler langsomt, at jeg finder en balance og ro, som giver mig et kæmpe overskud til, at klare hele verdens situationen. * smiler *

Hvad mere kan jeg ønske mig ? :-)

Herren har sat en ramme op for min hverdag og som jeg har skrevet om tidligere, så laver den ” indgreb” i min dag på forskellige tidspunkter.

Jeg har i de sidste dage fulgt Herrens instrukser til punkt og prikke, dvs det troede jeg, at jeg havde. Det viste sig nemligt igår, at jeg ganske enkelt ikke havde forstået det korrekt, selvom jeg set i bagspejlet burde have fanget budskabet fra start af.

Jeg har ikke tidsintervaller, men faste tidspunkter som skal følges, men jeg havde ganske enkelt ikke set det sådan. Min krudt har i stedet været brugt til, at finde ro omkring, at jeg nu skulle indordne mig under den ramme, som Herren havde givet mig for hverdagen. Frem for, at se rammen, som den oprindeligt ser ud.

Her bagefter føler jeg mig mildest talt mindre intelligent, da jeg ikke havde fanget den og godt dum over, at have brugt så meget krudt på, at ”være vred/finde ro” omkring rammen.

Herren kunne have valgt, at straffe mig for mine mangler her de sidste dage, men Han valgte istedet for, at informerer mig om, at jeg altså var på gale veje i forhold til, at løse mine opgaver. Han havde set, at mine mangler skyldes manglende forståelse og ikke var forusaget af ulydighed eller trods. Dermed ville en afstraffelse ikke have hjulpet, da jeg ikke havde forstået og set hvad jeg gjorde galt.

Så for første gang siden har fremsat Hans ønsker, kan jeg sige, at jeg har gjort hvad jeg skulle her om morgenen. Kaffen blev serveret på det rigtige tidspunkt, selvom det betød, at jeg var nødt til, at stå lidt tidligere op end de andre dage. Jeg fik endda tid til, at blive vågen idag, da Herren slet ikke var stået op, da jeg var færdig med kaffe m.v. Dette gjorde, at jeg var i stand til, at smile og være langt mere i mødekommende overfor Ham, hvilket jeg glædes meget over.

Så løsningen på min tavshed og at få lettet min morgen tåge, må være at stå så tidligt op, så jeg kan nå, at få lidt tid inden Herren står op.

Så føler det som værende en dejlig morgen, hvor smilet dækker mine læber og mit indre bruser af positiv energi, gå på mod og taknemmelighed for, at Herren ønsker, at bruge tid på mig.

Jeg underkaster mig i øjeblikket en hver ting min Herre måtte befale uden nogen undtagelse. Jeg forsøger inderligt, at holde på mine kommentarer eller stille spørgsmål, men blot adlyde og underkaste mig det Han måtte ønske.

Nogle af de ting jeg er underlagt elsker jeg, og nyder jeg inderligt i mit hjerte, mens andre ting bestemt ikke er en nydelse. Men til trods for, at det ikke er en nydelse at være underlagt bestemte ting, så adlyder jeg 100 % alligevel.

Det kan ind imellem kræve lidt indvendig kamp for mig, at underkaste mig de ting Herren måtte ønske af mig, som jeg IKKE nyder. Som en naturlig reaktion vil min krop og mit sind forsøge, at overbevise mig om, at det her skal jeg ikke gøre, da jeg ikke nyder det. Men ved at have højeste prioritet på dét at adlyde, bliver det langt nemmere for mig, at underkaste mig også disse ting.

Det gør mig stærk for hver gang, jeg har formået at underkaste mig Herrens vilje, og mest af alt, når jeg formår at underkaste mig nogle af de svære ting ( dem som jeg ikke nyder ). Det beviser for mig, at jeg godt kan, selvom det er svært og jeg håber inderligt, at Herren kan se, at jeg arbejder ihærdigt for, at blive 100 % lydig.

De ting jeg ikke nyder, at gøre/udfører, giver mig så nydelse NÅR jeg har gjort det, da jeg dermed føler tilfredsheden ved, at have formået det. Endnu bedre er det for mig og mit slavinde sind, når jeg ser Herrens tilfredsse øjne hvile på mig, som belønning for min indsats.

Jeg er yderst sjældent fræk eller flabet, når Herren kræver noget af mig, men ind i mellem kan jeg godt stille spørgsmål ved en evt ordre. Ikke provokerende spørgsmål, men mere spørgsmål som skal besvarer om Han nu også har taget højde for det hele, for alle konsekvenser. Ind i mellem er jeg nødt til at skal have lov til, at stille spørgsmål, så jeg kan få en følelse af tryghed for, at der ikke sker mig noget. Men er langt fra hver gang jeg har det behov og Herren kan nemt gennemskue mig den vej rundt ( Heldigvis). I disse dage, når jeg får behovet for at stille spørgsmål, minder jeg blot mig selv om, at Herren har bedt mig om noget, jeg skal blot udfører det. Ikke tænke konsekvenser eller lign, da det ikke er mit ansvar, men Herrens.

Med denne vinkel på det, går det lidt bedre for mig, at bare gøre hvad Han ber mig om.

Der hvor det kan være rigtig svært for mig, at underkaste mig er i forhold til holdninger og meninger. For pokker da, hvor må jeg ofte bide mig selv i tungen for ikke at modsætte mig Herren her. Igen her handler det ikke om frækhed eller flabethed, men ganske enkelt om, at jeg er en kvinde med bestemte holdninger og meninger, som jeg ikke er bleg for, at stille mig op og ligge frem.

Så ind i mellem kommer jeg til at træde ved siden af, når vi har emner oppe, som Han ved, jeg har en stærk holdning omkring. Om Han ind i mellem tager disse emner op bevidst ved jeg ikke, men sikkert og vist er det i hvertfald, at min tunge snart er så afgnavet af, at bide mig selv i tungen. Så jeg må se og få lært at få hold på mig selv her.

En af de første ting jeg er stødt på i forhold til ” indgreb” i min dagligdag er min morgen rutine.

Jeg har oftest sørget for, at Herren har fået morgenkaffe/ the uanset om Han var hjemme eller skulle på job. Dog har der ikke været faste tidsintervaller på og nogle dage lavede Han selv Hans morgenkaffe/ the, da jeg ganske enkelt ikke var stået op, når Han vågner.

Min Herre er umådelig morgen frisk og nogle morgener kan Han stå op kl 5 eller tidligere og jeg må tilstå, at selvom jeg kalder mig selv for morgen menneske, så er morgen for mig tidligst kl 5. Vågner jeg før er det MEGET tidlig morgen og for tidligt til, at stå op.

Her til morgen skulle Herren tidligt op og eftersom Han nu hver morgen forventer morgenkaffe/ the klar, måtte jeg stå op, så jeg kunne nå, at lave kaffe/ The til Ham inden Han skulle på job. Jeg havde sat mit vække ur, så jeg var sikker på, at jeg ville kunne nå, at få det lavet og serveret som Han ønsker det. Jeg var lidt træt og nussede med Hans The, fik den serveret og satte mig pænt på gulvet.

Det gik op for mig, at jeg nok kommer til, at sloges med min tavshed om morgenen. Jeg er ikke som så morgensur, men jeg siger bare ikke så meget og er bestemt ikke altid lige smilende. Specielt ikke en mandag morgen, hvor jeg selv skulle på job for, at klare haste/krise sager.

Så blev en lidt utilfredsstillende servering af theen denne morgen, da jeg mere eller mindre blot rakte Herren den og ellers ikke sagde andet end godmorgen, inden jeg plantede mig på gulvet. Jeg havde ikke mere end lige fået mig sat med min egen the, da Herren ønskede endnu en kop the. Jeg kunne bare mærke, at jeg lod det irriterer mig, at jeg ikke fik lov til, at nyde min the i fred, samtidigt med at jeg blev helt vågen.

Men lydigt rejste jeg mig og skænkede Ham endnu en kop the, rørte den med den mængde sukker Han ønsker og serverede den for Ham. Denne gang med et værs´go og satte mig så igen for, at nyde min the.

Tiden gik stærkt til morgen, og inden jeg fik set mig om, skulle jeg ordne madpakker, i tøjet og gøre mig klar til, at jeg skulle afsted.

Hvornår jeg blev vågen ved jeg ikke, men formentligt da jeg mødte ind på mit job, da jeg startede med at ræse afsted med 180 i timen og legede blæksprutte for, at udrede diverse problemer og udfordringer.

Selvom jeg måske i mine ord virker vred og irriteret over, at min morgen rutine er blevet ændret, så er jeg faktisk taknemmelig i mit hjerte for det. Jeg har altid ønsket, at gøre morgenen dejlig for Herren inden Han tager på job. Nogle dage er det lykkes mig, mens andre dag bare ikke har været lige så vellykket. Som tingene er lige nu, har jeg muligheden for, at yde Ham denne ting hver dag, da det forventes af mig.

Jeg ved dog godt, at tingene ikke kommer til, at køre fra day 1, men at det stille og roligt vil sætte sig i mig som en fast del af min morgen rutine.

Hvad jeg lige gør ved min tavshed og mindre smilende ansigt om morgenen, ved jeg endnu ikke, men jeg arbejder på det, da Herren da ikke skal møde et mindre glad ansigt om morgenen.

For et par dage siden fik Herren den baby alarm jeg havde købt, og den fik et smil og en let latter frem på Herrens læber, hvilket glædede mig. Jeg havde selv svært ved,at holde masken da Han pakkede den ud, da både Han og jeg vidste, hvad jeg håbede på, at den ville blive brugt til.

Han tog gaven med op i Hans soveværelse og nævnte, at nu måtte vi jo se, om den overhovedet ville blive taget i brug. Men jeg kunne læse på Hans øjne og høre på Hans tone, at det ville den blive. Spørgsmålet var bare hvornår.

Den kom dog i brug allerede samme aften, hvor jeg lige pludseligt opdagede modtageren stående i mit værelse, da jeg skulle i seng. Jeg kunne høre Herren hoste og rode rundt i Hans seng, hvilket jeg lå og morede mig gevaldigt over.

Alarmen blev skruet op på fuld volume, så jeg ikke ville gå glip af, hvis Herren nu sagde noget i alarmen. Men der kom ingen ordre den aften og jeg faldt i søvn, med øret tæt på af alarmen.

Den har så siden stået hvor det blev sat denne aften, og den skaber glæde stort set hver dag, da jeg hver aften ligger som et lille barn og venter på, mon der kommer en ordre idag eller hvad.

Så den har bestemt fanget min fokus på Herren, når jeg ligger i min seng om aftenen. Det samme kan siges om morgenen, hvor jeg er par gange er vågnet ved, at jeg kunne høre en lyd. Da jeg ikke har været helt vågen var jeg ikke sikker på, hvilken lyd det mon lige var jeg hørte.

Den ene gang var det en fugl, der sangt så smukt kl 4 oppe ved Herrens soveværelsen, den anden gang var det vores høns, som larmede. Dvs at vores haner galende som idioter også omkring kl 4 om morgenen.

Efter at have oplevet disse meget tidlige opvågninger, havde jeg besluttet mig for, at jeg måtte flytte lidt af min opmærksomhed fra den alarm, da jeg ganske enkelt får sovet for lidt. Men min underbevidsthed må have besluttet sig for, at have fokus og opmærksomhed på enhver lyd, fordi jeg vågner stadig meget tidligt, når enten fugle eller høns står op.

Der nu gået over en uge, hvor jeg har sovet på mit værelse og jeg har fundet en god ro med det og føler, at jeg udnytter denne mulighed optimalt.

Der har ikke været specielt mange ønsker fra Herrens side siden jeg flyttede på mit værelse, men i går fik jeg nogle helt konkrete ønsker, som jeg selvfølgelig vil gøre alt for at efterkomme.

Min første reaktion var, at hold da stille nogle ønsker, da de ”gør indgreb” i hele min dag. Hidtil har jeg kunne foretage mig det, jeg ønskede for at behage Herren i løbet af dagen. Dvs at jeg har selv kunne vælge hvad jeg ville gøre, samt hvornår jeg ønskede at gøre det. Og jeg har gjort mig umage for, at stille alle Hans behov på enhver tænkelig måde.

De ønsker Herren har til mig i fremtiden er ikke så meget anderledes end det jeg HAR gjort, men det gør en forskel for mig, at Han selv har fremsat ønske om disse ting. Dernæst har Han gjort det ” sværere” for mig, at efterkomme tingene, da Han ønsker det på Hans måde. Dermed kan jeg ikke gå og lalle den af og gøre ting, når JEG ønsker det, men må stramme mig an for, at behage Ham når Han ønsker det.

Der kan ind imellem gå en djævel i mig, når Herren ønsker noget af mig, da jeg føler modstand i mit indre for at efterkomme det. Jeg kan have gået i lang tid og have gjort den selv samme ting, uden at Han har ønsket det af mig. Men lige så snart det bliver til Hans ønske og Han sig det til mig, går det galt for mig, da Han fanme ikke skal bestemme, hvad jeg skal og ikke skal.

Årsagen til min reaktion er, at jeg nu ved, at der ingen vej er uden om. Når først Herren har fremsat Hans ønsker til mig, så SKAL de efterleves ellers falder der brænde ned. Så jeg føler mig pludseligt presset, fordi sæt nu jeg ikke efterlever til punkt og prikke, så får jeg irettesættelse af Herren og det ønsker jeg ikke.

Så ind i mellem, når Herren fremsætter ønsker, modtager jeg det meget tavst, da jeg først lige skal overvinde min angst for ikke, at kunne leve op til Hans ønsker. Der kan godt gå nogle dage, før at jeg har styr på den. Også selvom jeg har lavet den selv samme ting uden, at det har været et direkte ønske fra Herrens side, og dermed ved at jeg godt kan, så får jeg reaktionen alligevel.

Så i disse dage, går jeg og tygger på Hans ønsker, ind imellem føler jeg mig vred over, at Han ”kræver” / ønsker noget af mig, da jeg føler mig presset. Andre tidspunkter har jeg ro på i mit indre, og fortæller mig selv, at det nok skal lykkes mig. De ønsker Herren har fremsat bliver efterlevet i disse dage uden brok, men desværre ikke altid med det største smil på læberne. Da jeg lige skal være færdig med, at være vred over, at Han presser mig og forventer mere af mig end bare som så.

Denne vrede over, at blive presset er en sjov størrelse, da det er mit eget ønske, at blive presset til det yderste, for at yde mere for Ham og blive en bedre udgave af mig selv. Så jeg er klar over, at Han ikke gøre det for Hans blå øjnes skyld, men fordi det faktisk er mit eget ønske. Men end ikke disse argumenter, får mig til at undgå følelsen af vrede, når jeg så oplever, at Han presser mig.

Herrens ønsker er noteret ned og jeg forsøger, at huske dem alle, men p.t må jeg støtte mig til mine notater, for at vide mig sikker på, at jeg husker det hele. Så min godnatlæsning er for tiden, at gå notaterne igennem lige inden jeg falder i søvn, så jeg husker hvad næste dags opgaver består af.

Jeg forsøger efter bedste overbevisning, at lære at være tavs på de rigtige tidspunkter. Ikke fordi jeg er pålagt ikke, at måtte sige noget, men fordi jeg ind imellem får mig selv i fedte fadet.

Det sker oftest, hvis jeg er lidt for kæk, som eksempel i går, hvor Herren havde brugt mig i et par timer eller 3, for første gang efter, at jeg er flyttet på mit værelse. Jeg var dejlig mæt og tilfreds og svævede lidt på en lyserød sky resten af dagen.

Da vi nåede sengetid var det tid til, at Herren skulle have overrakt de sidste skrevne ord jeg havde. Dette foregår altid ved, at jeg knælende sætter mig foran Ham og overrækker dem til Ham. Herefter kan jeg rejse mig og forlade rummet eller hvad jeg nu ønsker.

Igår stod Herren op, da jeg overrakte Ham mine skrevne ord, og Han klappede mig på hovedet. Hvorefter at det fløj ud af munden på mig. ” betyder det, at jeg skal blive siddende her mens Han læser ”.

Den var jo som serveret for Herren, og selvfølgelig kom jeg til, at sidde på knæ, mens Han læste mine ord. Og i guder, hvor jeg var træt af, at jeg lige denne aften havde skrevet så meget, da det dermed tog længere tid. Jeg var dødtræt efter at have været oppe før kl 5 og været blevet brugt af Herren i flere timer, så jeg ønskede bare, at komme i seng.

Jeg blev dog siddende og brugte tiden på, at dunke mig selv oven i hovedet for min kækhed. Mens Herren læste og nød, at jeg havde fået mig selv i fedtefadet.

Så overskriften er vist min læresætning.

Jeg er i disse dage meget bevidst om mine handlinger og min opførsel. Så jeg guider og presser mig selv gennem de handlinger jeg ved, giver mig de ægte intense og dybe følelser. Jeg sløser ikke med, at gøre det, men sætter en ære i, at gøre det 100%

Tidligere kunne jeg godt ”tåle”, at sløse lidt herhjemme i forhold til min plads som slavinde. Hermed mener jeg, at min sjæl ikke tog skade af, at Herren en sjældent gang skænkede mig kaffe, eller lod mig tage først til aftensmaden. Det flyttede mig ikke væk fra hvor jeg var mentalt.

Men det ville det gøre idag, da jeg ikke kan ”tåle” den form for forkælelse uden, at jeg vil få en snert af følelsen ”ligestilling”.

Der er umådelige mange faldgrubber, når man lever sammen som Herren og jeg, og der også er hjemmeboende børn. Men jeg prøver efter bedste overbevisning, at manøvre uden om dem. Heldigvis ved jeg, at Herren er lige bag mig, hvis jeg træder forkert. Hvilket for mig er et bevist på, at Han passer på min p.t sarte sjæl.

I øjeblikket overdriver jeg en smule i mine handlinger, ved eks at kun hente en sodavand til Herren, serverer den for så, at gå en ekstra tur efter en til mig selv. Jeg gør udelukkende dette, for at påvirke og vænne mit sind til igen, at udfører de korrekte handlinger og får følelsen af, at de sidder fast på rygraden af mig.

Først når de sidder fast kan jeg igen tillade mig en sjældent gang, at sløse, uden at være nervøs for, at falde tilbage i det gamle ”ligestillingsmønster”.

Det er vigtigt for mig, at jeg genfinder lige de værdier, der gør mig til den slavinde jeg nu en gang er i min sjæl. Uden dem vil jeg mangle dybde og ikke kunne føle mig stolt af mig selv, som slavinde.

Det er oprindeligt vores gæstetoilet, som jeg har taget i brug som ”mit badeværelse”. Det er et ganske fint gæstetoilet med både, toilet, brus, håndvask, samt spejl, så der mangler ikke noget derude. Dernæst er det pænt nyt, da det næsten lige er blevet renoveret, så det fysiske fejler bestemt ikke noget.

Men det vækker noget i mig, hver gang jeg går i bad eller børste tænder derude, en følelse af underdanighed og længsel efter, at have de dejlige faciliteter, som findes på Herrens badeværelse. Han har brusekabine, skabs arrangement samt badekar på Hans badeværelse og disse ting, specielt badekaret længes jeg efter.

Det morsomme i det er, at jeg faktisk sjældent tog karbad, mens jeg havde muligheden for det. Men når jeg endelig gjorde det, føltes det som luksus for mig, at bruge en time i badekaret. Omgivet af stearinlys, dejlig duftende badesalt/shampoo og næsen ned i en god bog. Jeg tænker på badekaret hver gang jeg står under bruseren på mit eget badeværelse, og følelsen af underdanighed vækkes øjeblikkeligt i mig, ved tanken om, at jeg er frataget denne luksus.

Jeg er ikke kommet meget på 1 sal efter, at jeg er flyttet på mit værelse, men har dog været der i forbindelse med børnene. De har værelser på 1 sal og ligger først på den lange gang, mens Herrens badeværelse samt soveværelse ligger helt nede for enden af gangen. Da mine besøg på 1 sal ofte er på børnenes værelser, kommer jeg sjældent helt ned i den anden ende af gangen.

Men jeg kigger ned mod Herrens soveværelse og her den anden dag, var døren lukket, hvilket jeg undrede mig meget over. Fordi det plejer den aldrig at være om dagen, når vi er oppe. Men jeg tænkte ikke videre over det, før senere på aftenen, da Herren bad mig vaske gulv i soveværelset.

Det skulle foregå kun iført trusser og på alle 4, mens jeg skrubbede gulvet rent for de pletter der var på gulvet. Alt i mens stod Herren henslægt op af bordet og tilså, at jeg gjorde det ordentligt. Denne oplevelse som tog mindre end ½ time, og som blev afsluttet med, at Herren nød det rene gulv, kyssede mig på panden og sagde godnat, fik mit indre til at vælte i en rus af ægte velbehag.

Det var umådelig ydmygende, at ligge der på alle 4 kun iført trusser og vaske gulvet rent for pletter, mens Herren ”bare” stod og så til. Jeg tror aldrig gulvet er blevet vasket så grundigt før, da jeg skrubbede og skurrede gulvet i et forsøg på, at håndterer de følelser der væltede op i mig. At det blev afsluttet med, at Herren nikkede godkendt til, at jeg havde udført mit arbejde tilfredsstillende, et kys på panden og så godnat. Vækkede følelsen af virkelig, at være underlagt Herren, at Han brugte mig, som det jeg er for Ham, nemlig Hans ejendom.

Jeg er forundret over, hvor ”lidt” der i reglen skal til, for at jeg får lov til, at føle de følelser, jeg længes efter. Men ved, at jo mere åben og modtagelig mit sind er, jo flere små ting trænger ind og  giver mig en rus af smukke, intense og dybe følelser.

Efter oplevelsen med, at vaske pletter af gulvet er jeg blevet meget opmærksom på Herrens dør, når jeg går op på 1 sal. Er den åben tænker jeg ikke så meget over det, men er den lukket starter mine tanker med, at køre på 180 i timen, fordi hvad betyder det mon, når døren er lukket. ?

Dagen har været travl på jobbet, hvor jeg har kørt med 180 i timen, for at nå møder der har ligget lige i r.... på hinanden. Lettere brugt ”landede” jeg herhjemme omkring kl 18. Herefter skulle der spises, laves lektier med børnene osv.

Så der har været fuld knald siden i morges.

Tidligere ville jeg kunne rykke sådanne dage ud af min kalender og skrive beskeden på kalenderen : ”Formåede ikke, at være på plads som slavinde”. Årsag : Min manglende fokus og forkerte  prioriteter.

Tidligere ville sådan en dag udløse, at Herren har måtte beordre ”Fru General ” om, at tage støvlerne af, når hun kommer hjem fra arbejde, da hun ganske enkelt ikke selv formåede, at få næsen mod jorden, hvor den hører til.

Men det var tidligere og verden ser heldigvis lidt anderledes ud. Jeg satte mig på knæ foran Herren inden jeg idag tog på jobbet, og lukkede et øjeblik af for omverdenen. Lod Ham og min verden som slavinde fylde og fandt roen.

I løbet af dagen har jeg kontaktet Herren flere gange via sms, for at gøre Ham opmærksom på, at jeg havde Ham i tankerne. Denne handling, da jeg ved at Han værdsætter, at høre fra mig ind i mellem, når jeg er på job.

Disse handlinger om, at knæle før jeg tog afsted på job, samt bevidst har kontaktet Herren for, at glæde Ham, gjorde at ”Fru General” ikke trampede igennem huset, da jeg kom hjem. Jeg kunne godt mærke hende, men hun fik ikke lov til, at komme til overfladen. Det glæder mig, at det kan lade sig gøre, at ligge låg på ” Fru General”. Da jeg dermed får foræret endnu en dag som slavinde, nu hvor jeg ikke behøver, at trække den ud af min kalender.

Så til trods for, at mine knæ er gamle og slidte, er der ingen tvivl om, at de skal bruges mest muligt. Da jeg her formår, at lukke af for omverdenen og finde min indre ro og balance.

Og nej vi skal ikke have familie forøgelse, selvom det på et tidspunkt har været på tale, at forøge børneflokken på 4 med en ekstra.

Men jeg har købt en baby alarm til Herren, for at kunne gøre livet lettere for Herren, nu hvor Han sover i den ene ende af huset og jeg i den anden ende af huset.

Med baby alarmen vil Han efter, at Han er gået i seng nemt kunne komme i kontakt med mig, hvis Han ønsker noget af mig. Han kunne anvende Hans tlf, men via baby alarmen skal Han ikke engang trykke på knapper, men blot nævne Hans ønske, og jeg vil kunne høre Hans ønske.

Dernæst kan jeg se, at denne baby alarm kan bruges til så mange andre ting, som jeg dog holder for mig selv. Men er sikkert og vist, at idéen omkring baby alarmen har givet mig smil på læberne i dag og forhåbentligt forsat vil gøre det.

Herren har endnu ikke fået baby alarmen, men skal først have den i aften. Så jeg går rundt og små griner og glæder mig til, at give Ham den. Mens jeg håber på, at Han vil gøre brug af den til det formål, som den nu engang er indkøbt til.

Jeg nyder, at være kreativ i mine udskejelser for, at gøre livet lettere og mere behageligt for Herren. Og det gør jo ikke noget, at mine ideer er underholdende for Herren, hvis de bare holdes på den rigtige side af Herrens ”lov”.

Mine tanker er mange i disse dage, da meget af min tid bliver brugt på, at flytte min fokus og genfinde mine værdier som slavinde. De værdier, som tidligere har gjort mig stolt over, at være slavinde, de værdier som har gjort min Herre stolt over, at eje mig.

De kommer stille og roligt frem i lyset for mig. Når jeg har genfundet en værdi, arbejdes der intenst med den, da jeg ønsker, at den igen skal sidde på rygraden af mig.

En af de omtalte værdier er dét, at adlyde uden selv at tænke, uden at kommenterer beskeden / ordren fra Herren, uden at sætte tvivlsspørgsmål ved Hans besked/ordre. Jeg har tidligere pr automatik adlydt Herren i forhold til alt hvad Han måtte ønske af mig, om det så var, at stå op og spise, hoppe ud fra rundetårn eller lign. Så gjorde jeg det i fuld tillid til, at Han ville passe på Hans ejendom, og i fuld tillid til, at Han vidste bedst. Jeg tænkte ikke over, om jeg nu skulle gøre det, eller følte min egen mening omkring det Han måtte ønske af mig, og kommenterede det ikke. Jeg udførte bare det Han ønskede af mig.

En direkte ordre trodser jeg umådelig sjældent, da jeg i mit hjerte ønsker, at adlyde det mindste vink fra Herren. Men i min verden skal det ikke være nødvendigt, at Herren altid giver direkte ordre. Det bliver ganske enkelt for besværligt og for diktator ”agtigt”. Jeg skulle gerne kunne høre, hvad Herren siger mellem linierne, selv når Han bare giver mig en besked om, noget Han ønsker jeg skal gøre.

Min manglende lydighed  og opmærksomhed på Herrens indirekte ønsker til mig,blev jeg bevidst om det i går, da Herren bad mig om, at tage den røde trillebør, ( vi lavede havearbejde ). Jeg tog ubevidst den grå, da jeg mente, at den var lettere for mig, at køre med. Men fik stoppet mig selv og tog den røde, da det jo var hvad Herren havde bedt mig om. Det er god træning for mig, at blive bevidst om, hvornår jeg ikke agerer i blind lydighed, men stiller spørgsmål, eller agerer efter hvad JEG mener er bedst. Det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få ændret min adfærd og indstilling til tingene.

I går følte jeg hvor nemt det er for mig, at guide min sjæl i den rigtige retning via mine handlinger. Jeg har et par gange sat mig på knæ foran Herren, når jeg sagde godnat, og har kunne føle underdanighed, ydmygheden bruse i mine åre ved denne handling. Igår fik jeg ikke sat mig på knæ foran Herren, da jeg sagde godnat, men satte mig på kanten af sofaen og kyssede Ham godnat. Det udløste en følelse af, at være på ligefod med Herren, og alle følelser af underdanighed og ydmyghed udeblev.

Så ved, at handle sådan snød jeg mig selv for, at føle de ting jeg længes efter i mit indre. I første omgang følte jeg en vrede på Herren over, at Han ikke havde beordret mig på knæ, men efter nærmere omtanke vendte jeg vreden på mig selv. Herren har aldrig forpligtet sig til, at smække mig på knæ, for at jeg kan få følelsen af, at være slavinde, men jeg har derimod forpligtet mig til, at udvise ydmyghed, underdanighed og hengivenhed i forhold til Herren.

Efter denne oplevelse føler jeg mig rimelig overbevist om, at jeg når der siges godnat, sætter mig knælende foran Herren og ikke sniger min bagdel op i sofaen, bare fordi det er hyggeligt.

Efter at have gået rundt om den varme grød i foregårs, i forhold til, at få flyttet mine ting fra soveværelset, fik jeg taget hul på det. Fandt først sådan lidt sporalsk lidt strømper, og Bh´er og gik ned på værelset med dette.

Følte ikke rigtigt, at jeg kunne overskue, hvad jeg skulle have samlet sammen, så satte mig stille ned på Herrens seng og kiggede i klædeskabet. Herren havde sagt, at det nødvendige til hverdags brug skulle ned på mit værelse, samt mine bøger.

Jeg fandt bukser, nederdel, bluser, sko håndklæder m.v og samlede det for, at bringe det ned til mit værelse. Jeg havde en følelse af, at det var umådeligt tungt, at flytte, selvom det ikke vejede særligt meget. Var godt klar over, at ved, det at jeg nu handlede i forhold til, at flytte ind og ikke bare tænkte på det, ville føle en markant ændring i min sjæl.

Mine mange bøger. Jeg elsker at læse og læser alt muligt forskelligt, så har efter hånden bøger nok til, at åbne en boghandel. Herren har altid ladet mig læse meget, da Han ved det er en af mine måder, at slappe af på. Soveværelset har dog altid været en ”bog fri zone”. Dvs at jeg har altid godt måtte tage en bog med op, men der skulle ikke stå 50 bøger på hylderne. Nu hvor jeg skulle samle mine ting fra soveværelse, så jeg, at der faktisk havde sneget sig næsten 40 bøger derop. Så jeg var en smule nervøs for, at gå forbi Herren i tv stuen, for at bringe dem til mit værelse, men Han smilte bare til mig, og jeg tænkte, puha der var jeg vist heldig.

Jeg fandt noget musik, som jeg elsker, at lytte til, når jeg lader sjælen arbejde, og fik tørret det værste støv væk fra vindueskarmen m.v.

Det er et dejligt lyst værelse på vel ca 25 kvm, som oprindeligt var ment til, at skulle være blevet mit nye kontor kombineret med gæsteværelse. Det eneste der står der af møbler, er en seng og en lang plade langs den ene væk, som p.t fungerer som mit skrivebord. Ellers er der intet på værelset, så det er lidt tomt endnu.

Men den smule jeg i går fik flyttet ned gav lidt stemning, og ved med mig selv at jeg nok skal få lavet ”hule” stemning der med tiden. Må på loppemarked og se, hvad jeg kan finde af gamle spændende ting, som kan gøre mit værelse mere intimt for mig.

De nødvendige ting har jeg heldigvis på værelset nu, her i blandt papir og blyant. Disse ting er nødvendigt for mig, da min form for selvterapi er, at skrive tanker og følelser ned. Nogle af ordene er dem du ser her, mens andre kun er for Herrens øjne. Men meget af min ”fritid” går med, at skrive og bearbejde mine tanker og følelser, da det er den vej, jeg kommer fremad, samtidigt med, at jeg finder min indre ro.

Da Herren igår informerede mig omkring mit ”nye værelse ” tog jeg det til mig, men som jeg nu er stykket sammen, så går der lige lidt inden jeg finder ud af, hvordan jeg reelt har det med det og hvilke følelser det vækker i mig.

Så da jeg igår skulle i seng, var jeg nødt til, at gå med ovenpå efter min tandbørste, fordi jeg havde intet fået flyttet ned på mit nye badeværelse. Herren gik foran mig og jeg kunne se på Ham, at i første omgang troede, at jeg havde glemt, hvor jeg skulle sove.

Jeg fik sagt godnat til Herren, og ved gud det var en underlig følelse. At sige godnat og så gå ned  på mit nye værelse. Jeg har før sovet på det værelse sammen med Herren, men det var noget andet, end nu hvor jeg skulle sove der alene. Badeværelset benytter vi også dagligt til toilet besøg, da det er nærmest stue og køkken, men jeg har aldrig badet på det toilet.

Disse små ting, røre noget i mig og bare tanken om, at jeg skal i bad på det toilet puffer til min følelse af, at være underlagt Herren, frem for på lige fod med Ham.

Jeg har endnu ikke fået flyttet alle mine ting på det badeværelse og ej heller flyttet rigtigt ind på mit nye værelse, men jeg er nødt til at skulle gøre det helhjertet, hvis det skal give mig optimal følelse af, at være underlagt Herren. Og det er hvad jeg i hjertet ønsker, at komme til at føle igen, da jeg de sidste måneder har været alt for meget på ligefod med Ham. Det har været påkrævet af de udfordringer vi har haft fra om verdenen, men slår i flig i min slavindehjertet, når det sker.

Da jeg var kommet i seng i går aftes var det sent, men jeg brugte lidt tid på, at bearbejde tankerne. Jeg kom til, at tænke på, hvor længe mon det vil være nødvendigt, at jeg sover på det værelse, men ved at det kan der ikke sættes tid på. Det ophører når Herren fornemmer, at jeg selv er mør nok til, at få en plads i soveværelset igen. En ting Han nævnte igår som stadig spøger i mit hoved, er at jeg jo måske ikke skal tilbage i sengen, men måske skal holdes på en madras på gulvet ved siden af sengen.

Den ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med, men lige nu og her er det ikke så vigtigt for mig, da det ligger ude i fremtiden. Mere vigtigt er det for mig, at jeg får flyttet ind og finder ro på mit nye værelse. Lade mine følelser fylde mit indre og langsomt igen bliver hel som slavinde.

Endelig er jeg retur igen efter en periode med fortvivlelse og manglende overskud til, at pleje mit liv som slavinde.

Fortvivlelsen bestod i min følelse om ikke, at kunne leve op til det jeg ønskede, da udefra kommende ting blev ved med at kræve min focus. Jeg prøvede i perioden, at hanke op i mig selv, men lige lidt lykkes det mig, at holde fast. Jeg lagde låg på en periode for, at allerer mig de udefrakommende udfordringer og er nu vendt retur med ro på min omverden.

Den sidste periode har krævet, at jeg rejste mig fra gulvet og arbejdede næsten på lige fod med Herren, hvilket har skabt en ubalance i forhold til min afstand til Ham. Den afstand jeg har behov for, for at kunne give slip og helhjertet hengive mig til Herren og Hans ønsker.

Herren har været og er klar over, at jeg er medtaget efter denne periode og har derfor gjort tiltag, som skal gøre tingene lettere for mig i den kommende tid.

Han har ganske enkelt beordret mig ud af soveværelset og Hans badeværelse på 1 sal og istedet givet mig et værelse og badeværelse i den anden ende af huset. Jeg skal i den næste periode sove på dette værelse og benytte et andet badeværelse end Hans. Jeg har forbud mod, at opholde mig Hans soveværelse på 1 sal samt benytte de dejlige faciliteter på badeværelset ved siden af.

Herren og jeg har altid delt både soveværelse og badeværelse, så er et kraftigt skel Han her laver for mig, om hvor jeg hører til henne, og til min store overraskelse modtog min sjæl det positivt. Jeg følte ingen invendinger eller brok, men tog det til mig og følte en glæde over det, da det føles rigtigt, at Han i en periode skubber mig væk, for at jeg kan min plads i forhold til Ham igen.

Han tog beslutningen i går eftermiddags og gjorde klart, at Han forventede, at jeg fra igår sov på det værelse og benyttede det badeværelse jeg havde fået tildelt.

Det blev til en lang snak om mange andre ting end lige det. Herren lukkede op for sluserne og informerede mig om en del forskellige ting, som overraskede mig. Han nævnte nogle af de tanker Han har gjort sig omkring den brændmærkning af mig, som Han de sidste par år har talt om. Gav mig en dato, som heldigvis ligger ude lidt ude i fremtiden. Han ”tegnede” et billede for mig, af hvor Han ønsker mig hen med tiden og forklarede mig lidt om, hvordan Han agtede at styre mig den vej.

Så mit hoved var propfyldt med information er, og nye indtryk at jeg slet ikke kunne nå, at få dem bearbejdet og stadigt ikke har.

Fra at Herren havde talt og til jeg gik i seng, drønede mine tanker afsted med 180 i så mange retninger. Hele min krop sitrede af spænding, glæde, nervøsitet og forhåbninger, en følelse der fortalte mig, at jeg havde ladet Ham nå mig i min sjæl.

En ridetur i naturen hjalp dog lidt på roen og gjorde, at jeg i går aftes var i stand til, at sætte mig stille og roligt ned, frem for at gå i små cirkler i hele huset.

Livet former sig efter de valg og beslutninger man tager, og bugter sig afsted af de veje, der fører os frem til vores mål.

Ind i mellem vælger vi ting ind i vores liv, som ikke var de rigtige, og man må træffe et nyt valg. Normalt vil en ændring i valget, bare gøre at jeg sadler om og styre den anden vej, men når et valg handler om mere end småting i livet, behøver jeg tid til, at omstille mig.

En sådan perioder efterlader ikke meget tid og energi til, at få skrevet her på min blog. Men jeg vender retur, når jeg igen er klar.

Hun er smuk af ydre, hendes indre er rummeligt og hendes hjerte er fyldt op med varme, nærhed og ømhed.

Hendes øjne er levende, legende og udfordrende. De har altid kunne bore sig ind i mig for, at finde svar, svar som skulle lede og guide mig i den rigtige retning i forhold til mange af livets udfordringer.

Hun har været i mit liv i mange år, og vi har været meget tæt, men også været på afstand af hinanden de sidste år.

Jeg har ikke i nogen tid tænkt på hende, som værende ” kvinden i mit liv”, men små ord og signaler viser mig, at hun er kommet videre i hendes liv. Hvilket fik mine tanker ledt hen på hende og vores forhold til hinanden.

Jeg havde ikke længe forholdt mig til mine følelser i forhold til hende og vores forhold, hun var bare forblevet ”kvinden i mit liv”. Selv efter af afstanden mellem os var vokset og blevet større. Måske fordi det var det letteste, frem for at se på sårende følelser og ærgelser i øjnene.

Efter at have forholdt mig til mine følelser omkring hende og vores forhold, er jeg nået frem til erkendelsen af, at vi havde noget specielt sammen. Hun er stadig en beundringsværdig kvinde på mange områder og vil altid have en speciel plads i mit hjerte. MEN det vil være forkert, at holde fast i, at hun er ” kvinden i mit liv”, bare fordi det gør for ondt, at give slip.

Og det gør ind i mellem ondt, at give slip på noget, der har været inde i sjælen og sætte spor. Men jeg ved også, at når der gives slip på noget, skabes pladsen til noget nyt. Om der nogen sinde igen kommer en ” kvinden i mit liv” er uvist, men jeg fornemmer, at det kun er noget jeg kommer til, at opleve den ene gang.

Min mail til Herren og den efterfølgende snak vi havde gør, at jeg føler, at jeg er blevet beriget på livet, i forhold til min lærdom omkring mænd og deres virke. Det er facinerende hvor svært det ind i mellem kan være, at forstå hinanden og tale samme ”sprog”, når man er henholdsvis mand og kvinde.

Jeg udfordres og facineres ved disse forskelle, da det på den ene side er så simpelt, at forstå en mand, men svært at nå dertil, hvor det bliver simpelt, at forstå.

Det bliver nemlig først simpelt, at forstå en mand, når man rummer at lade Ham være en mand og behandler Ham som den mand Han er. Og det er tilgengæld ikke så simpelt endda. ;-)

Men et kig ind i ”ur tiden”, hvor manden bl.a. er beskrevet som kriger og jæger har hjulpet mig til, at få en bedre forståelse af manden og Hans gener. Måske jeg er heldig, at finde flere ting ved, at læse historie frem for nyere bøger omkring mænd og kvinders forskelle.

Herren har endnu ikke reageret på min mail. Årsagen er ukendt for mig.

Det er ikke så ofte, at jeg kan huske mine drømme, men lige disse drømme kunne jeg huske i morges. Dog kom de sidste detaljer først i toget på vej på kontoret. Der er ingen umiddelbart sammenhænge melle mine drømme, da det var som flere små drømme.

Jeg værdsætter den åbenhed og ærlighed Herren og jeg har til hinanden, selvom det ind i mellem kan være svært, at få bestemte episoder eller emner på bordet. Årsagen til, at det er svært er oftest fordi dybe følelser er involveret, og at der dermed kan opstå situationer, hvor ordenene kan gøre ondt.

Det er heldigvis få ting, som er besværlige for mig, at fremlægge for Herren, da vores kendskab til hinanden gør, at enmet bliver taget på en positiv måde, frem for en negativ måde. Dernæst ved vi begge, at vi hver i sær ønsker hinandens bedste, uanset hvordan ordenene lyder og virker på den anden part.

Hvis jeg kommer i den situation, hvor jeg har noget der tynger mit hjerte, bruger jeg meget tid på først, at se om jeg kan få det bearbejdet og dermed lagt væk. Men ind i mellem opstår der situationer, hvor jeg bliver nødt til, at vende det med Herren.

Her tænker jeg meget over, hvordan jeg skal ligge det frem til Herren, for at Han modtager det mest konstruktivt. Jeg er ofte dage om, at få det enten sagt eller skrevet til Herren, da jeg har det elendigt med, at tynge Ham med mine følelser og tanker. Dernæst kan der være situationer, hvor jeg føler mig meget usikker på, hvordan Han reagerer og dermed får jeg uro i min mave over, at skal fortælle Ham det.

Oftest beder jeg om tid i Hans kalder og sætter mig så ned og letter mit hjerte. Men ind i mellem kan jeg bare ikke få ordenen ud over mine læber. Her har jeg så muligheden for, at kunne skrive ordenene til Herren i stedet for.

Jeg har idag måtte krybe til den løsning med, at sende Herren en mail. Jeg har i flere dage gået og forsøgt, at bearbejde tingene, men desværre uden at det har givet ro i mit indre. Jeg kan mærke, at det der tynger mit hjerte i øjeblikket blokerer for så mange andre ting, og p.t føler jeg behov for, at beholde mine energi baner åbne. Jeg kan ikke arbejde mig tilbage til min plads og være noget for Herren, når jeg har denne følelsemæssig blokade. Mit mål er at gøre tilværelsen god og dejlig for min Herre, og dermed må jeg have fjernet alle blokader i mit indre. Så jeg føler ikke, at jeg havde andet valg end, at fremligge mine tanker og følelser for Herren denne gang.

Jeg har aller mest lyst til, at gemme mig langt væk fra Herren og først komme frem igen, når jeg har en fornemmelse af, at Han modtager mine ord på den rigtige måde. Jeg ved, at jeg nok ser skræk billeder i mit hoved af Hans reaktion, men ind i mellem er det bedre, at vente det værste i stedet for det bedste. Så er jeg om ikke andet forberedt.

Det føles meget som om, at jeg har fundet en god balance mellem, at arbejde mig tilbage på min plads samtidigt med, at jeg giver plads til hverdagslivet med familie, børn, arbejde m.v.

Den fejl jeg ofte har gjort, når jeg har set mig et mål, er at hige mig fast til målet, og knoklet på for, at nå det uden at give plads til andre ting. Det er på sin vis ganske godt, at være målbevidst, men der er blot nogle ting, så som at finde mentalt på plads igen, som IKKE kan gøres ved, at knokle hårdt i en kort periode og så er målet nået. Det er en længere process, som kræver tålmodighed og også en process, hvor jeg kan arbejde intenst i et tidsrum / dage, for så at slippe lidt og give plads til andre ting.

Jeg har altid vidst, at det var sådan jeg skulle gøre det, men jeg har aldrig rigtigt formået at gøre det i forhold til mit liv som slavinde. Jeg har altid haft travlt og ønsket at se resultater og nå målet hurtigt. Men jeg har en følelse af, at jeg denne gang har fået grebet det korrekt an og holder en fin og god balance, som gør at jeg ikke køre flad for positiv energi midt i det hele.

Der er nu gået en del dage, hvor jeg ikke har søgt dybere ind i min mentale tilstand, hvor Herren ikke har prikket til mig på hverken den ene eller anden måde. Normalt ville jeg få en følelse af panik / frustration over ikke, at kunne mærke Ham og mit indre, men til min store overraskelse har jeg det umådeligt afslappet omkring ”stilstanden”.

Det virker som om, at jeg langt om længe har forstået, hvordan jeg skal bruge de mange andre gode og dejlige ting i mit liv til, at blive ladet op med positiv energi. Frem for at lade ”stilstanden” og udefrakommende ting påvirke mig negativt.

Jeg føler, at være i dyb kontakt med mit hjerte og mit indre i disse dage. Føler, at jeg har lukket op, tør føle og erkende de følelser der røre på sig i mit indre. Det er en svær følelse, at sætte ord på, og når jeg skriver som ovenfor, er det lige før, at jeg føler, at det er noget lidt for spirituelt. Men sandt er det, at jeg føler, at kilden til mit indre er ubesværet, åben og energien flyder positivt.

Det er en dejlig fornemmelse, når tingene balancerer og sjælen er fyldt op med positiv energi. Det giver mod på, at klare selv de stejle bakker og svære sving der er i tilværelsen.

I min verden skal jeg være taknemmelig for det Herren giver mig og det Han bruger mig til. Men er ikke altid, at jeg får følelsen af taknemmelighed før nogen tid efter den givende episode/sitiation.

Det sker oftest, når Herren byder mig noget, som jeg enten ikke synes om, eller måske ikke lige tænder på lige dér. Her kommer der en masse følelsen før jeg oplever følelsen af taknemmelighed, da jeg lige skal have tingene bearbejdet i mit indre.

Jeg blev bevidst om det efter en episode igår aftes, hvor Herren ønskede, at bruge mig til udelukkende Hans fornøjelse ved, at tisse på mig. Vi havde lige været i bad og da jeg kom ud af badet bad Herren mig sætte mig på knæ, hvilket jeg gjorde uden indvendiger eller spørgsmål.

Herefter tissede Han på mig, og stak Hans pik i munden på mig bagefter, da Han ønskede den rengjort. Herefter forlod Han mig og forventede selvfølgeligt, at jeg gjorde rent ved at vaske gulvet efter mig.

Igår følte jeg ingen taknemmelighed over, at Han ønskede at bruge mig på den måde, da jeg hverken følte tænding ved det eller, at det gav mig noget. Men idag efter, at have tænkt over det, føler jeg en taknemmelighed over Hans brug af mig på denne måde og føler også at det gav mig noget.

Jeg føler mig altid ekstrem ydmyg, når ordet urin kommer frem, og ingen tvivl om, at jeg følte ydmygelsen i går, da Han tissede på mig. Dernæst har jeg gået i flere dage og sukket efter, at føle HAM, og det fik jeg lov til, ved at Han udelukkende tissede på mig for Hans fornøjelses skyld.

Dernæst har det givet mig en AHA oplevelse, da jeg ( er ikke meget for at indrømme det ) kan se, at mine øjne virkeligt har vendt forkert efter min frihedsperiode. Mit sind har hele tiden haft den her: What´s in it for me vinkel, hvilket er HELT forkert. Men desværre bare er en eftervirkning af min frihedsperiode.

Sidst men ikke mindst føler jeg mig stolt over, at jeg adlød uden spørgsmål, blev siddende og modtog det Herren gav mig, samt har haft tålmodighed til, at føle efter i mit indre.

Men som en klog kvinde for et par dage siden har nævnt for mig i en anden sammenhæng. Så lønner det sig ind i mellem, at stå stille i 2 minutter og bare føle efter, frem for altid at have fuld gang i, at ” gøre noget”.

Erkendelsen af hvad denne ”lille” episode fra i går har givet af afkast, får mig til at smile. Den gør mig taknemmelig for, at Herren i dagligdagen ønsker, at lade mig mærke Ham på andre måder, end når Han ”blot” gør brug af mig seksuelt.

I går havde jeg en af de her dage, hvor jeg havde allermest lydt til, at brøle og buldre, for at få afløb for mine frustrationer over, at tingene går for langsomt. Jeg er på vej tilbage til min plads, men det går langsomt og det er langt fra hver dag, at jeg føler fremskridt.

Så dagen igår var en svær balancegang, da både Herren og jeg var hjemme. Jeg opholdte mig godt nok meste af tiden på mit kontor, men alligevel var Han der og jeg ønskede for alt i verden ikke, at komme til at buldre eller brøle.

Den her lyst til, at provokerer eller lave rav i den på en eller anden måde, for at få en reaktion fra Herren fór gennem mit hoved mange gange i løbet af dagen igår. Ikke, at jeg havde tænkt mig, at gøre det, men mit indre oksede og boksede og jeg brugte mange kræfter på, at tøjle mig selv.

Sidst på eftermiddagen gik det op for mig, at det eneste der ville hjælpe mig her var at komme til, at sidde ved Herrens fødder. Bare sidde stille og lade roen sænke sig i mit indre. Desværre var der ikke lige mulighed for det, før en del timere senere.

Så da tiden endelige var til det, kravlede jeg på gulvet og satte mig ved Herrens fødder. Jeg kunne føle, hvordan min krop slappede af og mit indre stille og roligt fandt ro.

Herren og jeg vekslede ikke nogen ord, men Herrens hånd der strøg mig, fortalte mig, at Han godt er klar over, at jeg arbejder ihærdigt for,at nå tilbage til min plads. Han kender mig også godt nok til, at vide, at tålmodighed ikke er min stærke side. Faktisk eksisterer det ord ikke i MIN ordbog, og forsøger altid at smuge mig uden om det begreb.

Men ved at det lønner sig i den sidste ende, at jeg har tålmodigheden med mig og lader tingene komme til mig, stille og roligt. At jeg stille og roligt får arbejdet mine gøremål ind i dagligdagen igen.

Vil forsøge næste gang jeg får lysten til at brøle og buldre, at søge gulvet noget før. Så behøver jeg ikke være bange for den tikkende bombe der ligger i maven på mig. Som jeg ikke ved om jeg kan holde på, eller som lige pludseligt eksploderer på et forkert tidspunkt.

Herren kan ind i mellem få mig til, at få røde kinder ved de mest sjove ting her i livet.

I går havde vi en god middag på en italiensk restaurant sammen med et vennepar vi har. Stemningen var høj og vi nød denne aften, som for os alle var uden børn.

Efter denne lækre middag gik vi en tur i det gode vejr, og Herren fik øje på en chokolade forretning, som stadig havde åbent.

Han elsker chokolade og kunne lige spise et nougat brud, som ekstra dessert. Så Han styrtede over til forretningen og gik ind. Jeg halsede efter Ham og nåede ind i forretningen, hvor ekspedienten spurgte hvad han kunne hjælpe med.

Nougat brud sagde min Herre. Ekspedienten kiggede på et oversigtskort han havde på alle varer og nævnte at han altså ikke troede, at han havde sådan nogen. Min Herren brummede og kiggede på alt det andet chokolade det var i glasburet.

Ekspedienten viste så Herren deres nougat måtter, hvortil Herren sagde, at dem kunne Han ikke så godt lide. Han ville heller spise de her geisha måtter. Ekspedienten tænkte sig grundigt om, og sagde så, at dem havde han aldrig hørt om.

Jeg stod ved siden af, og følte mig lettere rød i kinderne, fordi jeg var godt klar over, hvad det var Herren hentydede til med Hans geisha måtte, nemlig mig.

Herren snakkede vældigt med ekspedienten omkring de her geisha måtter og forklarede at dem tog Han ofte en bid af, ja faktisk dagligt. At der ikke var som så krymmel på dem, men at de var bløde og lækre, at de kunne formes osv. Ekspedienten var skrup forvirret, jeg stod med røde kinder og var ved, at skrige af grin og vores vennepar måtte ganske enkelt gå ud af forretningen, da de grinte så meget.

Det endte op med, at Herren forlod forretningen uden nogen chokolade, men tro mig ekspedienten var skrup forvirret, da vi gik ud. Tror han den næste tid vil google de her geisha måtter, da han var meget tiltrukket af japanske specialiteter.

Jeg har indtil nu formået, at holde mig til mit ønske om, at lade mine handlinger tale for mine ønsker, frem for at lade mine ord styre vejen.

Umiddelbart ser det ud til, at virke, idet at Herren stille og roligt lader mig mærke Ham på flere forskellige måder. Et par dage først på ugen brugte Han mig som før i tiden, hårdt og længe uden hensyntagen til min lyst. Reb og piske har også været i brug en enkelt gang, hvor jeg nød godt af mærkerne også dagen efter.

I går hentede Han mig derhjemme lige omkring middagstid og ville ind til byen og spise frokost. Efter vores frokost, mærkede jeg Hans legende facon, hvor Han lokker mig til, at gøre det Han ønsker. Her handler det ikke om, at Han bruger magt, men mere Hans charmerende og legende øjne, og sind. Oftest falder jeg direkte i og overgiver mig til det Han ønsker, da jeg ved, at Han ikke giver op bare sådan lige.

En mere direkte og hård måde at mærke Herren er, når Hans stemme hæver sig, ordenene er direkte og kontante og hele Hans kropssprog viser mig, hvem det er der bestemmer. Det er ikke så ofte, at Herren benytter sig af denne måde. Men den fik jeg også at mærke i går, da jeg meldte ud til Herren, hvordan jeg helst så min dag skulle se ud her fredag. Han gav mig ikke noget valg, men fortalte mig kort og kontant, hvordan Han ville have, at min dag så ud i dag. Af gammel vane forsøgte jeg, at argumenterer for, hvorfor den skulle se ud som jeg ønskede, men svaret var klart fra Herren med en brysk tonelejde. Du gør som jeg har sagt!.

Hans direkte og kontakte måde, at melde ud til mig, fik mig til at slå øjnene ned med det samme i ydmyghed og respekt overfor Ham.

Lige dét Han her gjorde prikkede til mit slavindehjerte, så det hoppede af lykke. Det er lige den og lign følelser mit indre higer efter, at mærke, da jeg dermed ved, at jeg er hvor jeg skal være mentalt. Ydmyg og med den rette respekt for Herren.

Når jeg har mærket denne følelse af ydmyghed og respekt, higer mit indre endnu mere for, at få samme følelse igen, dybere og længere.

Mine tanker har kredset meget omkring, hvordan jeg kan opnår, at få samme følelse igen, men er der vist ingen opskrift på. Det handler alt sammen om følelser, ægte følelser som udspringer sig af forskellige situationer og sindstilstande.

Jeg er godt tilfreds med den uge der er gået, da jeg har holdt min tavshed og ladet handlingerne styret. Min angst for om nu også Herren ser at jeg er på vej tilbage, er på et meget lille stadie, da Han gennem ugen har bevist for mig, at Han ser det hele.

I starten af ugen var jeg i gang med en selv afstraffelse ved, at jeg ikke følte, at jeg havde fortjent noget som helst af Herren. Dermed blev min modtagelse af Hans brug af mig eks ikke optimal den første gang. Fordi det eneste jeg havde i mine tanker var, at det havde jeg ikke fortjent.

Her i slutningen af ugen ser jeg lidt anderledes på det. Jeg har min lid til, at Herren giver mig lige nøjagtigt det HAN mener jeg har fortjent, og dermed har jeg den korrekte vinkel på igen. Min mening tæller ikke ej heller i forhold til, hvad Han giver mig når jeg nyder det.

Jeg håber og ber dog stadig til, at Herren holder ved, at jeg skal yde for at opnår, at jeg ind i mellem må og skal arbejde hårdt for, at opnå ekstra ting eller noget andet jeg ønsker mig. Det er den eneste måde, at styre mig på, så jeg ikke tager tingene for givet og bliver en doven slavinde.

At finde retur til sin plads er ikke den letteste opgave, da det både går langsomt og dernæst føles som hårdt arbejde for kroppen og sjælen. Vejen retur er fyldt med så mange følelser, som ind i mellem kan virke overvældende og svære at få styr på.

Det kræver en vilje af den anden verden, at tag turen tilbage og et stærkt ønske om, at ville lykkes med det. Det kræver en vis selvdisciplin, at hente det tabte og få det pudset af og lagt på den rigtige plads i sit indre.

Noget af det der i disse dage optager mig meget, er hvorfor jeg til stadighed lader mig lokke til, at afvige fra det liv, som jeg ved giver mig lykken. Det er et spørgsmål, som jeg har stillet mig selv mange gange, uden egentligt at finde det rigtige svar.

Jeg ved, at jeg kan fristes til, at afvige fra det liv jeg ønsker, at leve som slavinde. Fristelser som eksempel sjove og inspirerende udfordringer arbejdsmæssigt er en af de ”farlige” ting. Det var årsagen denne gang til, at jeg blev lokket væk fra min lykke.

Besværligheder kan også ind i mellem få mig til, at afvige fra min lykke. De besværligheder, som opstår, når man helhjerte ønsker, at leve som slavinde. Men ikke har muligheden for det, da omverdenen ikke er gearet til, at takle sådan en livsstil i dagens danmark.

Fristelserne kan ind i mellem lokke så meget, at jeg ikke hverken kan eller vil se, at vælger jeg fristelsen, så mister jeg noget af min lykke. Oftest er Herren i stand til, at få mig til, at se det via samtale, men der kan være tidspunkter, hvor jeg ikke kan tales til fornuft. Hvor jeg så får lov til, at føle på egen krop og sjæl, når jeg mister noget af min lykke.

Besværlighederne i forhold til at udleve den ønsket livsstil, som slavinde er ikke skjulte på nogen måder. Jeg kender dem alle og ser dem alle, men ind i mellem kan begrænsningerne gøre mig frustreret og jeg kan miste modet til overhovedet at leve det liv jeg ønsker. Da jeg føler, at jeg møder alt for meget modstand, eller hensyn jeg ind i mellem er nødt til at tage. Sagt på en anden måde, alt for mange kompromis at indgå.

Dét at skulle indgå for mange kompromisser, kan ind i mellem få mig til, at sige, så kan det også være ligegyldigt. Årsagen er at jeg er et alt eller intet menneske, nogen vil måske også kalde mig sort hvid menneske på nogen områder.

Jeg ved, at der i mit liv som slavinde er nogle kompromisser, som jeg er nødt til at leve med. Normalt går de mig ikke på, men i en periode som denne, hvor jeg forsøger, at finde retur til min lykke irriterer de mig. Da jeg ikke 110 % kan fordybe mig i min slavindeverden, men er nødt til, også at have fokus på nogle af mine andre facetter i mit liv.

Jeg gik i går rundt i en rus af slavindeverden, hvor jeg lod det fylde i mit indre. Jeg befandt mig mentalt hvor jeg skulle, og fik fundet nogle af de gamle ting frem, som Herren værdsætter.

Jeg startede i det små, som jeg havde lovet mig selv. Men mit sind og hjerte vil så gerne have mig til, at trykke på speederen, så jeg bare fræser hen til min plads. Men jeg ved, at gør jeg det, så når jeg ikke at samle alle ting op på vejen, og dermed kan jeg starte forfra igen.

Når jeg befinder mig i den sindsstilstand, som jeg gjorde i går, føler jeg mig helt ”slavinde bims”, da alt hvad jeg foretager mig og tænker handler om det. Jeg formår ikke, at give plads til ret meget andet i mine tanker, da jeg er neglet fast til, at det her skal jeg holde fokus på.

Dét at holde fokus er i sig selv en ganske god ting, men eftersom at det her kommer til, at tage mig tid, hjælper det jo ikke noget, at tænke sig gul og grøn, fordi det bevæger jeg mig ikke af. Det bliver jeg bare ør i hovedet af, og det var lige ved, at ske for mig igår.

Heldigvis havde jeg en aftale med en kær veninde, som jeg tilbragte en del timer sammen med. Det gjorde at mit fokus flyttede sig og jeg slap lige de tanker en smule, så jeg ikke endte op med, at gå i selvsving.

I går formiddags, kom Herren og hentede mig fra mit hjemme kontor, og bad mig følge med. Han brugte mig i en times tid, som Han førhen havde brugt mig. Jeg nød, at Han ønskede, at gøre brug af mig igen, men følte samtidigt ikke, at jeg havde fortjent det endnu.

Den følelse sidder jeg stadig med, at jeg ikke havde fortjent det. Jeg føler, at jeg skulle have ydet noget mere, for at få noget af Herren. Men måske Herren gjorde det for, at vise mig, at Han havde læst mig og set den vej jeg søgte at finde retur ad.

Mit indre buldre for, at tale med Herren omkring det, få sagt til Ham, at jeg ikke føler, at jeg har fortjent det. Men jeg gør det ikke, da jeg har lovet mig selv, at handlinger p.t er det styrende element frem for ord, der bare fosser ud af min mund. ( Og ja, tro mig den kan tale ørerne af en død mand  * ler lidt ).

Men fristelsen er stor, da Herren i disse dage er hjemme og jeg samtidigt arbejder hjemmefra, så der kan findes tid og ro til det. Børnene er i skole og ingen vil forstyrre os. Men jeg har forsøgt med ord, og har en fornemmelse af, at det bare ender i en blindgyde igen. Så må holde fast i mig selv om, at handlinger viser vejen, mens ord kan være supplerende og ikke omvendt.  

Jeg beundre min Herre for, at rumme styrken til, at lade mig have en weekend, som den jeg lige har overstået.

Beundringen ligger i,at Han formår, at holde Hans verden så klar, at se verden så klar, at Han ikke bliver blødsød.

Det er sjældent, at jeg græder, meget sjældent at mine tårer får frit løb. Mine tårer kunne have lokket Ham til, at give efter, men Han holdt Hans faste fokus ved, at se verden gennem Hans Herre øjne.

Min beundring ligger i, at Herren formår, at se på mig som en ulykkelig slavinde og ikke en ulykkelig kone. Det kræver styrke og mod, at holde den vinkel på, når man som vi lever som både Herre – slavinde og mand og kone.

Mit indre er fyldt op med følelser og tanker idag, som gør at jeg har svært ved, at flytte mit fokus til mit job. Men jeg føler ingen panik over, at jeg ikke kan flytte min fokus, fordi det er bare arbejde. Mens mit liv med Herren, mit liv som slavinde er MIT LIV.

Det er ikke ofte, at jeg tilsidesætter mit job, for at bruge tid og energi på, at pleje os og mig på denne måde. Den tid der er gået med friheds perioden har ladet mig op på mine arbejdsmæssige batterier, men også tappet mig fuldstændigt på mit slavinde batteri. Også selvom jeg ikke i denne periode har sluppet helt, tingene har stadig kørt i hverdagen, blot på et noget lavere niveau.

Mit indre brænder for, at handle, brænder for at tjene, brænder for at ”vende tilbage” til hvor jeg har været, så mit indre igen kan boble af glæde over min plads ved Herrens fødder. Mit utålmodige sind er klar til, at kaste mig over opgaven og få orden og styr på tingene, men jeg ved heldigvis bedre. Ved, at dette her ikke kan gøres hurtigt, hvis det skal gøres ordentligt.

Jeg må give mig selv tid til, at få hele mig med i mine handlinger overfor Herren, jeg må give Herren tid til, at se og fornemme mig og den vej jeg ønsker. Det kan ikke gøres i løbet af en uge eller 14 dage, hvis hjertet og sjælen skal med.

Jeg har endnu ikke vekslet et eneste ord med Herren omkring weekenden eller min sindstilstand, og det er uvant for mig. Fordi normalt ville jeg anmode om tid til, at få talt med Herren, få farvet billedet for Ham, så Han ved hvor jeg er henne. Men denne gang føles det rigtigt for mig, at lade mine handlinger vise og farve billedet frem for ord.

Jeg føler mig meget stille og siger ikke så meget. Min tavshed i weekenden har skyldes, at jeg håbede at Herren ville sige noget, ville gøre noget. Mens min tavshed nu er for, at give plads til mine handlinger og indre arbejde med mig selv, for at finde på plads igen. Mit indre beder til, at Herren ikke bryder tavsheden men har tålmodighed til, at lade mine handlinger vise vejen.

Mit indre beder til, at Herren denne gang ønsker, at gribe de bolde jeg spiller op til Ham, at Han langsomt men sikkert tager fat i snoren igen, og langsomt haler den ind.

Min største angst er, hvis Han ikke ser mine handlinger, hvis Han ikke læser mig som slavinde, men ser mine handlinger som noget konen gør. Jeg frygter det og når jeg mærker denne angst, får jeg lyst til, at buldre ud med alle mine ord, for at sikre mig at Han VED besked.

Angsten er en farlig fjende ind i mellem, men lige nu og her har jeg kontrol over den, og ved at jeg skal være ekstra opmærksom på, at den kan få mig på afveje. Få mig til at falde igennem og vælge den letteste vej, nemlig at sige mine ord frem for, at lade handlingerne vise vejen.

Min Herre ved, at jeg skriver blog, og har fået linket til den i sin tid da jeg startede med det. Men ærligt, så ved jeg ikke hvor meget Han læser på den længere. Specielt ikke efter, at frihedsperioden trådte i kraft, da noget af pladsen til slavinde delen blev overtaget af tid til kvinden.

På den ene side ville jeg ønske, at Han læste mine ord, da Han dermed ville følge mine indres bevægelser, ville kunne se, at jeg arbejder med mig selv. På den anden side ønsker jeg det ikke, da mine ord dermed er blevet ”sagt” og dermed vil handlingerne ikke være det eneste Herren ser og fornemmer.

Dernæst føler jeg en stædighed for, at selv ville det her og selv ville kunne det her. Jeg har ikke behov for trøstende ord eller en hjælpende hånd, og er angst for, at Herren vil komme til, at give mig en hjælpende hånd, hvis Han læste mine ord.

Jeg har selv placeret mig i den situation jeg p.t er i, og dermed må jeg også selv arbejde mig tilbage, hvor jeg ønsker, at være.

Min stædighed for at lykkes, er blandet med usikkerhed for, om jeg nu formår, at få Herren ”med”, om jeg formår, at appellerer til Ham, så Han forstår via mine handlinger.

Min usikkerhed skyldes, at Herren aldrig før har handlet på denne måde, Han har aldrig ladet tavsheden fylde, eller ladet mig gå i flere dage uden, at Han har nusset omkring mig. Han har aldrig ladet mig gå i flere dage uden, at gøre krav på at bruge min krop, Han har aldrig virket så kold og ”ligeglad” med mine krumspring og forsøg på, at fange Hans opmærksomhed.

At Han ikke gør brug af Hans ret til ,at bruge mig seksuelt, gør at jeg higer efter Ham. Jeg har lyst til Ham hele tiden, lyst til at få noget sex. Lyst til, at Han skal tage mig og bruge mig som det jeg er. Min mekanisme slår ikke fejl her, den virker som altid. Er der noget jeg ikke kan få, eller noget jeg normalt ”bare får” og det forsvinder. Mit indre starter med det samme med, at søge efter at få det. Søge efter at opnå det igen. Herefter bliver det til en umådelig længsel, som er ubeskrivelig.

Jeg nyder, at Han ikke lader mig få, nyder at føle min lyst til Ham på denne måde. Nyder at jeg føler mig usikker på Ham, da det er med til at holde mig selv det rigtige sted.

Jeg har inderligt ikke lyst til eller ønske om, at Han skal lade mig få noget som helst gratis. Hermed mener jeg, at alt hvad jeg får er noget jeg skal gøre mig fortjent til. Ønsker, at Han er hård og kontant og ikke giver ved dørerne denne gang. Ønsker i hjertet, at Han vil lade mig arbejde hårdt for, at opnå de ting jeg ønsker at få, frem for at de bliver givet for let.

Mit indre håber og ber til, at Han holder ved hvor Han p.t er, hvor jeg føler, at jeg skal arbejde for, at få noget. Hvor jeg føler, at jeg skal gå på listefødder for, at føle mig sikker på, at jeg ikke bevæger mig på afveje.

Mit ønske om, at vende retur ville falde til jorden, hvis Han skulle få ondt af mig, eller skulle give mig for meget. Så håber og ber til, at Han formår, at læse mig, så Hans vinkel til stadighed er, at jeg skal arbejde så sveden hagler af mig, før jeg så meget som får spidsen af en negl.

Min snor er stadig alt for lang, men jeg kan føle, hvordan jeg selv er i gang med, at gøre den kortere. Jeg føler, hvordan jeg kravler retur, mens jeg selv haler snoren sammen, i håbet om, at nå helt retur til min plads. Med snoren pænt lagt i mine åbne håndflader og anmoder Herren om, at overtage den igen, hvorefter den rulles ind til den er stram igen.

Det er mit mål.

Jeg har fået sovet i nat og har det lidt bedre idag.

Efter at børnene var kommet i seng i går aftes, valgte jeg, at sætte mig på knæ foran Herren. Men mine ord udeblev og blev erstattet af endnu engang gråd.

Herren lod mig sidde ved Hans fødder og lod Hans hænder stryge mig over håret. Jeg forsøgte inderligt, at få ordenene ud over mine læber, ønskede at sige til Herren, at jeg ikke kunne leve på den her måde, ønskede at sige til Ham, at jeg havde behov for Hans stærke greb omkring mig, for at bedre kunne ånde.

Jeg ville sådan ønske, at Herren tog ordet og guidede mig hen til det jeg skulle sige, det ville have været lettere. Fordi ordene var låst fast i mine tanker og min mund føltes tør og dermed kom ordenene aldrig ud over mine læber.

En tid sad jeg ved Herrens fødder, mens Han holdt om mig, strøg mig over håret og ellers havde Hans fokus på fjernsynet. Efter en tid valgte jeg, at ligge mig ved Herrens fødder, helt ned på maven lå jeg, og omklamrede Hans fod, mens den anden fod blev placeret ovenpå mig.

Jeg følte, at jeg blev trykket mod gulvet, til trods for, at der ikke var nogen vægt på Herrens fod, som var på min ryg. Jeg nød, at ligge der og håbede at Herren ville fornemme mig og mit ønske gennem mine handlinger. Mit ønske om, at ville Ham og mit ønske om, at holde mig så tæt på gulvet så muligt.

En tid lå jeg her, og nød min tilværelse, nød at være hvor jeg høre til. Tavsheden var på dette tidspunkt prisværdigt, da jeg havde behov for, at suge følelsen til mig for at lukke ” det hul” jeg havde i mit indre. Hullet som er tomt, da jeg længe har bevæget mig alt for langt over fodlisten, og dermed har mistet noget gennem længere tid.

Mine tanker kredsede rundt og jeg kunne mærke, at jeg ville ønske, at Herren lod mig blive her forevigt, lod mig mentalt og fysisk kravle på gulvet, langs fodlisten. Hvor mit indre dog skreg på disse ting.

Herren rejste sig for, at gå ned og ryge, normalt ville jeg følte med, men det gjorde jeg ikke i går. Jeg blev liggende lidt, men satte mig så op og kunne mærke, at jeg følte en anelse af ro i mit sind. Jeg var træt, og ville gerne sove, men ønskede ikke, at forlade det ” sted ” jeg mentalt befandt mig.

Mine tanker kørte igen en tur rundt og jeg besluttede mig for, at mine ord ikke skulle nævnes for Herren. Jeg besluttede mig for, at det eneste rigtige ville være, at vise Herren via handlinger, hvad jeg ønsker og så den vej rundt håbe på, at Han med tiden ville føle sig overbevist.

Handlinger virker altid langt mere overbevisende og sikre end ”blot” ord. Dernæst vil det kræve noget af mig at skulle den vej rundt, da jeg skal arbejde med mig selv og handle i overensstemmelse med mit ønske om, at Herren skal trække i snoren.

Jeg satte mig på knæ foran Herren kyssede Ham godnat og gik i seng med en positiv indgang til, at have fundet nøglen til, at løse mine udfordringer.

Weekenden har ikke just givet det afkast jeg kunne ønske mig, men hvad havde jeg regnet med ?

Mentalt havde jeg fredag aften styret mig ind på, at skulle sætte mig på knæ foran Herren, og invie Ham i mine tanker omkring min snor / for meget frihed. Jeg havde gjort mig klar på, at anmode om, at Han ville trække i min snor. Jeg håbede i mit hjertet at Han ville gøre det, så jeg kunne mærke det.

Herren var dog ganske træt og inden jeg så meget som fik gjort antydninger til, at ville sætte mig på knæ foran Ham, var Han gået omkuld på sofaen efter en hård uge. Jeg studerede Ham, mens Han sov og nænnede ikke, at vække Ham for, at Han skulle tale med mig og MIT behov.

Jeg var trist over, at jeg ikke havde fået snøvlet mig sammen noget før, fremfor, at bruge så meget tid på, at forberede mig. Men er ikke særlig ofte, at jeg sætter mig på knæ foran Herren på denne måde, og denne gang var det jo fordi jeg endnu engang havde klokket i det.

Lørdag morgen blev målet for, at skulle tale med Herren.

Meget tidligt vågnede jeg lørdag og Herren var stået op, frisk som altid. Jeg spurgte Ham forsigtigt, hvad Hans planer var for weekenden, hvortil Han svarede, at der var dømt have arbejde.  (Vi har længe talt om, at vi måtte i haven en weekend for, at få beskåret træer m.v. Og normalt elsker jeg havearbejde. )

Jeg søgte i mit indre, for at finde de rigtige ord og de rigtige formuleringer, men af en eller anden grund fornemmede jeg bare, at tidpunktet ikke var det rigtige. Herren var logget på have arbejde og dermed kender jeg Ham godt nok til, at vide, at så er det ikke lige det rigtige tidspunkt.

Tankerne kørte rundt i hovedet af mig, fordi jeg følte at jeg brændte inde med mine oplysninger til Herren, følte at de gjorde ondt og ville have, at Han skulle lytte og gøre noget.

Jeg ændrede så taktik, og tænkte, at hvis vi nu kunne have en god dag i haven sammen, så kunne jeg måske trænge ind til Ham på en anden måde, så jeg kunne få sagt det jeg ønskede. Normalt kan Herren ikke stå for mine legende øjne og mine drillende ord, normalt reagerer Han ved, at spille bold med mig. Fange de små ting jeg smider op til Ham, så ordene bliver levende og underbygger evt noget godt sex / smæk / at jeg kan mærke Ham. Dernæst plejer jeg normalt, at kunne ændre stemningen ved, at spille dette kort.

Herren var dog også kort med mig i min leg, da jeg satte mig ovenpå Ham og legende meddelte Ham, at en tur i haven da kunne være meget inspirerende. I mine tanker havde jeg allerede set de grene der blev klippet af vores buske og grene. Det måtte da kunne bruges til noget, om ikke andet så et par rap i bagdelen.

Min glæde var dog kort, idet Herren meddelte, at Han havde tænkt sig, at beskærer vores træer og buske og ønskede, at gå alene og hygge med dette. Sagt med andre ord, ønskede han ikke, at høre på mine gode råd og vejledning omkring vores have. OG Ja, jeg kan være ret slem den vej rundt ind i mellem til, at råde og vejlede i vores have.

Jeg blev lige i taget trist og ked af det, men kunne godt høre, at Herren ikke ønskede min hjælp og at jeg måtte kaste min energi på et andet af vores projekter i haven, frem for at være lige omkring Ham.

Jeg besluttede mig dog for, at jeg ikke ville tabe modet med, at få stemningen drejet, drejet så Han ville spille med på mit kort, hvor min legende facon var den styrende.

Min energi lagde jeg i, at rense nogle pyntesten, der ligger i et afløbs rende. Alle stenene skulle op og sorteres for blade, hvorefter afløbsrenden skulle renses. Om det var et bevidst valg, at jeg valgte dette, som følger af at have behov for, at sidde på knæ ved jeg ikke. Men jeg sad i hvertfald på knæ mens jeg foretog mig dette. Tankerne kørte rundt omkring, hvad jeg lige skulle finde på, for at få Herren i tale og få Ham derhen, hvor jeg ønskede Han skulle være, for at Han var i lytte mode. ( Og trække i snoren )

Det meste af formiddagen svingede mit humør med, at have modet til at forsætte min legende facon til, at svigte mig og bare blive ked af det og trist. Hen over middag gik jeg til Herren der stod i drivhuset, stillede mig op foran Ham, mens jeg trykkede mig ind til Ham.

Jeg havde umådelig meget lyst til Ham, havde lyst til at Han skulle tage mig, havde lyst til, at Han skulle bruge Hans magt. Herren var stadig i have mode, og først da jeg klart udtrykte, at jeg nød, når Han trykkede Hans halvstive lem mod mit skød, lyste Hans øjne lidt.

Mine øjne var legende, mine hænder var ivrige med at kærtegne Herren, kyssede Ham let og sagde, at jeg havde lyst til at ”lege”. Havde lyst til ,at Han skulle bruge Hans magt, forklarede Ham med en legende sætning, at det måske ville hjælpe så jeg ikke havde alt den snor.

Jeg følte mig som det lille tigerdyr i Peter Plys, følte at jeg hoppede rundt og bare gerne ville leges med og ventede kun på, at Herren ville sige noget, som kunne vise, at Han ønskede at bruge Hans magt senere på dagen ( børnene var hjemme her om eftermiddagen).

Jeg følte, at jeg løb lige ind i en dør med lynets hast, da Han meldte ud til mig, at det skulle jeg ikke forvente. Der gik dog lidt inden det rent faktisk gik op for mig, hvad det lige var Han havde sagt. Da jeg i mit fjollet mode var 100 % sikker på, at Herren ville give mig kælesmæk om aftenen eller lign.

En frustration væltede ind over mig, fordi jeg var ikke nået længere i forhold til, at få Herren til at trække i min snor. Jeg havde nu fået det sagt til Ham, at jeg havde behovet for det og at jeg ønskede, at Han skulle gøre det og helst NU.

Inderst inde var jeg godt klar over, hvorfor Herrens svar var som det var, fordi den omtalte frihedsperiode med mere plads til kvindedelen i mig, var årsagen. For at give mig den del, har Han måtte gå på kompromis med noget i Hans Herre del. ( Desværre en af de ting, som er en nødvendighed, når man også er mand og kone ). Jeg havde argumenteret kraftigt for, at få denne her friheds periode og stod nu og bad Ham om, at ændre det tilbage, så der ingen frihed var.

Men til trods for, at jeg inderste inde godt var klar over, at det var meget at bede Ham om, ønskede jeg at Han skulle vækkes til live, ønskede at jeg kunne sno Ham til, at trække i snoren. Mine tanker kredsede rundt, for at finde nøglen til, at få Herren til, at gøre som jeg ønskede.

Jeg var ude i, at planlægge et totalt provokerende oprør, som jeg i mine tanker ikke kunne forestille mig andet end ville virke, så Han pustede sig op og fik mig på plads. Nemlig, at stille mig an i et bestemt outfitt, pisken over skuldren, godt sminket, så jeg ville ligne en Domina. Tænkte, at Han så ville ”banke” mig på plads, hvis jeg valgte denne tilgang.

Ideen blev dog kastet væk, da jeg for det første synes det var en syg idé. Jeg er ikke nogen Domina og ville ødelægge mig selv totalt, ved at provokerer sådan. Dernæst var der en risiko for, at Herren ikke ville reagerer, som jeg ønskede. Så ideen blev smidt langt væk og i dag kan jeg slet ikke forstå, at jeg var så langt ude i mine tanker, da det slet ikke ligner mig.

Herren tog sig en lur omkring spisetid og jeg besluttede, at putte børn tidligt, så de ikke var ” i vejen”, hvis nu Han skulle have besluttet sig for, at køre mig langs fodlisten. Jeg besluttede, at vække Ham ved, at tilfredsstille Ham med min mund, men desværre nåede Herren at vågne inden jeg havde puttet børn. Så den faldt til jorden stille og roligt desværre.

Herren ønskede at vide hvad der kom i TV,  og med det samme mærkede jeg igen skuffelsen og min ulykkelighed over, at det hele nu var ved, at være kørt helt fast for mig. Men jeg sagde ikke noget, idet at Herrens udmelding tidligere på eftermiddagen havde fået mig til at krybe ind i min egen lille verden. Der kun bestod af et hav af forskellige tanker der kørte rundt med 180 i timen.

Jeg sad hele aftenen og håbede på, at Han ville sige noget, eller gøre noget, som kunne vise mig en åbning til, at vække Ham, til at få Ham i bevægelse. Men ingen veje viste sig.

Meget sent gik vi i seng, og jeg kunne mærke, hvordan jeg søgte Herrens nærvær, søgte at mærke Ham. Dernæst havde jeg umådelig meget lyst til Ham, lyst til at få noget sex, men jeg turde ikke, da Herren overhovedet ikke i løbet af dagen havde grebet mine bolde. Så jeg puttede mig så tæt op af Ham så muligt. Da jeg hørte Hans åndedræt blive tungt startede mine tårer med, at trille stille ned af mine kinder. Jeg kunne ikke holde dem tilbage længere, jeg ønskede ikke, at Herren skulle opdage det, da jeg manglede ord for den ulykkelighed jeg følte.

Om Herren har opdaget mine tårer ved jeg stadig ikke, men jeg kunne mærke, at Han trak mig tættere og strøg mig over håret. Der blev ikke sagt noget i den tid, hvor mine tårer blev ved med, at strømme frem, men Herrens strøg over mit hår stoppede ikke.

Jeg vågnede med store poser under øjnene her til morgen, som følger af at jeg i nat havde grædt. Følte mig bestemt ikke i bedre humør, og havde allermest lyst til at gemme mig under min dyne. Herren var stået op og kom op med en kop the til mig og sig selv, mens tavsheden var det eneste der kunne ”høres”.

Herren puttede sig under dynen efter at have drukket sin the, trak mig ind til sig og blundede let. Jeg kunne igen mærke min lyst efter Ham, kunne mærke at jeg ikke ville kunne gå endnu en dag uden, at mærke Ham på en eller anden måde. Jeg var forsigtig, da jeg lod min hånd kærtegne Hans lem, var angst for om Han ville flytte min hånd igen, men gjorde Han ikke.

Hans lem var helt vågen og jeg nød, at mærke, hvordan den voksede mellem mine kærtegn. Mit eget skød brændte af længsel efter Ham, men inden jeg fik set mig om, havde Herren presset Hans stive og store lem ind i min mund. Han mundkneppede mig skiftende mellem hårdt dybt til blidt og langsomt. Han forsatte til at Han kom i min mund. Jeg nød ,at mærke Hans sæd løbe ned af min mundvig, nød at Han ønskede, at bruge mig. Men det var bare ikke nok.

Havearbejdet kaldte desværre igen. Lige idag kunne jeg næsten ikke hive mig afsted til, at skulle ud og lave noget igen. Jeg følte mig så træt og stadig ulykkelig og trist. Ønskede inderligt, at Herren bare ville sige, at nu skulle Han nok trække i snoren, at nu ville Han redde hele min verden. Men vidste at Han ikke ville gøre det, vidste at der kun var en vej frem for mig, nemlig at gå i haven og få lavet noget.

Mens jeg gik og samlede blade og grene, tudede jeg som idiot, tudede fordi jeg følte, at det var synd for mig. Synd for mig, at min Herre ikke ville tage fat i mig, som jeg nu ønskede. Jeg tudede så snotten stod ud af hovedet på mig, og da Herren kom imod mig, sørgede jeg for, at intet var synligt. Jeg ønskede ikke, at Han skulle se mig tude, ønskede ikke, at Han skulle trøste mig eller lign ( ville Han nok heller ikke have gjort, men ønskede ikke, at løbe risikoen for det).

Herren fløjtede og var i godt humør, og jeg forsøgte, ikke at ødelægge det, så drak kaffen sammen med Herren i haven som Han ønskede og gik så igang med at lave noget igen.

Her til aften er jeg stadig trist, men er holdt op med at tude. Jeg føler mig umådelig træt og mørbanket både fysisk og psykisk. Fysisk fordi jeg har kørt de første 100 store trillebør fulde med have affald og slæbt grebe mv. Psykisk fordi jeg har hoppet rundt som en hoppebold med mine følelser og tanker.

Jeg er rimelig rolig, faktisk føler jeg mig stille. Jeg føler ingen trang til, at gøre oprør for, at få Herren til, at agerer som jeg ønsker, føler ingen behov for, at afprøve andre små jule lege for, at få Ham til at trække i snoren.

Jeg VED, at Han ikke trækker i snoren, før at jeg har sat mig på mine knæ og det er fuld forståeligt. Hvis Han gjorde det ville jeg nok miste respekten for Ham, da Han jo så bare ville hoppe fordi jeg bad Ham hoppe.

Denne her frihedsperiode, var en svær en at få på plads, det har kostet Ham på Hans konto og dermed ændres Hans handlinger ikke bare. Jeg kender Ham godt nok til, at vide, at inden Han ændre noget, / trækker i snoren, må Han vide om jeg inderligt mener det eller ej. Vide sig sikker på, at jeg ikke bare lige havde en enkelt dag, hvor jeg var i legende og fjollet humør, og dermed ønsker, at snoren er kort, for så at forlænge den, så jeg igen kan styrte rundt med min kvindedel.

Jeg burde have vidst bedre end, at bruge en hel weekend på alle mulige julelege, burde have vidst at jeg ville ende som jeg sidder idag. Trist og ulykkelig over mine egne evner som slavinde, til trods for, at jeg i så mange år har kendt til denne del af mig selv. Jeg har brugt umådelige mange timer på, at lære mig selv, at kende lige nøjagtigt her, og alligevel er jeg endt et sted, hvor jeg før har været. Endt et sted, hvor jeg kender svaret: Nemlig,at jeg ikke KAN håndterer for meget frihed, ej heller selvom jeg gerne vil. Så er det her blot en af de ting mine evner ikke rækker til desværre.

Når jeg læser mine egne ord ovenfor, føler jeg en dyb følelse af skam over min egen opførsel, mine ringe evner. Jeg burde kunne have klaret det her langt bedre i stedet for, at lade MINE behov være styrende frem for, at se verden gennem mine slavindeøjne.

Men heldigvis har jeg fået lige hvad jeg fortjente, nemlig ingen ting.

Nogen gange er det bare så svært, at være lydig slavinde, nogen gange er det bare så svært, at tøjle den frembusende kvinde, som har svar på tiltale og lige ved hvordan diverse udfordringer skal løses.

I disse dage, ville jeg ønske, at jeg havde en mundkurv der kunne sættes på min mund, så jeg ikke skal bruge så mange kræfter på, at styre den. Men jeg ved, at den løsning ikke vil være den rigtige, da jeg dermed ikke vil lære noget af det.

Oftest er det et mindre problem for mig, at håndterer uenighed Herren og jeg i mellem, da jeg ved, at Herrens ord er lov. Så kan godt være, at jeg er af en anden mening end Herren, men hjælper lige lidt, da det sidste ord er Hans uanset hvad. Sådan har jeg ønsket det og fået det.

Så selvom jeg i disse dage oplever, at jeg føler udfordring ved, at accepterer, at det er sådan, må jeg være tro mod mig selv og det løfte jeg har givet Herren engang for flere år siden.

Tankerne har været rundt omkring hvorfor det lige denne gang er svært for mig, at accepterer at Herrens ord er lov. Hvorfor mit indre så inderligt ønsker, at buse ud med mine holdninger og meninger og kæmpe for, at mine ord er lov. ( Ja, det bliver det altså ikke uanset hvor meget jeg blæser dem ud med ).

Jeg tror svaret ligget i, at jeg en periode har haft lidt længere line end normalt. Jeg anmodede Herren om lidt mere line for et par måneder siden, da jeg havde behovet for det set i forhold til mit job. Han gav mig det i en aftalt periode, mod at jeg gjorde mig ekstra umage for, at holde mig på plads og ikke løb løbsk.

Det værste af det hele er nok, at jeg indvendigt er ved, at løbe løbsk og hvis ikke jeg beder Herren gribe ind, så løber jeg løbsk også udaf til. Når jeg skriver, at jeg løber løbsk, så mener jeg, at jeg får for meget plads til at være kvinde, og dermed mister fodfæste som slavinde.

Og kvinden i mig er en buldrende tingest. Hun handler og får ting fra hånden inden man kan nå, at sige Mads. Hun har holdninger og meninger og er vant til, at få det næsten som hun vil have det ( i hvertfald arbejdsmæssigt, hvor kvinde ER den styrende og ikke slavinde delen i mig).

Normalt, når jeg er på plads som slavinde og har ro og balance, ser jeg ikke disse uenigheder med Herren. Fordi der er ikke noget at være uenige om, da Herren har ret og Hans ord er lov. Men når jeg som nu har fået for meget snor, så starter jeg med, at se uenighederne, derefter starter jeg på, at tænke på de handlinger jeg har lyst til at gøre. Næste step ER at handle og det ville i dette tilfælde være, at blæse afsted med mine holdninger og meninger og kæmpe for, at få mine ord bliver til lov.

P.t er jeg kun i tanke fasen, dvs at jeg ikke siger noget, jeg holder det hele i mig, får bidt i bordkanten nogle gange for, at styre mig. Flygter ud og væk fra Herren, når jeg kan mærke, at ordene er liiige ved, at vælte ud af munden på mig. Sådan har det været i et par dage, men kan godt fornemme, at det ikke forsvinder af sig selv, kan godt mærke, at jeg ikke kan blive ved med, at flygte ud og væk. Bliver nødt til at bede Herren om hjælp til, at få mig selv på plads igen.

Nogen vil måske mene, at det er Herrens ansvar at tage hånd om min sindstilstand, og gøre noget ved det frem for, at jeg selv kommer og beder om det. Men sådan hænger det ikke sammen i min verden, fordi det er i min interesse, at jeg kommer på plads igen, lige så meget som det er Herrens.

Dernæst kan Herren ikke af gode grunde se, hvad der sker inde i mit kønne hoved, da Han ikke er tanke læser, så set i min verden er det MIN pligt, at gøre Ham opmærksom på det og give Ham muligheden for, at kunne gøre noget ved det.

Jeg har det på den ene side elendigt med, at skulle på knæ og bede om dette, da det jo er et klart bevise på, at jeg ikke har kunne håndterer den frihed Herren gav mig efter mit eget ønske. Så håber indeligt ikke, at Han bliver alt for skuffet over mig og min formåen. Herrens skuffelse kan ind i mellem være langt værrer end selv det værste straf/irettesættelse.

På den anden side, har jeg det godt med, at jeg selv er i stand til, at komme til Herren og bede om den hjælp jeg har behov for. INDEN jeg når til det stadie, hvor jeg ikke længere kan holde min mund. At jeg selv kommer og beder om hjælp, er et bevist for Herren på, at jeg stadig ønsker at være Hans ejendom udfra Hans præmisser.

Kan godt ind i mellem bande over, at jeg ikke kan håndterer den frihed / den snor med bare lidt længde på. Men desværre formår jeg ikke altid at håndterer det, da min mekanisme slår flik flak og vups, så havner jeg her, hvor jeg skal prøve kræfter med Herren.

Jeg er efterhånden landet efter mine dage i Irland i sidste uge. Det var en utrolig lærerig tur, og jeg fik en hel del med hjem i bagagen, som jeg skal have arbejdet videre med. Er altid dejligt, at have noget at rive i arbejdsmæssigt.

Min tur var ikke kun lærerig og positiv set i forhold til mit job, men har også givet mig en energi indsprøjtning af den anden verden. Jeg har efter jeg er kommet hjem følt en fornyet energi til at gribe diverse udfordringer an herhjemme med bl.a teenager pigerne. Så verden ser meget lysere og langt mere positiv ud end den længe har gjort her hos os.

Så selvom det var svært, at tage afsted og det var med en lille knude i maven over, at lade Herren stå med det hele, så kan jeg kun sige, at det var det værd.

Jeg har nydt godt af Herrens selskab både mandag og i dag, hvor arbejdet har haft 2 prioritet. Dvs at begge vores arbejdstlf har været slukket og tiden har været brugt på os. Det har virkeligt været dejligt selvom de par dage ikke har indeholdt de store SM seancer.

Herren inviterede på frokost idag inden i byen og ønskede, at jeg skulle bestille maden til Ham og Han bestilte til mig. Jeg bliver altid usikker, når jeg skal bestille mad til Herren, fordi Han har en kræsen gane og ind i mellem kan jeg ikke regne ud, hvad Han lige er i humør til at spise.

Herren sad med et skævt smil og jeg kunne bare se, at Han nød, at se min usikkerhed ved, at skulle finde lige det Han ønskede til frokost. * smiler og ler lidt*. Det er en sjov lille ting, som Han har gjort nogle gange før, og jeg ønsker jo inderligt, at ramme lige det Han ønsker, at spise, men det er bare så svært.

Han bestilte hurtigt til mig, og jeg tænkte bare... hold da stille alt det mad, og det kan jeg da ikke spise. Jeg nævnte kort for Herren, at jeg ikke var sikker på, at jeg kunne spise alt det mad, og dernæst synes jeg det var noget dyrt ( Ja, jeg er jo ikke jyde for ingen ting ). Herren mente nu godt, at jeg godt kunne spise det Han havde bestilt.

Jeg sad længe og kiggede på menu kortet, før jeg valgte, hvad jeg mente Han gerne ville have. Jeg kunne slet ikke beslutte mig, for hvad det skulle være. Jeg forsøgte, at finde svaret i Hans øjne, men selvfølgelig var det ikke der. Jeg forsøgte, at indkredse menuerne, så det var lettere at vælge, men ej heller det var mig muligt. Jeg sad uroligt på stolen og kunne mærke, at jeg var total lost, så jeg tog en hurtig beslutning og bestilte. Jeg kunne lige så godt have lukket øjnene og så peget på menukortet, fordi jeg var så langt ude i mine tanker og blev så distraheret af Hans skæve og drillende smil.

Vi spiste i ro og mag, mens vi små snakkede om vejr og vind. Jeg havde nøje øje på, hvordan Herren greb Hans mad an, da jeg forsøgte, at finde ud af, om jeg havde ramt rigtigt. Jeg kæmpede selv en kamp med, at spise min mad.

Herren sagde intet omkring valget af mad til Ham, og kommenterede ikke at jeg ikke kunne spise op, hvilket jeg havde forventet.

Da vi forlod cafeen, kunne jeg ikke dy mig for, at sætte en finger i jorden på, om jeg var på usikker is eller ej. Så jeg spurgte til om valget var rigtigt. Han smilede og lo kærligt, og sagde at det var slet ikke det der var vigtigt for Ham lige idag.

Han havde blot ønskede at give mig følelsen af, at Han stadig kan finde små ting, som gør mig usikker og som får mig til, at tænke i 20 forskellige retninger.

Jeg smilte til Ham og grinede lidt. Han havde jo så ret i, at denne lille ting, fik mine tanker til, at kredse omkring både irettesættelse hvis valget var forkert til belønning hvis valget var rigtigt. At jeg til sidst kukker så meget i mine tanker, at jeg ikke kan tage en simpel beslutning og ender op med, bare at tage en tilfældig beslutning.

Jeg elsker, når Han mindfucker mig på denne måde, elsker at mærke at Han lever under huden på mig. Nyder at mærke, at jeg er i live som slavinde i dagligdagen, og at der ikke skal mere til, for at ”fælde” mig.

Mit hjerte bobler virkeligt i disse dage af kærlighed og hengivehed til min elskede Herre. * smiler varmt*

Jeg sidder på mit hotel værelse og kigger ud over byen, mens jeg forsøger, at få min krop op i gear. Så der ryger lige en cola indenbords, for at se om jeg kan få mit blodsukker til, at stige meget hurtigt.

Jeg er træt efter en nat uden ret meget søvn og en dag med møder fra tidlig morgen og frem til nu. Jeg kunne ganske enkelt ikke falde i søvn i går, da jeg gik til ro, og da jeg endelige faldt i søvn, vågnede jeg hver time og kiggede på uret. Normalt har jeg ikke de store problemer med, at sove om natten, men må tilstå at jeg i nat har prøvet, at ligge søvnløs og stå op kl meget tidligt uden, at være det mindste udhvilet. Så må konstaterer, at jeg absolut sover bedst med Herren ved min side, hvor jeg kan putte mig ind og falde i søvn i Hans arme, eller greb :-)

Herren har forsøgt flere gange i dag, at ringe til mig, men af eller anden årsag kan min tlf ikke modtage incoming call, men godt finde ud af, at jeg ringer til DK. Så da jeg på vej hjem fra kontoret ringede til Herren var Han mindre glad, da Han ikke kunne komme i kontakt med mig. Så noget af det første jeg i morgen skal have styr på, er at min tlf kan klare incoming calls.

Så kan ikke sige, at alt går som det skal her på min ”første rejse uden Herren”. Jeg bliver altid ekstrem ked af det, når noget går galt som dette og egentligt ikke var noget jeg kunne have forudset. Alt var jo checket inden jeg tog afsted fra DK, så jeg gik en forventning om, at alt var på plads med tlf og emails m.v.

Jeg føler mig dog ganske overbevist om, at problemet kan løses ganske let, om ikke andet må jeg give Herren et tlf nummer til det kontor jeg p.t sidder på. Eller bede Ham om, at give mig de tidspunkter, hvor Han ønsker, at jeg skal ringe til Ham. Kan også være en mulighed.

Men må blive i morgen, lige nu og her har jeg en middag jeg lige skal have overstået, før at jeg finder min seng. Jeg ved, at dagen i morgen bliver lige så lang som idag og at mine møder kræver en del af mig. Dernæst skal jeg rejse hjem i morgen sen aften, så kan ikke hjælpe noget, at jeg ikke får sovet. Ender så med, at jeg kommer med det forkerte fly eller lign, og SÅ tør jeg slet ikke tænke på, hvad Herren vil sige * ler lidt*.... Tror nu at Han blot vil kalde mig for en ”klaphat”. Men kan jeg nu godt leve med, da jeg ved, at det er kærlig ment, selvom det måske ikke lige umiddelbart lyder sådan.

Jeg skal i dag rejse og skal være væk i nogle dage. Jeg har glædet mig til det længe, og har haft det super godt med, at Herren har ladet mig få denne del med ind i mit arbejdsliv.

Nu hvor jeg står overfor, at skal afsted har jeg en underlig følelse i mit sind. Jeg er ikke længere optaget af kun glæde og spænding over, at skulle afsted. Men også en vis nervøsitet og tristhed.

Denne følelse havde jeg også i går og jeg kan ikke helt finde hoved og hale i, hvorfor jeg har det sådan. Jeg burde jo være fit for fight og klar til at drøne afsted til lufthavnen, men er jeg slet ikke. Jeg har meget svært ved, at komme op i omdrejninger idag, jeg har ikke pakket endnu og ej heller forberedt mig til de møder jeg skal til de næste dage. Det ligner mig slet ikke, at være så uforberedt på det der skal ske, og slet ikke at være så svær, at få op i gear.

Jeg har i mange år drømt om, at få rejseaktivitet ind i mit job, og har haft muligheden for det hen over det sidste 1½ årstid. Men som jeg skrev tidligere på mit blog, så har Herren først her i 2009 givet grøn lyst til dette. Tanken har slået mig om noget af min hungren for, at få denne ting med ind i mit liv, har været en ubevidst test for, at se om Han vil give sig, og det slet ikke hænger sammen med, at jeg gerne vil det her. Jeg ved, at jeg ind i mellem gør disse her irriterende tests af Herren, for at føle mig sikker på, at jeg kan hengive mig 100% til Ham.

Måske er min manglende energi til, at tage afsted et udslag for, at jeg for første gang i alle de år jeg har kendt Herren skal være væk fra Ham og børnene i længere tid. Måske jeg ( den store og stærke karrierer kvinde ) er en smule skræmt ved, at skulle afsted, nervøs og usikker. Måske det er derfor, jeg er så lad og ikke kan komme op i gear.

I går ønskede jeg, at yde Herren noget ekstra, men mit humør var trist og jeg formåede slet ikke, at give noget ekstra. Jeg følte mig energiforladt og havde mest lyst til, at lukke mig inde i min egen lille verden med mine tanker. Nu hvor tiden bestemt ikke er med mig føler jeg en ekstrem dårlig samvittighed over, at jeg ikke har formået, at give noget ekstra til Herren, at jeg ikke har formået, at følge min plan for, hvordan jeg gerne vil efterlade huset, m.v.

Jeg vil sige, at jeg normalt kender mig selv ganske godt og dermed også mine egne reaktioner. Men lige her er jeg lidt på bar bund med, at sætte ord på, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Måske jeg blot har behov for, at tænke lidt mere over tingene og dermed kommer svarene oftest til mig. Har nok overrasket mig meget, at jeg ikke flyver lavt i humør, at jeg ikke er springfyldt med energi og klar til, at tage afsted. Det var sådan jeg havde forudset, at jeg ville reagerer, når jeg stod overfor, at skulle rejse.

Jeg ved, at jeg får et stramt program i de dage jeg er væk, hvor jeg skal undervise, sidde til forskellige møder, og samle en hel del nye informationer, som jeg skal have med hjem og arbejde videre på. Denne rejse er nemlig kun 1 ud af 3 planlagte i dette år i forhold til nogle store projekter, som jeg skal have til, at falde på plads. Så hvor meget tid jeg får til, at tænke når jeg er afsted ved jeg ikke. Men jeg har et håb om, at jeg om aftenen på mit hotel værelse, får lidt fred og ro til, at kunne finde svar på min uro.

Vejret er smukt idag, med sin milde blæst og solens stråler. Sneen dækker vores have som et blødt og smukt tæppe, træerne står med deres nøgne grene, dog dækket af let sne. De første tegn på vintergækker titter frem i jorden. Hvor er det smukt og hvor giver det en dejlig ro i mit indre.

Har brugt noget af eftermiddagen på, at nyde vinterens kendetegn, mens jeg har sjokket rundt i mine gummi støvler ude i vores have samt studeret vores lidt små skøre høns. En voldsom følelse overmandede mig, mens jeg gik derude og nød vejret og vores dejlige omgivelser. En følselse af lykkelighed og taknemmelighed for det liv jeg har sammen med min Herre.

Jeg er da lykkelig sammen med min Herre, men er sjældent at følelserne overmander mig på denne måde, hvor jeg kan føle mig fristet til, at knibe en tårer af lykke. Men sådan havde jeg det idag, da jeg sad udenfor med en kop the, nød stilheden og naturen.

Herrens og min vej til, at nå hertil hvor vi er idag, har haft nogle hårde udfordringer på mange forskellige fronter. Vi har haft perioder, hvor det virkeligt har været oppe af bakke med, at holde balance i vores blandet forhold som både mand og kone samt Herre og slavinde. Men føles som om, at vi nu er nået over de værste bakker, og i en lang periode bare kan nyde og udvikle os.

Jeg kan mærke, at Herren har fornyet energi, da Han igen har fat omkring mig, og ønsker noget af mig. Det får mig til at blomster, at Han både ønsker noget af mig og forventer noget af mig som Hans slavinde. Det er synlig bevis for Hans kærlighed til mig, at Han ønsker mine ”ydelser”, da jeg dermed får lov til, at give med hjertet og Han tager i mod med hjertet.

Jeg bliver umådelig grå og indebrændt, når jeg ikke får lov til, at give som slavinde, eller giver som slavinde og det ikke bliver modtaget på den rigtige måde. Mit indre lukker stille og roligt ned og jeg brænder inde med noget af det dybeste jeg kan give som menneske. Nemlig min hengivenhed.

Min hengivenhed er ikke noget jeg ”bare” kan give, men noget man skal gøre sig fortjent til. Den viser sig i takt med, at jeg føler mig værdsat som slavinde, respekteret for det jeg rummer som slavinde, samt får trygheden af, at Han kan bære mig og min personlighed. Det er en hård test, at skulle bestå, for at få det aller helligste af mig, men er den eneste vej for, at opnå min dybeste hengivenhed.

Når først den er opnået, og tilliden er på plads, så kan jeg formes som en klat smør. Ikke nok med, at jeg KAN formes som en klat smør, mit indre brænder for, at Herren gør det efter Hans godbefindende.

Min Herre har kæmpet og vist sig til, at være den der skal have min hengivenhed. * smiler varmt*  Jeg er lige der, hvor jeg ønsker, at Han skal gøre lige hvad Han måtte ønske med mig, uden at tage hensyn til min mening og holdning, mine behov og følelser. Det værende sig i forhold til alt i livet, som Han måtte ønske sig, at ændre/ forandre på. Jeg stoler trygt på, at uanset hvad Han valgte, så ville det kun være til mit bedste og til Hans tilfredshed.

Det er ikke så ofte, at jeg tænker over min hengivenhed og lader den fylde mit indre på denne måde. Men jeg nyder den sindstilstand af lykkelighed og ro, som fylder mit sind, når jeg lader det fylde.

Jeg håber for Jer alle, at I har oplevet eller vil opleve den følelse af lykke som i disse dage fylder mit sind.

Jeg har haft dage, hvor jeg har ønsket, at skrive og haft tiden til det. Men har undladt det, da jeg troede, at jeg ville være i stand til, at ligge det på min nye HP.

Vores hverdag fungerer på stort set samme måde, som den hidtil har gjort, hvor firma, job, børn m.v. passes. Men oprydningen/ forandringerne har givet plads til mere glæde og flere smil i vores hverdag.

Føles som en hel lettelse, at føle at jeg rent faktisk har flyttet mig meget lige på dette punkt. Jeg føler stolthed over, at jeg som selvstændig kvinde rent faktisk ER i stand til, at lade Herren bestemme og råde på denne måde.

Så har jeg fået mit domæne, og hvor blev jeg glad, da jeg dermed igen har et sted, at placerer mine tanker og følelser.

 MEN min glæde var kort, da det gik op for mig, at jeg har rodet mig ud i et større projekt ( selvfølgelig har jeg det). Et projekt, hvor det ikke bare lige, er at få lavet min hjemmeside flot og repræsentabel.

Det tool jeg skal anvende for, at ligge tekster, billeder, redigerer ind på min side er ret avanceret, så jeg får behov for nogen tid til, at sætte mig ind i, hvordan det hele virker.

Så desværre må I vente lidt endnu med, at få linket, da min side er et stort rod p.t. med diverse test.

Jeg har idag købt domæne navn samt fundet en der vil hoste min side.

Så inden længe vil min blog blive lukket ned og min HP vil være stedet, hvor I kan "finde" mig.

Jeg ved, at mange har fulgt med i mine skrevne ord her på min blog. Mit ønske er, at I vil kunne finde samme glæde ved, at læse på min HP.

Den endelige bekræftigelse på, at jeg har fået domænet er endnu ikke dukket op i min mailboks. Når jeg har fået dette bekræftiget, vil jeg selvfølgelig ligge et link til mit nye hjem.

Håber, at I vil besøge mig i mit nye "hjem".

Varme tanker fra geisha.

Jeg er igen ved, at nå dertil, hvor jeg nyder tilværelsen og har lagt ”stormen” fra starten af Januar måned bag mig.

Så jeg er igen ved, at finde energi og overskud til, at forkæle mig selv ved, at kigge indad og nyde de små ting i hverdagen, som gør livet behageligt.

Jeg går i disse dage og overvejer kraftigt om det er det rigtige valg for mig, at forsætte med, at skrive på min blog. Mit ønske med denne blog var, at skabe det frirum, som jeg i sin tid havde via min hjemmeside. Et sted, hvor andre kunne læse en ærlig beretning omkring mit liv som slavinde. Et sted, hvor andre vil kunne se nye veje i denne smukke verden vi lever i, da mine veje ofte har ligget langt fra mange andres valgte veje som slavinde.

Desværre har jeg ikke rigtigt den følelse af, at bloggen kan give mig det. Blog konceptet er set med mine øjne et ganske godt koncept, men ligger op til, at der skal skrives noget ofterer end jeg egentligt har tid til. Hvor en hjemmeside mere ligger op til, at skulle beriges ind i mellem, med nye informationer.

Så i min verden passer en hjemmeside i reglen måske bedst til mit temperament. Men hvis og når jeg i så fald stopper mine skrevne ord her, vil jeg selvfølgelig sørge for, at bloggen bliver afsluttet med et link til min hjemmeside.

Det bliver vist ikke til mere end de få ord fra mig i aften, da jeg er ganske træt og har en lang dag foran mig i morgen.

Herren og jeg har nydt en stille og rolig jul samt nytår, hvor vi dog har været omgivet af mange mennesker. Det har været rigtig hyggeligt, men også på sin vis stressende, da vi slet ikke har haft tiden til, at få slappet af og nyde hinanden.

Det giver bagslag her i Januar måned, hvor arbejdet er startet op med fuld udblæsning, samt et nyt år med nye mål m.v. skal planlægges. Så jeg må tilstå, at jeg både mentalt og fysisk er træt i denne tid, så træt at jeg længes efter, at få 14 dage et ødet sted, hvor jeg ikke bliver forstyrret af nogen eller noget.

Lyder lidt trist, og er det nu ikke. Det behov for, at være alene kommer altid frem, når jeg køre på kanten af, at have lidt for meget omkring ørerne. Men ind i mellem rammes vi alle af udefra kommende ting, som påvirker og de udfordringer må og skal klares, mens tiden er til det.

Så min Januar måned her på min blog bliver desværre nok mere eller mindre stilhedens tegn.

Jeg glædes dog over, at se at andre har godt fat i deres blog efter julen og nytåret. Så nyder godt af andres ord, som er med til, at give mig små smil på læberne i denne for mig travle tid.

Jule måneden er ikke bare fyldt med en travl hverdag, hvor mange ting skal nåes inden den 24 december. Denne måned er også fyldt med spænding og positiv energi set i forhold til, at forkæle og overraske.

Det er ikke så ofte, at jeg har muligheden for, at overraske Herren med noget, der koster penge, da det oftest er Ham der har pengene til de ekstra ordinærer ting. Men i år har jeg formået at ligge penge til side uden Han har opdaget det. Så jeg kan overraske Ham med en lille ting, som jeg ved, at Han har ønsket sig længe.

Jeg elsker, at lave overraskelser til Herren, og gør meget ud af, at lave små overraskelser i hverdagen til Ham. Men er ofte små ting, som ikke kræver en større planlægning eller koster noget særligt. Så jeg går rundt i disse dage og glæder mig til, at jeg kan overrække Herren den overraskelse, som jeg i år har fået lavet til Ham.

Andre gange når jeg har købt små ting til Ham, har Han oftest regnet den ud eller haft en god fornemmelse af, hvad det var jeg ønskede at give Ham. Men denne gang ved jeg med sikkerhed, at Han ikke hverken fornemmer det eller ved, hvad jeg har købt til Ham.

Så jeg glæder mig rigtig meget til, at Han skal have Hans gave, som ikke lige bliver lagt under juletræet. Men skal overrækkes på et andet tidspunkt, hvor der hverken er familie eller børn.

At give og lave små overraskelser, får mig ind i mellem til, at føle mig som et lille barn, da jeg længe kan gå og glæde mig og have sommerfugle i maven over, hvordan det bliver modtaget. Sådan har jeg det også denne gang.

Jeg har brugt meget tid på, at udvælge denne gave til min Herre. Helt ned til mindste detalje er den udvalgt efter, hvad jeg ved, at Han værdsætter og synes bedst om. Jeg har endnu ikke selv set gaven, da den er bestilt og lavet specielt til min Herre, så håber still i mit hjerte, at gaven er blevet som jeg har ønsket den.

December måned bliver nok desværre en af de tavse måneder her på min blog, da julen samt dens forberedelser tager en del af min tid.

Så tiden er ganske enkelt ikke til, at få skrevet mine oplevelser, tanker samt følelser ned, så de er klar til, at blive lagt ud på min blog.

Men jeg forventer, at vende retur i ny og næ i denne måned med et par enkelte ord. Mens længere tekster må vente til vi kommer på den anden side af julen.

Ønsker alle en rigtig god jul.

Spændingen i maven har aftaget lidt de sidste par dage i forhold til, hvad Herren går og ”pøser” på. Han har ikke nævnt noget omkring fratagelsen af min fornøjelse, eller hvad oplysningerne omkring mine to valg skal anvendes til.

Jeg har stadig en svag fornemmelse af, at Han går og laver små planer, hvor Han ind i mellem samler oplysninger fra mig, eller på anden vis gør mig rede til, det Han måtte ønske, at kaste mig ud i. Jeg er dog ikke sikker, fordi ind i mellem er Han i stand til, at give mig et enkelt ord, og så køre min hjerne på højtryk. Ja den går i selvsving, og det er muligt, at det er hvad var Hans mål denne gang.

Jeg har før prøvet, at gå i flere dage endda flere uger med et eller andet Han har mindfucket mig med, før jeg så finder ud af, at det her slet ikke var hvad jeg troede. Men faktisk noget helt andet, så jeg ved, at Han er i stand til det. Oftest har jeg dog en noget mere klar fornemmelse af, hvad det foregår end denne gang. Så er ganske fedt, at gå rundt og have de her små øjeblikket i en travl hverdag og føle usikkerheden, da hjernen køre på højtryk uden at kunne finde ud af, hvad der foregår.

Det er aldrig mit mål, at finde ud af Herrens planer, hvis jeg kan fornemme, at Han er i fuld gang med, at planlægge et eller andet. Men mit nysgerrige sind, gør at min hjerne slet ikke kan lade være med, at forsøge bare at finde ud af lidt, bare så jeg lige får en fornemmelse af, hvad der røre på sig.

Herren giver mig dermed sjældent mange oplysninger, da Han kender mit nysgerrige sind, og ved, at kan jeg regne den ud, så gør jeg det. Dog ”fodre” Han mig med kun lige de oplysninger der skal til, for at holde mig kørende i den tilstand jeg p.t her. Hvor jeg ind i mellem lige får en storm i hjernen og tænker en forfærdelige mange muligheder, for hvad det nu kan være.

Hvad der oftest sker, hvis der går for mange dage, fra at Han har startet denne her selvsvings ting i min hjerne, er at jeg forsøger, at få ”lokket” oplysninger ud af Ham. Først ved, at spørge om der er noget Han ønsker ,at jeg skal vide. Hertil er svaret jo klart NEJ. Herefter forsøger jeg efter alle kunstens regler, at se om jeg kan få drejet samtalen sådan, at Han ”kommer” til, at sige et eller andet, som jeg kan bruge.

Jeg har i lang tid været på ” afvænning” med denne taktik, da det ikke høre sig til i min verden, ikke at kunne styre mit utålmodige og nysgerrige sind. Jeg skal være tilfreds med de oplysninger Herren giver mig og herefter lade min tålmodighed være det styrende element. Finde ro i, at Herren nok skal komme og give mig flere oplysninger, når HAN mener, at det er nødvendigt.

Men er og bliver en udfordring for mig, at finde den tålmodighed der skal til, for at vente på at Herren kommer til mig med oplysninger. Fordi jeg er ikke særlig tålmodig i forhold til disse ting, og mange andre for den sags skyld. Men er sundt for mig, at arbejde med denne del af min personlighed, da det kan anvendes i mange situationer.

Så denne gang har jeg besluttet mig for, at jeg ikke vil spørge ind til tingene hos Herren. Heller ikke selvom Han giver mig flere stikpiller der skal vække mit nysgerrige sind og sætte min tålmodighed på prøve.

Så håber og ber til, at min vilje og stædighed denne gang er stærk nok til, at jeg kan vente på Herren kommer til mig og ikke om vendt. Er vigtigt for mig, at teste mig selv og mine færdigheder her, idet at mit ønske er ,at uanset hvad Herren måtte ønske af mig, så kan jeg give Ham det.

Om det så er, at sidde på mine knæ i flere måneder og bare vente, så ønsker jeg, at kunne give Ham det med ro i sjælen.

I går var jeg 100 % sikker på, at jeg havde fundet svaret på, hvorfor at Herren havde taget min fornøjelse fra mig. Men et spørgsmål idag har fået mig til, at blive usikker.

På vejen ind til jule arrangement med et af vores børn, spurgte Herren lige pludseligt. ” Hvis du skulle vælge mellem, at slikke pik eller fisse, hvad ville du så vælge.”.

For det første kom spørgsmålet MEGET uventet, da jeg lige var ved, at logge på fritidshjem med en million glade børn, samt julehygge. Så jeg var slet slet ikke lige der, hvor et svar kom prompte fra min mund. Så lyden fra min mund var.. øhhhmmm det er godt nok et svært spørgsmål.

(Det skal siges, at jeg i mange år har været ” erklæret biseksuel”, så derfor var det et rigtig svært spørgsmål.)

Jeg spurgte så lidt ind til, hvilken situation det ville være i osv, men fik ikke noget svar på det, blot en gentagelse af spørgsmålet. Jeg kiggede lidt ud af vinduet, og tankerne kørte rundt i hovedet på mig, da jeg inderligt ikke lige vidste, hvad jeg ville vælge. Herren kiggede på Hans ur, og jeg var klar over, at Han altså ikke havde tænkt sig, at give mig mere en et minut, at svare i.

Så svaret kom, det ville nok være at slikke fisse. Herren nikkede uden et ansigtstræk. Jeg havde bare lyst til, at spørge ind til hvad Han skulle bruge den oplysning til. Men min nysgerrighed blev overskygget af tålmodighed og lydighed, og ved med sikkerhed, at Herren vil fortælle mig mere, hvis det var meningen, at jeg skulle vide mere.

Under det her jule arrangement kørte tankerne rundt i hovedet på mig igen, fordi hvad skal Han bruge den oplysning til. Kiggede på et tidspunkt på Herren mens vi sad og spiste æbleskiver, og kunne bare se, at Han sad og smilte på den her bestemte måde. Som fortæller mig, at Han godt er klar over, at jeg tænker på det her og hygger sig gevaldigt over, at jeg ikke kan regne den ud.

Og nej, jeg kan ikke regne den ud, og ønsker i reglen heller ikke, at regne den ud. Men alligevel forsøger min hjerne, at finde ud af et eller andet. Så at Herren igår tog min fornøjelse fra mig, og idag stiller mig det spørgsmål, har fået mig til, at blive en smule spændt på, hvad weekenden eller næste weekend evt kan byde på.

Det er slet ikke sikkert, at der skal ske noget, da Herren ind i mellem mindfucker mig så meget, at jeg er lige ved, at blive bims. Når Han rammer nogle bestemte knapper i mit hoved, går jeg total i selvsving, og kan få en lille ting, til at blive det mest farlige eller mest spændende i mit hoved.

Jeg elsker når Herren leger med min hjerne og kan bringe mig ud af fatning på den måde, hvor jeg glemmer tid og sted. Får mystiske billeder i mit hoved af noget, som slet ikke er sådan i den virkelige verden. Dog kan det ind i mellem være en ulempe, hvis jeg skal overvinde en grænse, og jeg ved, at det står for døren. Så kan jeg ind i mellem opleve skræk og angst i mit indre, som udelukkende kommer af de skrækbilleder, som er skabt i min hjerne.

Men heldigvis er der ingen skrækbilleder denne gang, kun en spænding i mit indre, samt en usikkerhed på, hvad der ligger ude i fremtiden for mig.

Men er da en vidunderlig måde, at starte weekenden på.

Jeg har i en periode haft lov til, at tilfredsstille mig selv, hvis Herren var inden for en bestemt rækkevidde, men den er i dag forsvundet, da Herren har taget denne fornøjelse fra mig.

Han har ikke givet mig nogen begrundelse for, hvorfor denne fornøjelse er taget fra mig. Ikke at Han er forpligtet til, at oplyse mig, hvorfor. Men normalt så begrunder Herren Hans tiltag, da det oftest giver bedst resultat i forhold til, at få mig til at stræbe efter målet/ overholde Hans ” lov”.

Jeg tænker så det knager, da jeg ikke føler mig helt sikker på, hvorfor søren Han har taget denne fornøjelse fra mig. Ikke, at det umiddelbart gør den store forskel, da jeg faktisk sjældent gør brug af den, men det er da blot rar at have. Dernæst ved jeg, at når der er noget jeg ikke må, så kan min hjerne blive ved med, at kredse omkring, at få den ting, selvom den ikke er særlig vigtig for mig. Men bare fordi den er taget fra mig, så bliver den lige pludselig spændende for mig, at opnå at få tilbage.

Dog er der noget der siger mig, at en udmelding tidligere idag har fået Herren til, at fjerne min lille fornøjelse. Han har gennem flere dage brugt mig hver aften inden Han skulle sove, men uden jeg på nogen måder har fået fysisk udløsning. De første aftner var ikke så slemme for mig, da jeg der var for træt til, at bliver så liderlig, at jeg ikke ville kunne falde i søvn. Men i går gik det galt, da jeg bare ikke kunne sove. Mit underliv kildede og ville leges med, min klit var hård og stor og min hjerne kredsede konstant omkring, at få en udløsning.

Jeg kunne blot at have gjort ”lovligt” brug af min fornøjelse igår, men jeg har sjældent gjort brug af den. Hvis jeg endelige har gjort brug af den, så har det altid været med langt mindre risiko for, at blive opdaget end når Herren ligger lige ved siden af. Er tilstadighed en af de ting, som kan få mig til, at krybe med total røde kinder, hvis jeg bliver opdaget i lige dette.

Nå, men det korte af det lange var, at Herren havde regnet ud, at jeg ikke kunne finde ro og dermed besluttede, at fiste mig til at jeg sprøjtede og fik en orgasme, der fik mig til, at se stjerne. Jeg var Ham utrolig taknemmelig, da det var lige hvad jeg havde behov for.

Men i løbet af i dag, kom jeg til, at tænke på, at jeg faktisk ikke følte, at jeg havde gjort noget ekstra ordinært for, at få denne gave af Herren. Dermed opstod følelsen af, at jeg ikke havde fortjent den. Da Herren og jeg idag taler omkring det, siger jeg til Ham, at jeg ikke følte, at jeg havde fortjent den gave, hvortil Han svarede, at det var jo ligesom Ham der afgjorde det.

Jeg gav Ham ret og så fløj det bare ud af munden på mig, at det ellers lige var begyndt, at blive slemt for mig.Altså slemt at blive brugt og overladt til sin egen side i sengen, med et livligt underliv og total frække billeder kørende på nethinden og så UDEN udløsning. Disse ord var så efterfulgt, at ærgelig bærgelig.

Lige da jeg havde sagt det, tænkte jeg, hvor dælen det kom fra. Normalt er jeg ikke så kæk og fræk overfor Herren. Men det kom bare flyvende ud af min mund. Herren lod sig ikke bemærke med noget lige efter, men kom så senere med udmeldingen om, at den fornøjelse var fra d.d. taget fra mig.

Så svaret på hvorfor, er nok, at Han har taget den fra mig til, at jeg igen har lært at styre mine små til tiden kække bemærkninger.

Hmmmmm ind i mellem kan jeg overraske mig selv i mine små " dumheder". * smiler og ler lidt*

Synes dagene raser afsted med lynets hast og oftest når jeg ikke, at opdage, at dagen er startet, før den er slut igen. Sådan har den sidste uges tid været for mig, hvilket ikke har efterladt meget tid til, at få søgt dybere ind i mit liv som slavinde.

Det smerter mig ind imellem, at måtte lade den del af mit liv vente, som følger af de andre ting jeg har valgt ind i mit liv. Men som jeg vist har skrevet tidligere i et af mine indlæg, så kan mit liv ikke være anderledes, da mine tilvalg i livet, gør at der ikke er tid/energi til alle facetter køres på fuld blus altid.

Det ser dog ud til, at jeg de næste par dage, får lidt fred og ro omkring mig, hvilket jeg glæder mig meget over. Jeg trænger til disse dage med mindre fart og mere ro, trænger til at være noget ekstra for min Herre, og lade Ham mærke mig. Trænger til at lade mit sind fylde med glæde og tilfredshed ved, at sidde ved Hans fod og bare være der for Ham.

Tankerne kører allerede på højtryk for, at finde ud af, hvordan jeg gør bedst brug af de kommende dage, hvordan jeg giver mest muligt til Herren. Mine tanker har kredset meget omkring piskene, nåle, klemmer m.v, da jeg ved, at Han nyder disse redskaber. Men overraskelser af denne type, vil blot gøre,at Herren skal yde for at nyde, og det er ikke lige mit mål. Jeg ved, at Han i disse dage er ekstra træt og dermed må jeg være kreativ i forhold til, at Han intet overhovedet skal yde, men blot nyde med smil på læberne.

Så jeg er gået i det kreative hjørne og hygget mig gevaldigt med, at finde de små ting frem i tilværelsen, som jeg ved at Herren værdsætter ekstra meget.

Dog bliver mine tanker ved med, at kredse omkring lysten til, at være Herrens ”nålepude” i aften, meeen ved, at det kræver mere end bare som så.

Vil kræve mange timer og en bestemt mental tilstand, før at jeg vil være i stand til, at ligge krop til nåle i hele kroppen. Herren ved godt, at jeg ønsker mig denne oplevelse, ved at jeg gerne vil nå dertil, hvor jeg er i stand til ,at ligge krop til uden, at det gør skade på mig.

Men jeg mangler lidt endnu, før at jeg er der, da jeg har en tendens til, at forsvinde inden, at Herren er færdig med, at stikke det besluttede antal nåle i mig. BANG siger det bare og væk er jeg, herefter svæver jeg bare rundt i en anden verden, som er meget svær at komme retur fra. Når jeg så endelige kommer retur, er jeg så sårbar, græder og kan ikke slippe Herrens fødder i meget lang tid bagefter.

Så det er ikke bare lige, at være ”nålepude” for en aften, selvom jeg får julelys i øjnene blot ved tanken om, at få det ønske opfyldt.

Så holder mig i dag til lidt mindre kreative idéer end nålepuden.

Der har ikke været så meget tid til, at få plejet min blog de sidste par dage, da jeg har haft travlt med, at bruge ledige øjeblikket på min opgave.

Jeg har brugt ret mange timer på, at skrive min fantasi, bruge de stikord, som Herren ønskede, samt at skabe stemning og tydelige ”billeder”. Jeg har desværre måtte tage den i bider, da weekenden også har måtte bruges på opstarten til julen.

Men flere stykker af fantasien er skrevet i et ”hug” og på disse tidspunkter lever jeg mig fuldstændig ind i det jeg skriver. Jeg nyder, når det sker, da jeg dermed får de små detaljer med, som er vigtige for mig, da jeg kan føle de ting jeg skriver om i hjertet.

Jeg har sendt opgaven til Herren for godt en time siden, og håber, at Han kan bruge den til, det Han ønsker. Hvis Han ønsker, at bruge den til noget. Det kan også godt være, at Hans mål med, at give mig denne opgave, var at få mig til, at koble af i vanilieverdenen, for at leve mig dybt ind i min fantasi verden.

Hvis det sidste var Hans mål, så lykkes det Ham bestemt. Jeg havde et par timer i går, hvor jeg var helt væk i de skrevne ord, kunne næsten føle, hvordan adrealinen kørte rundt i min krop. Kunne på et tidspunkt mærke, at min lyst steg kraftigt mens jeg sad og skrev, men desværre var Herren ikke hjemme, så der var ikke så meget at gøre ved det, end at komme viderer i fantasien.

Så har været en dejlig opgave for mig, men kan godt mærke, at det er en tidskrævende opgave, da jeg næsten ikke er til, at stoppe, når jeg først er kommet igang.

Jeg har allerede inde i mit hoved, kapitel 2 til det jeg har skrevet. Men tror nu bare, at jeg lader Herren læse det jeg har skrevet og se hvad Han siger. Skulle Han ønske mere fra mig, så kan kapitel 2 altid komme på papiret.

Julefrokosten blev et afbud – og var mit valg. Et klogt valg ved jeg her til aften, da jeg næsten ikke kan hænge sammen. Min krop er opbrugt og mit sind så træt, at jeg tror jeg ville kunne sove i 100 år.

Som jeg skrev i går var det min beslutning, at jeg på ingen måder ønskede, at skulle anmode om udsættelse af min aflevering endnu engang. Så jeg har knoklet med den her i eftermiddags, da jeg havde lidt luft fra mit job. Jeg fik taget hul på den og ordene flød næsten som førhen, hvor jeg skrev ufattelige mange noveller og endda romaner.

Jeg knoklede med fantasien, som var det den vigtigste opgave i mit liv. Jeg følte et behov for, at vise Herren, at jeg kan godt det her. Også selvom jeg har ligget vandret hele ugen og har haft så meget omkring mine ører. Jeg VILLE det her, så var opsat på, at det skulle lykkes.

Herren meddelte mig dog sidst på eftermiddagen, at Han havde valgt, at udsætte afleveringen til søndag. Han mente ikke, at de sidste par dage havde givet mig meget fri til, at løse min opgave og dermed ønskede Han, at give mig mere tid. Da jeg fik den besked fra Ham, faldt der virkeligt en sten fra min hjerte, og jeg fyldtes med en dyb dyb taknemmelighed til Ham.

Jeg er altid taknemmelig, når jeg modtager noget af Herren, men lige idag var jeg bare ekstra taknemmelig. Jeg følte så meget glæde og taknemmelighed, at jeg næsten fik tårer i øjnene, hvilket ikke er så ofte.

At Herren lige idag vælger, at fjerne det pres fra mine skuldre, gør mit hjerte blødt og sindet fyldt  med hengivenhed til Ham. Han kunne have valgt, at holde ved min deadline i aften, men valgte at tilgode se mine behov.

Lyder måske for nogen som en lille ting, at blive fritaget fra en aflevering. Men for mig betød det alt, da jeg hele ugen har været så presset, har sovet meget lidt og samtidigt desværre er på den tid af måneden, hvor kroppen gør krumspring.

Så ved, at når jeg om få minutter putter mig under dynen, så er det med et fredsfyldt smil på mine læber, et hjerte der bobler af hengivenhed  og taknemmelighed til min Herre.

Ved også, at jeg i morgen vil finde den tid og energi der skal til, for at få sat sidste hånd på min opgave. Så den er klar til, at blive afleveret til Herren senest søndag.

Jeg er dødtræt i disse dage, både da det er den tid på måneden, hvor kroppen gør krumspring som den selv vil og fordi jeg løber ret stærkt i forhold til alt det jeg liiige skal nå og nogle ekstreme lange arbejdsdage med meget højt tempo.

Så når jeg om aftenen holder ” fyraften”, er energien ikke til meget mere end at putte mig under dynen og sove. Så jeg må tilstå, at jeg ikke er særlig proaktiv til, at tilfredsstille og behage Herren, når jeg når soveværelset om aftenen.

Heldigvis er Herren i stand til, at ”tage selv” hvilket Han valgte at gøre i går aftes.

Så mens jeg sad på min berømte spand, fik jeg Hans pik i munden. Og ved gud hvor jeg ikke orkede dette, men styrede mit indre og gjorde mit arbejde, som Han kan lide det. Jeg måtte dog til sidst kravle af min spand, da mine ”gamle” knæ gjorde oprør.

Jeg fik lov til, at kravle i seng og håbede i mit stille sind, at Han ville lade mig sove, bare sove en hel nat. Men Herren havde bestemt andre planer, hvilket måske er forståeligt nok, da en vis legmedsdel strittede så fint og var mægtig glad.

Jeg fik den igen i munden og med en hånd i nakken måtte jeg gøre mit arbejde færdigt. Jeg var bestemt ikke tilfreds med den behandling, for jeg var så træt. Jeg havde kun i hovedet, at blive færdig med det her så jeg kunne få lov til at sove. Herren havde dog ikke i sinde, at lade mig slippe så let, og hånden holdt mig fast lææænge.

På et tidspunkt mærkede jeg, at mit indre gav op i forhold til, at kæmpe i mod. Jeg følte hvordan nydelsen ved, at behage min Herre fyldte min krop. Følte hvordan jeg blev varm og våd i mit skød, som følger af smagen af sæd og synet af den strittende og glade legmedsdel.

Herren flyttede sig prompte og ”smækkede” mig op på alle 4, hvor Han tog mig hårdt bagfra. Mit skød sejlede af safter og sveden haglede af mig. Efter, at have taget mig på denne måde ønskede Herren at bruge mit bagerste hul. Jeg nyder det altid, men lige i går havde jeg bestemt ikke troen på, at det ville være behageligt. Vidste at jeg ikke lige havde fået tømt mig, og dermed ville der sikkert være trængsel. Men min liderlighed og Herrens villige pik, gjordet det let og dejligt.

Han tog mig hårdt og fyldte mig helt ud, hvilket blot fik mit skød til, at gløde endnu mere. Jeg nød følelsen af Hans ophidselse og at lade liderligheden tage styring, frem for min trods over, at jeg ikke ville det her.

Han førte Hans pik i min skede igen og ved første stød udløstes min orgasme, som var så kraftig, at jeg måtte gemme hovedet i dynen. Den syntes ikke, at have nogen ende denne orgasme og Herren forsatte Hans bevægelser, og denne gang igen i mit bagerste hul.

Jeg kunne mærke, hvor stiv Hans pik var, mærke hvordan blodårerne var fremtrædende, og mærke damp fra Hans ophidset krop. Uhmm hvor jeg nød det.

Jeg var hurtigt med igen og fik inden længe næste udløsning, som var næsten lige så kraftig, som den første. Herren lod Hans pik hoved køre ind og ud af min bagerste hul nogle gange, for herefter, at banke den i bund. Her tømte Han hele Hans ladning i mig, mens Han havde godt fat omkring mine hofter.

Må tilstå at jeg efter den opgang var ikke bare træt, men døøødtræt. Herren kiggede på mig og smilte til mig, hvor jeg synes at ane, at Han hyggede sig gevaldigt over min stædighed. At jeg kæmpede i mod i starten for så til sidst, at være så tændt, som jeg nu var.

Jeg kan selv bagefter le lidt af det, da det jo er utroligt. Men må være en brist i min hjerne, at jeg tror, at Herren vil skåne mig, når jeg er træt. Jeg ved jo, at Han gør som Han ønsker, NÅR Han ønsker det. Og uden denne anvendelse af ret og magt fra Hans side, ville jeg ikke kunne have bukket nakken for Ham i respekt og ydmyghed.

Jeg anmodede dog i går eftermiddags om udsættelse af min opgave med, at få skrevet en fantasi. Da jeg under ingen omstændigheder ville kunne have nået det til i aften. Mine dage starter kl 5 i øjeblikket og slutter først omkring midnat, og fra midnat til kl 5 ønsker Herren mig i sengen. Så er liiiidt svært for mig, at nå, men heldigvis har Herren givet mig udsættelse, da Han ikke ønsker, at modtage et halvt stykke arbejde og fandt mine argumenter acceptabel for udsættelse.

Jeg har så lige frem til nu troet, at jeg havde udsættelse til engang søndag, men fik lige at vide i min øresnegl, at jeg kun har frem til fredag aften... ( altså i morgen aften) * skumler* er ikke meget tid, da dagen igen i morgen bliver med fuld ræs, men skal ikke have noget af at spørge efter mere tid. En vis Herre virkede bestemt ikke tilfreds med, at Han måtte give mig udsættelse, såååå tror bare, at jeg ikke bare må løbe stærkt, men også skrive stærkt.

Jeg arbejder fint under press, meeen ved at jeg ikke kan presse fantasierne frem, så mit hoved er ved, at eksploderer for, at finde ud af, at få taget hul på det.

Min plan er: Når børnene er gået i seng, bliver det nok noget med, at sørge for kaffe, kage m.v til Herren, herefter et bad. Ind i min hule og tænde stearinlys og måske lidt musik på. Be og håbe på, at det hele kommer væltende som var det betalt for det. * damn jeg er optimist*.  Nå, men jeg kan ikke gøre så meget andet, end at forsøge efter bedste evne, og måske jeg er heldig, at have lidt tid i morgen. Alternativet er at aflyse min julefrokost i morgen for, at få opgaven færdig, hvilket i reglen er mit eneste alternativ, hvis jeg ikke når, at blive færdig i aften.

* smiler og ler lidt*...  Damn hvor er jeg træt og hvor er jeg presset, men med lidt godt humør og tænd på auto piloten går det nok.

Wee har fået en opgave af Herren om, at få formuleret en fantasi, ud fra nogle forudbestemte stikord. Det er bestemt ikke ofte, at jeg får opgaver som denne, så det er ekstra stor gave, at få lige sådan en opgave.

Der er intet jeg skal overvinde, intet jeg skal forholde mig til, men nærmere blot lade min fantasi flyde ud gennem tasterne. Så glæder mig meget til, at løse denne opgave, og lade mit sind åbne op for hvad der nu kan findes frem af.

Jeg har gennem årerne skrevet mange fantasier, og nogle af dem er skrevet som opgaver, mens andre bare er skrevet fordi jeg havde lyst og behov for, at lade min fantasi udfolde sig på papiret.

Når jeg skriver fantasier, starter de altid med nogle enkelte billeder på min nethinde, når jeg så går i gang med, at skrive, udvikler disse billeder sig i takt med, at ordene kommer på papiret. Jeg har oplevet, at leve mig så meget ind i mine fantasier, når jeg skriver dem, at hele verden omkring mig står stille.

Dermed er det altid en brat opvågning, når jeg er færdig med en fantasi, da jeg dermed jo vågner op til virkeligheden, nærmere rykket ud af den fantastiske verdenen. Vel og mærket når den omhandler gode, frække, inspirerende og grænseoverskridende ting.

20 stikord er modtaget af Herren og jeg ”cykler” lidt rundt omkring, hvordan jeg skal få dem brugt i min fantasi. Nogle af ordene kan jeg godt mærke, at jeg tager afstand til, da jeg forbinder dem med noget jeg måske ikke lige er klar til face. Andre ord får jeg julelys i øjnene over, da jeg lige nøjagtigt ved, hvordan de skal placeres i min skrevne fantasi.

20 ord lyder måske ikke af meget, men jeg ved, at jeg får udfordringer med, at begrænse min fantasi, når jeg først er kommet i gang. Ved at jeg har en deadline torsdag aften, hvor fantasien skal ligge klar på min Herres skrivebord.

Selvom deadline, og mine egne krav til indholdet presser mig lidt, føler jeg mig sikker på, at jeg torsdag aften får afleveret noget Herren er tilfreds med. Selvom jeg dog kan være en smule usikker på, hvad Han helt ”regner” med at få af mig. Stikordene er min eneste guide til, hvad Han ”regner” med at få af mig, eneste guide til at vise Herren et billede af, hvordan min fantasiverden lige ser ud i forhold til mine stikord.

Så ved nu, at jeg de næste par dage, må finde de tidspunkter der er ledige, for at samle mine tanker omkring min fantasi verden. Bliver en hyggelig opgave, selvom det er flere år siden, jeg som så har skrevet fantasier på denne måde.

Beklager meget layout med dette indlæg, men teknikken driller mig :-( 

Min udfordring med mit toilet, går faktisk over alt forventning. Jeg er kommet over de fleste " forfærdelige ting" i denne opgave.

Læs mit indlæg her for nærmere informations omkring denne opgave:

http://geisha.smartlog.dk/udfordringen-page1311

Måske er det fordi, jeg ikke så ofte længere bliver konfronteret med de svære ting ved denne udfordring. Så som, at Herren kigger på mig mens jeg besøger mit toilet.

Det er ind imellem ganske upraktisk for mig, da jeg altid lige skal tage hensyn til, at jeg ikke vækker opsigt. Eks, når vi har gæster. Vores hus er sådan indrettet, at når man sidder nedenunder, ja så kan man ane hvad der sker ovenpå. Så jeg har øvet mig i og øver mig stadig i, at være ekstrem stille, når jeg tisser i den pokkers spand. Men ER svært, da det er en plastik spand, og vi har trægulv ovenpå. Så intet der hindre støjen i, at trænge helt igennem gulvet.

Når prøvelser som disse er overstået sidder jeg altid tilbage med en følelse, af stolthed og glæde. Glæden over, at have gennemført til UG +, Glæden over, at være i stand til, at give Herren det Han måtte ønske på det givende tidspunkt.

Ovenpå en god weekend er det vist på tide, at skrive et par ord her på siden igen.

Jeg kom heldigvis over min øv dag her den anden dag. Min følelse af, at have en øv dag, var udelukkende fordi, jeg havde for meget omkring ørerne med børnene.

Det er ind i mellem svært for mig, at få plads til, at fordybe mig i min verden som slavinde. Børnene ”forstyrre” mig nogle dage mere end andre. Misforstå mig nu ikke, fordi jeg elsker alle vores børn, men de er og bliver ikke en del af min slavinde verden. Men de er en del af mit samlet liv, og dermed skal de have den plads og tid de behøver.

Jeg ved, at Herren fornemmer disse tidspunkter/ dage, hvor mine ressourcer bruges på børnene mere end ellers. Udslaget udebliver ikke, da jeg ganske langsomt slipper min slavindeverden, forsømmer mig selv og mine ”pligter”. Ikke fordi jeg gerne vil, men fordi jeg er nødt til det, da vores børn er mit ansvar.

Børnene er dog ikke mit ansvar alene, men er mig der i dagligdagen har styr på børnenes skole, fritidsinteresser, legekammerater m.v. Så jeg trækker læsset til daglig, mens Herren er lige bag mig.

Han træder til, når jeg står med udfordringer, jeg ikke lige kan løse. Her ligger Han øre til, eller kommer med gode råd til, hvordan jeg ind i mellem kan tackle tingene anderledes. Han ser på tingene med andre øjne, både da Han er mand og ikke er ” i ” det i dagligdagen på samme måde, som jeg.

Han træder selvfølgelig også til, hvis der er ting Han mener, der skal tages hånd om i forhold til børnenes ve og vel. Ting som jeg måske ikke lige har set.

Så børnene er vores fælles ansvar, men fordelingen af ”arbejdsopgaver” er meget lig for år tilbage, hvor konen tog sig af børnene, mens manden gik på job. Konen fik alt omkring børnene til at køre på skinner i dagligdagen, mens manden trådte til, hvis der var ”alvorligere” ting, der skulle tales igennem med børnene.

Betyder dog ikke, at jeg er handlingslammet i forhold til, at håndterer børnene alene, men mere, at jeg søger støtte i Herren, når der er større ting, der skal sættes i perspektiv i forhold til vores børns ve og vel.

Jeg er ganske tilfreds med vores ”arbejdsfordeling”, da jeg ønsker, at være tæt på vores børn. Ønsker at være der for dem, når de har behov for det. Men ind i mellem er jeg blot lige ved, at ” drukne” i udfordringer med vores kære dejlige børn.

Det udløser øv dage hos mig, da jeg ikke får plejet den del af mit voksen liv, som giver mig en helt speciel positiv energi, som giver mig smil på læberne, roen i min sjæl, følelsen af, at være i balance med mig selv ect.

Det er et basalt behov for mig, at føle min position som slavinde. Ikke at det behøver, at skulle kunne føles 100% hele tiden, men jeg MÅ føle, at det lever i mit indre. Uden denne følelse, oplever jeg en ubalance, som gør mig svag, en uro, som gør at jeg flakker i mine beslutninger, at min energi bliver negativ og dalende.

Så alt i alt bliver jeg faktisk til et forfærdeligt menneske, uden at føle denne del af mig lever i mit indre.

Jeg har for år tilbage forsøgt, at fornægte mig selv, ved at ”lukke” ned for slavinde i mit indre. Benægte at det var der, og i den grad holde fast på, at det ikke var en nødvendighed for mig, hvis jeg skulle føle mig lykkelig.

Var en fase for mig, som mange sikkert oplever, hvor mange vågner op og opdager, at de ikke kan leve uden den del i deres liv. Jeg vågnede også op, og var rent faktisk forfærdet over hvilken mental tilstand jeg var i.

Rusten og utrolig usikker følte jeg mig. Alt stolthed over at være slavinde i hjertet var væk, og en længere opsamlingsfase skulle jeg igennem, for at genfinde alle mine værdier som slavinde. De værdier, som jeg er stolt over at indeholde som slavinde, de værdier, der gør, at jeg føler mig smuk.

I tiden lige efter var jeg så angst for, at det skulle forsvinde igen, hvis bare der var én dag, hvor jeg ikke følte slavinde levede i mig. Jeg frygtede, at jeg igen skulle igennem et helvede, for at genfinde mine værdier, mit sande jeg, som jeg kunne føle mig stolt over.

Som årerne er gået, har jeg fundet noget mere ro omkring det, da jeg idag godt kan lade noget andet få plads i mit liv en kort periode, uden at jeg bliver angst. Hermed mener jeg, at der er dage, hvor jeg ”bare” passer det jeg skal som slavinde, der er ingen antydninger fra Herren, der er ingen smerte modtaget, der er ingen direkte dominans, at føle. Jeg overlever idag disse perioder. Men bliver perioden for lang, gør mit sind markant oprør og kræver, at blive plejet og passet.

Noget af det, der har taget mig tid, er at finde ud af, hvilken reaktion der kommer, når jeg er i underskud på min slavinde konto. Fordi den reaktion som ville være mest logisk er nemlig ikke den reaktion der kommer/ jeg føler. Så higer mit sind efter kælesmæk, så bliver jeg ikke kælen som en mis og sætter mig på knæ og ber om det. Nææ nej, så er min første reaktion, at jeg bliver en bitch og ganske utålelig.

I dag ved jeg 100%, at nåå ja, nu er jeg den der reje kælling, hmm så er det nok på tide, at be Herren om ,at få kælesmæk. Og så håbe på, at Han mener, at jeg har fortjent det. Fordi i min verden er bitchen et ansigt for underskud på min slavinde konto.

Uden min egen bevidsthed omkring disse ting, vil det være meget svært, at komme fremad i mit liv som slavinde. Fordi hvilken Herre ønsker, at give sin slavinde kælesmæk, når hun bare løber rundt og er en bitch uden, at være i stand til, at informerer Herren om, hvad dælen der lige foregår inde i hovedet på hende. ( nok nærmere sindet på hende).

Så priser mig lykkelig for, at jeg gennem de mange år, jeg har været slavinde har lært, at finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet og sindet på mig selv. Og bedst af alt er blevet i stand til, at forklare det for min Herre. Det gør vejen frem noget lettere for os begge, da vi dermed ikke først skal over det der stadie, hvor Herren er blevet godt træt af tøsen der bitcher, og tøsen der er ked af, at hun gør det, men ikke kan finde ud af, at stoppe det, da det bare kommer.

Men for, at vende retur til det jeg oprindeligt startede dette indlæg med, så handledet det om plads og rum til, at pleje mig selv.

Jeg har oftest plads og rum til dette, og bruger meget tid på, at få ting bearbejdet i mit indre. Både for, at holde mig selv i gang, selv når Herren ikke lige er hjemme og ønsker noget af mig, men også for at arbejde mig fremad i mine tanker.

At arbejde med mine tanker, deale med mine følelser, er at pleje mig selv. Det er at udvikle mig  og mit sind i den retning Herren måtte ønske det. Derfor er det så hammer vigtigt for mig, at få det gjort hver dag. Er ikke noget der altid behøver, at tage flere timer, men kan være nok blot ½ times tid, hvor jeg fordyber mig i lige den del af min verden.

Når jeg så ikke har denne ½ time til dette, så går jeg ganske enkelt i stykker indvendigt. Mit indre smuldre lige så stille og jeg ved af erfaring, at det er SÅ hårdt at samle det op igen. Vejen tilbage for, at samle det smuldret sind op, er virkelig op af bakken for mig, og nogen gange næsten uoverskuelig for mig.

Jeg kan ind i mellem opleve, at jeg er kommet retur til mit ståsted efter.Opdage, at jeg ikke fik samlet det hele op på vejen. Så er det på den igen og tilbage for at finde den stump, fordi intet er fuldendt, før jeg har samlet det hele.

Så føles lidt som en rutchetur, fordi først går det op, og herefter går det ned af bakken, uden nogen bremse. Jeg kan se og føle, at det går ned af bakken, men ved, at jeg ikke kan gøre andet end, at følge med, og så vente på, at det stopper. Herefter kan jeg vende retur og samle op, for så at blive klar til næste omgang.

De sidste par dage, har jeg været på denne rutchetur, men er stoppet og vendt tilbage til mit ståsted. Jeg ved, at det ikke bliver første gang, at jeg får en af disse rutcheturer, da jeg i mit liv har mange ” forstyrrende” elementer. Men er en succes for mig, at se og føle, at jeg godt kan finde retur også selvom det er op af bakken for mig.

Jeg har været træt og irriteret det meste af dagen, uden egentligt at kunne sætte finger på, hvorfor.

Herren har stukket til mig flere gange i løbet af dagen, for at finde ind til, hvad der nager mig. Men desværre har det ikke lykkes mig, at finde årsagen til, at jeg bare er knotten.

Hans stikkeri giver mig bare *ggrrr* nykker, da Han bare skal lade mig gå i min egen lille verden idag. Er bestemt ikke konstruktivt med sådan en dag, når Herren samtidigt er hjemme hele dagen, men har heldigvisklaret mig igennem dagen uden, at redde mig ”øretæver”.

Har et par gange stille tænkt, at Herren hellere end gerne måtte tage fat i nakken af mig, for at få mig ud af min knotten sindstilstand. Men har også tanken om, at Han ikke skal brug sin tid på mig, her hvor jeg er, da jeg/ min sindstilstand er på grænse af, at være ” umulig” at gøre noget ved. Ønsker ikke, at Han skal spilde sin tid eller jeg er Ham til besvær.

Tankerne om, at det efterhånden er længe siden jeg har modtaget kælesmæk, har strejfet mig. Får nemlig også en øv følelse i kroppen, hvis der går for længe imellem, at jeg modtager kælesmæk.      ( Blot hvis nogen skulle være i tvivl, så er kælesmæk, smæk der gør godt, smæk, som jeg elsker og nyder, hvor imod at irettesættelse er noget helt andet ).

Èn ting er, at Herren dagligt har fat i min mentale ting, men det kan jeg ikke leve af. Jeg har et behov for, også at føle Hans magt og dominans fysisk. I dagligdagen bliver jeg ikke sådan lige hængt op og får en omgang kælesmæk, da det ikke er os muligt med børn i huset. Men fysisk dominans på det lave blus køre i hverdagene, da jeg ellers slet ikke ville kunne holdes på plads.

Men går der for lang tid i mellem, at jeg bliver hængt op og får smæk, kælesmæk, så begynder min krop og sind at reagerer. Mit sind bliver trist og gråt, mens jeg udaf til kan blive ret så meget bitch uden egentligt at ønske, at være det. Er ganske enkelt mit sind, der råber og skriger på, at føle hånden i nakken, pisken på bagden, stemmen, der beordre en på plads. Sagt med andre ord, at den mentale del underbygges af den fysiske.

Jeg kan oftest selv føle, hvis jeg har fået for lang snor og det er for længe siden, at jeg har fået kælesmæk. Når jeg selv kan føle mit sind gør oprør, kommer jeg oftest selv til Herren og beder om, at Han tager fat, haler linen ind igen, så jeg igen kan blive glad, positiv og dermed yde mere for Ham. Dog kommer Herren mig også i forkøb nogen gange, hvis Han kan mærke, at det er lige hvad jeg har behov for ( under forudsætning af, at Han vurderer, at jeg har fortjent det selvfølgelig ).

Skulle årsagen til mit knotten sind, være at jeg mangler fysisk kærlighed fra Herren, så er jeg bare for træt til i aften, at anmode på den korrekte måde. Min krop er for træt til, at tage i mod samt sindet for lukket til, at lade piskens kærlige kærtegn trænge ind i mit hjerte. Dermed vil det blot være spild af Herrens tid, at forsøge mig med, at opnå kælesmæk lige idag.

Så holder min linie her de sidste timer af døgnet, hvor jeg blot er til for Ham, men ellers forsøger, at holde mig for mig selv. Jeg ønsker ikke, at fejle ved, at bide hovedet af Herren eller lign, blot fordi jeg har en rigtig øv dag.

Jeg har dage, hvor jeg er i dyb kontakt med min slavindedel, hvor jeg lader de dejlige følelser fylde mit sind. De dage nyder jeg meget og heldigvis er der flest af disse dage.

Enkelte dage gives der ikke meget plads til min slavindeverden, da jeg her må træde ekstra meget frem i skoen i min vanilie verden. Være den der fortæller sandheder, guider vej for lys og klarhed for mennesker jeg holder af i min vanilie verden.

Jeg bliver nok aldrig rigtig god til, at håndterer disse dage, da der efterlades et tomrum i mig. Giver mig en følelse af ikke at have plejet mig selv, som jeg behøver.

Heldigvis er jeg blevet bedre til, at håndterer dage, hvor min vanillieverden kræver min opmærksomhed. For år tilbage følte jeg panikken brede sig i mit sind, hvis jeg havde én enkelt dag, hvor jeg ikke kunne føle min hengivenhed og underdanighed markant i hjertet. Formentligt fordi jeg var bange for, at miste det smukke jeg havde fundet i min sjæl. Bange for, at gav jeg slip en enkelt dag, så ville det forsvinde for altid.

Panikken breder sig ikke længere hos mig på denne måde, selvom jeg har ageret i min vanillieverden med mine hjælpende gener og styrende gener hele dagen. Jeg ved i mit hjerte, at selvom jeg idag har ladet min slavinde del, hvile i baggrunden, så er den ikke forsvundet eller gået i stykker. Den har blot hvilet en dag, og ligger klar til, at blive taget frem og nydt igen i morgen, når jeg har fået mig noget søvn. 

Lyder måske for nogen underligt, men for mig har det været en kamp for år tilbage, at ”holde” til, og være stærk nok til, at dreje hovedet væk fra min verden som slavinde uden at gå i stykker indvendigt. Uden at jeg gik i panik og dermed måtte samles op, for igen at genfinde roen.

Men føler, at jeg efterhånden har roen omkring, at der sker ikke noget, så længe jeg tager fat omkring tingene igen dagen efter. Jeg mister ikke noget af mig selv ved, at lade den del hvilke en enkelt dag.

Endnu en af de dage, hvor jeg føler dagen er omme inden jeg faktisk opdager, at jeg er stået op. Lyder måske mystisk, men er de dage, hvor jeg har dejlig travlt, og køre i overhalingsbanen. Får udrettet noget, der giver mig positiv energi, føler at jeg inderligt er kommet fremad med mine ”to do” punkter.

Når roen så breder sig over mig om aftenen, mærker jeg en dejlig fornemmelse i hjertet og sjælen af tilfredshed. Min tilfredshed er i dag ekstra stor, da jeg for første gang i meget lang tid, føler at Herren og jeg har fået taget nogle afgørende og udviklende skridt i vores forhold.

Lyder måske som om, at vi står stille, men gør vi dog sjældent. Handler mere om mit klarsyn på, at vi HAR taget nogle skridt. Alt for ofte overser jeg de skridt vi har taget, da mit blik er fæstet på det næste mål. Dermed mister jeg noget af glæden ved, at ét skridtet er taget.

De mange snakke Herren og jeg hen over de sidste dage, har givet mig ro og en større forståelse for Ham og Hans verden. Hvilket er utrolig vigtigt for mig og min tryghed/sikkerhed, sagt med andre ord ” Jeg føler, at jeg har fået bekræftiget, at jeg kan have tillid til Ham i forhold til de nye veje og stier, vi skal fremad i fremtiden.

Et ord som verbal ydmygelse har fyldt mine tanker meget siden Herren nævnte det for mig. Jeg har inderligt forsøgt, at deale med det, men blev ved med, at løbe ind i ”ubehagelige” tanker, når jeg forsøgte, at deale med det.

Men efter den sidste snak jeg havde med Herren, ved jeg nu, at der intet farligt er i det, da Han jo selvfølgelig passer på mig, og aldrig vil lade mig yde skade på mig selv.

Mine tanker omkring verbal ydmygelse, vil jeg på et senere tidspunkt ligge frem her.

Jeg har tidligere skrevet ( i mit indlæg om den svære balance ), at nogle dage bare er svære for mig. Da jeg let mister balance, forsømmer eller går i baglås. Det er oftest dage, hvor jeg har mange møder på jobbet, eller er logget på børnene og deres interesser. Sådan har min dag været idag, fuld knald på jobbet, og meget engageret i børnenes interesser.

Kombinationen af alle ”positioner” lykkes mig ikke altid uden, at der er noget jeg kan sætte finger på. Men idag er det lykkes mig, intet er forsømt. Alle ønsker fra Herrens side er idag opfyldt til punkt og prikke, havde endda overskud til et par ekstra ting, som Han ikke forventede af mig lige idag. Børnene har haft deres mor både fysisk og mentalt og de blev med smil på deres små læber lagt i seng. Slidet på jobbet idag har givet et positivt udfald, som har åbnet dører til de næste mange udfordringer, som jeg skal have hånd om.

Så mit hårde slid hen over den sidste tid, for at få tingene til, at lykkes lønner sig. Føler mig sikker på, at min stædige vilje er en af de afgørende faktorer for, at det idag er lykkes mig, at komme ”hel” igennem en af de svære dage.

Så bliver med et smil på læberne jeg om kort tid kryber i seng, et sind der bobler af glæde, og en stolthed der ikke er til, at skyde igennem.

Jeg er efterhånden ved, at være helt ovenpå igen efter, at feberen havde overtaget magten for et par dage. Så er dejligt igen, at føle energien buldre i mit indre, for at blive brugt positivt.

De sidste dage har budt på mange gode og dybe samtaler med Herren, er ikke så ofte, at vi finder tiden og energien til dette. Så jeg nyder, når det sker og bruger i disse dage en masse krudt på, at bearbejde de mange ting vi har talt om.

En af de ting der optager mig meget, er en gave fra min Herre. Han har besluttet, at jeg må indrette en del af en af vores stuer i min elskede japanske stil. Så jeg er i fuld gang med, at tænke kreativt, da jeg i flere år har ønsket mig et hjørne som det der er blevet mig foræret.

En anden af de ting, der optager mig meget er min lille skål, som anvendes til små sedler. Sedler med ekstra ting jeg kan gøre for, at behage Herren. Det er ikke ting, Han direkte har sagt til mig, at Han ønsker. Men er ting jeg ”opsnapper” i vores samtaler, gemmer til et givende tidspunkt, hvorefter jeg bruger det. Min skål har været næsten tom en periode, så er dejligt, at få den fyldt op med nye ”opsnappede” ting, som jeg kan tage af, når jeg vil forkæle Herren ekstra.

Den sidste ting, som jeg roder med er elementet verbal ydmygelse. Et element, som jeg lige skal deale med på en eller anden måde. Ordet bokser rundt i mit hoved, så jeg næsten får helt ondt i knolden, da det vækker et helt følelsesregister.

Billedligt fortalt, så kan jeg godt se knappen, den er rød. Ordene DON´T TOUCH”, står med store fede bogstaver på knappen.

Jeg har forsøgt i dag, at kigge under det der Don´t touch. Her finder jeg et hav af følelser, som flyver rundt i hver sin retning, så de giver ikke rigtig mening i dag. Måske fordi jeg ikke helt har roen til, at fordybe mig i det, da andre gøremål presser sig på i dag.

Irriterer mig grænseløst, at jeg ikke bare lige kan tage dette element og føle på, sætte styr på følelserne og dermed have dealet med det. Så jeg kan sige ” hak ved det”, næste punkt på dagsorden. Men jeg må kigge på det en af de nærmeste dage, når jeg har roen, tiden og tålmodigheden til, at arbejde mig igennem de følelser, der vælter ud, når jeg kigger under den røde knap.

Jeg har de sidste par dage været underlagt feber, hovedpine, og en mave der har kørt som en elevator. Så har måtte tage tingene i det omfang jeg har været i stand til. Jeg er sjældent syg, så syg, at jeg må ligge mig under dynen og lade tingene omkring mig flyde. Sker måske en´gang hvert andet år. Passer mig bestemt ikke, at måtte være NØDT til dette, og jeg har hammer svært ved, at give mig selv lov til, at være syg.

Bliver idiot af, at måtte underkaste mig feber og en krop der bare ikke vil virke optimalt.

Hjælper dog, at Herren ikke ynker mig, eller lade mig slippe bare fordi jeg er syg. Så igår da Han gjorde brug af mig i badet fyldes jeg med taknemmelighed og lykke. Dog overraskede Han mig, da Han valgte at lade mig stå under den kolde bruser efter, at Han havde brugt mig.

Min første tanke var, aii det her gør Han bare ikke, når jeg er syg, men jo det gjorde Han. Han lod mig stå under den kolde bruser, mens Han selv blot stod og kiggede på mig udenfor lågen. Jeg kunne se på Hans blik, at Han forventende, at jeg blev stående. Jeg fandt viljen og tænkte, at jeg flytter mig ikke før Han ønsker det, ej heller selvom jeg bliver mere syg.

Dog nåede jeg ikke mere end lige, at tænke denne tanke, før Han bad mig komme ud, hvorefter Han trak mig ind mod Hans varme krop. Her stod jeg kort, for så at falde på knæ foran Ham. Jeg ærgede mig lidt over, at Han havde taget mig ud af den kolde bruser så hurtigt efter, at jeg havde besluttet, at jeg godt kunne det her.

Det var en fed følelse, at blive beordret til, at stå og blive stående, selvom det kunne have konsekvenser for mig selv ( at jeg blev mere syg). Gav mig en følelse af, at ligge mit liv i Hans hænder. Glædes dog over, at Han passer på Hans ejendom ved ikke, at lade mig stå, til at jeg fik lungebetændelse.

Han kyssede mig på panden og bad mig tørre gulvet op. Jublede indvendigt over, at Han ønskede mig liggende på alle 4 og tørre vand op fra gulvet, Jublede og fyldes med glæde over, at være lige der, lige der på gulvet både fysisk og mentalt.

Hvor jeg dog nyder, at Han gør disse små ting i vores hverdag, hvor jeg dog er Ham taknemmelig for, at Han på denne måde giver mig følelsen af, at være Hans ejendom. Hvor er jeg stolt over, at Han ønsker, at gøre mig stærk ved, at presse mig bare lige liiidt mere end jeg forestiller mig Han umiddelbart vil gøre.

Dagen i går var stille. 

Jeg var for engang skyld færdig med alle mine gøremål på den rigtige side af kl 22:00. Herren var træt og ønskede at slappe af foran tv. Så efter et langt bad trak jeg mig til ”min lille hule”, tændte stearinlys, fandt en god bog og krøb under dynen.

Bogen fangede mig ikke rigtigt, selvom den var af samme genre, som mange af mine ynglingsbøger. Mine mange tanker forstyrrede min fokus fra ordenes betydning i bogen, så jeg lagde den væk.

Mine sanser blev fanget af regnen der stille silede ned, lyden af dyrene i haven, der puslede i busken, samt det lille egern, som for tiden boltre sig på vores loft. ”lyden” og fornemmelsen af stilhed hjalp mig til, at slappe af i kroppen, men tankerne kørte stadig rundt med raket fart.

Tankerne omkring Herrens ønsker, de ønsker Han for længe siden havde præsenteret til mig, omkring min påklædning, mine gøremål og opførsel.

Jeg har fået fat omkring de fleste af Hans ønsker og de opfyldes og udføres set med mine øjne til punkt og prikke. Men der er lige de svære tilbage, dem der virkeligt kræver noget af mig. Jeg har efterhånden haft nogen tid til, at få dem på plads/ opfylde dem. Jeg ved, at hvis jeg ikke selv frivilligt tager fat, så kommer Herren efter mig med Hans måde, at hjælpe på. Ved af erfaring, at Hans hjælp kan indebærer ubehagelige ting/smerte. Ønsker ikke, at Han skal bruge tid på mig på denne måde. Ønsker ikke, at det skal være nødvendigt, at påfører mig ubehagelig ting, smerte eller lign, for, at jeg kan finde på plads og gøre hvad der er ønsket af mig.

Midt i mit tankeræs slog det mig, at jeg faktisk slet ikke havde tilbudt Herren hverken kaffe/ the inden jeg trak mig til min hule. Jeg havde ikke synderligt lyst til at rejse mig, da jeg lå godt og dejligt under dynen, som var blød og duftede godt. Men mit ønske om, at yde Herren den bedste service, samt være til for Hans velbehag, fik mig til at trippe ned i stuen til Herren.

Herren havde allerede lagt sig godt til rette på sofaen, fjernbetjeningen i hånden og så dejlig afslappet ud. Synet af Ham fik mig til at smile. Jeg tilbød Ham en kop the, hvilket Han sagde ja tak til. Jeg serverede den for Ham, og hentede papir og kuglepen inden jeg igen trak mig til min hule.

Papir og kuglepen var ment til, at være min hjælper for, at få tankerne på gled i den rigtige retning. Den retning, som ville gøre, at jeg ikke bare ved ”how to do” i praksis. Men også formår, at få Herrens ønsker udført med følelsen af stolthed og respekt og ikke mindst med elegance.

Jeg fik ikke skrevet mere end en side med ord, før min kuglepen løb tør for blæk. Jeg ærgede mig gevaldigt, overvejede om jeg skulle gå efter en ny kuglepen, men besluttede mig for, at blive liggende. Jeg læste de ord jeg havde fået skrevet og tænkte, at det her vist ikke lige var den rigtige vej til, at nå mine mål.

Jeg følte mig enorm træt og udmattet af den her indre kamp for, at give mig, for at underkaste mig, for at finde lige det sidste der skal til.

Jeg husker ikke, at jeg var faldet i søvn, men vågnede her til morgen ved, at Herren strøg mig over håret og sagde godmorgen. Jeg havde ikke hørt, at Han kom i seng, havde ikke hørt, at Han var stået op. Så var lige i taget en smule forvirret, da jeg bare var gået ud som et lys i går aftes.

Da Herren havde forladt soveværelset, lå jeg lidt og forsøgte at huske, hvad der lige var sket i går. Kom efter, at jeg havde skrevet noget værre rod og håbede med ét at Herren ikke havde læst det. Tankerne drejede igen hen på de udfordringer jeg forsøger ,at deale med i forhold til Herrens ønsker.

Besluttede mig prompte for, at idag ville jeg tage fat i en af de udfordringer jeg havde. Tage fat og blive ved med, at holde fast lige indtil, at dette ønske fra Herren var opfyldt. Opfyldt på en sådan måde, at det ville være den mest naturlige ting i verden for mig at gøre. Opfyldt så Herren ville kunne se og fornemme, at jeg godt kan det her i mere end 2 dage af gange, at jeg godt kan opfylde og udfører lige det Han måtte ønske af mig.

Jeg ved, at det er en prøvelse for mig med bare denne ene udfordring. Ved at der er dage, hvor jeg IKKE vil have så nemt ved, at holde fast. Ved at det er nemmeste idag, da viljen er stor og min målrettethed er urokkelig. Når jeg først har fået denne første udfordring overvundet, og intregreret som en del af mit liv, har jeg allerede valgt den næste udfordring, der skal tages hul på.

Jeg har kredset om den længe, ved at jeg ikke kommer udenom den, men lige nu og her tager jeg ikke stilling til den. Jeg ved, at den er der, at den skal overvindes af min egen vilje og stædighed, men føler mig idag sikker på, at jeg nok skal nå dertil.

De fleste slavinder har nogle gøremål i dagligdagen / til specielle lejligheder, som enten direkte er til behag for Herren. Eller som måske er et led i deres udvikling som slavinde. De flerste slavinder kalder dem pligter/krav, hvor de i min verden hedder Herrens ønsker.

Nu tænker nogen måske:

”Jamen ønsker har da ikke noget med dominans/underkastelse at gøre ” 

eller

”Ønsker er jo ikke nødvendigvis nogen der SKAL overholdes ”.

Det er det måske ikke for alle forbundet med dominans / underkastelse, og ej heller for alle, at ønsker SKAL overholdes. Men det er det i min verden.

En af de ting jeg har sagt ja til, da jeg valgte at blive min Herres ejendom, var at behage Ham efter bedste evne. Dermed er et fremsat ønske fra min Herres side, noget jeg har forpligtet mig til, at opfylde efter bedste evne.

Så ønsker Han, at jeg serverer kaffe, går i nederdel eller hopper ud fra rundetårn, så stræber jeg efter for, at opfylde dette ønske. Der er selvfølgelig nogle ønsker, der er nemme, mens andre ting er langt sværer for mig, at opfylde. Men det er de sværer ønsker, der giver mig en ægte følelse af, at jeg underkaste mig. Der giver mig en følelse af, at være stærk, da jeg formår, at tilsidesætte mine egne behov, meninger ect, for at opfylde Herrens ønsker.

Jeg er oftest bevilliget lidt tid til, at få mig selv bragt derhen, hvor jeg af egen frie vilje føjer mig for Hans ønsker, og med stolthed og glæde i øjnene kan vise Ham det. Men selvom jeg yder og presser mig selv, er det ikke altid, at jeg formår, at opfylde alle Hans ønsker.

Ind i mellem kan der være ønsker fra Hans side, som enten er sværere at få taget hul på, eller hvor jeg skal sloges ekstra meget med mig selv, for at underkaste mig. I disse tilfælde, kan det forekomme, at Herren vælger af straffe mig for min utilstrækkelighed, og på den måde hjælper mig videre med de steps der skal til, for at nå målet.

Men er ikke ofte,at Han straffer/irettesætter mig, da Han ved, at jeg yder efter bedste evne. Dernæst fordi : ingen slavinde kan ”slåes/straffes ” på plads til, at underkaste sig i hjertet. Det kan kun hende selv, hvis hun har viljen og evnerne til det.

Dermed ikke sagt, at straf/irettesættelse er uundværligt, fordi er det bestemt ikke. Men er mere en hjælp til underkastelse fremfor, at være dét afgørende element i forhold til min underkastelse.

Har været en lang dag, som startede kl 5 i morges og først nu lakker mod enden. Føler mig uendelige træt i knoppen efter dagens strabasser på jobbet.

Tiden i toget hjem blev dog brugt på, at glædes over, at jeg igen har et fristed til mine ord. Bloggen her er mit fristed på samme måde, som HP var for mig for år tilbage. Jeg brugte min HP til, at dele erfaringer med andre, til at lade en dør være åben til min verden som slavinde, og det føles godt.

At skrive giver mig en følelse af, at være i dybere kontakt med min slavindedel, giver mig en følelse af, at bearbejde de ting der rører sig i mit indre. Jeg når ofte dybere ind i min sjæl, når jeg lader ordene fælde på papiret, frem for at lade dem komme ud af min mund.

De dage, hvor jeg som idag, har haft hammer travlt på jobbet med møder samt en del udfordringer, er skrivningen absolut den bedste måde for mig, at få lagt karriere kvinden helt bagerst. For så, at skrue op for blusset på geisha. Lyder måske underligt, men i mit liv HAR jeg mange ansigter, da jeg både er karriererkvinde, mor, kone samt slavinde og vekslingen mellem disse kræver, en eller anden form for jurstering/ tilpasning.

Dage som idag, hvor jeg har kørt i overhalingsbanen på jobbet hele dagen, og måtte styre og agerer, er ind i mellem RIGTIG svære for mig. Her når jeg ikke altid, at få lagt karriererkvinden bag mig inden jeg kommer hjem, og dét er bestemt ikke hensigtmæssigt.

Jeg nåede det ikke idag, og kom trampende ind i mine høje støvler, startede med, at pakke mine varer ud og gik så ellers i gang med aftensmaden. Børnene omkring mig, som næsten sad på ryggen af mig for, at få min opmærksomhed, da de jo også lige skulle fortælle, spørge og ja.

Jeg VAR klar over, at jeg måtte finde et sted, at puste ud, så Herren ikke ville finde mig i køkkenet i denne tilstand. En tilstand, hvor jeg var slået på sverige 4 ( selektiv hørelse) i forhold til de mange ting børnene sagde, en tilstand, hvor jeg ikke havde lagt styrepinden fra mig.

Han var ikke mere end lige trådte ind i køkkenet, før Han tog kniven ud af hånden på mig. Med et bestemt blik kiggede på mine støvler og informerede mig om, at jeg vist lige skulle finde et andet gear.

Jeg kunne mærke irritationen over, at jeg ikke selv var nået dertil, at jeg ikke selv havde fået lagt ”fru General” væk. ( Herren kalder mig ind i mellem Fru General, hvis jeg kommer hjem stadig med styrepinden i hånden). Det er på en eller anden måde blevet den formulering Han anvender, når børnene er tilstede, når Han faktisk mener ”NU finder du lige en anden tone og et andet gear geisha”.

Jeg gik op og skiftede tøj og satte mig på sengen og pustede ud. Tænkte, at jeg ved gud var glad for, at Han stoppede mig, at Han fik mig til, at finde den knap der skulle udløses, for at jeg kunne komme på plads. Jeg ved, at når jeg er lige der i den tilstand, så kan jeg komme så galt afsted, da min hjerne og mund absolut IKKE er min samarbejdspartner.

Jeg har altid haft krudt i bagdelen, har altid haft behovet for, at skulle have mange jern i ilden på engang. Jeg trives med fart over feltet og er klart en af mine forcer, at jeg er så proaktiv og energisk som jeg er. Men de selv samme ting blandet med min evne til, at få mig involveret i diverse ting, er også ind i mellem en af mine svagheder. Svaghed, da jeg alt for let bliver FOR involveret.

Herren styrer ikke min tid, men Han har givet mig ramme for eks den tid jeg anvender på mit job. Dette, som en hjælp til, at jeg ikke igen skal opleve, at få stress som for år tilbage, hvor jeg ganske enkelt bukkede under med forhøjet blodtryk samt en lang sygeperiode.

Jeg er Ham taknemmelig for denne ramme, der må bruges på job. Også selvom jeg ikke føler behovet for den længere. Jeg ved, at jeg aldrig når derud igen, hvor jeg mister grebet omkring tiden på jobbet, da jeg lærte af min fejl sidste gang. Dernæst fordi jeg idag har et helt andet job.

Men rammen er der, og er min sikring, for at holde balancen, HVIS jeg skulle få tendenser til, at løbe løbsk her.

Herren har givet mig forskellige rammer i hverdagen, som giver den fleksibilitet der skal til, når der er børn i huset. Dermed kan jeg frit planlægge forskellig ting, som hænger sammen med børnene og deres behov samt interesser. Ofte rådfører jeg mig dog med Herren inden jeg bare laver planer, og det har fungeret ganske upåklageligt, da Herren har bakket op omkring de ting jeg har ønsket planlagt i forhold til børnene/ deres interesser.

Jeg har godt kunne fornemme på Herren, at Han synes, at jeg har taget mig nogle friheder hen over den sidste tid med, at få planlagt ting ind i mit og vores liv. Han har også meldt ud til mig, at Han gerne vil have at søndagen er blank i vores kalender som hovedregel.

Herren har også for et par måneder siden ladet et ord falde, om at jeg vist har rigeligt at se til med det jeg ER involveret med i forhold til børnenes ve og vel. ( det handler her om frivilligt arbejde som i skolebestyrelsen, forældreråd, foreninger m.v.).

Til trods for, at Han har meldt ud på alle leder og kanter, at jeg bevæger mig på kanten af mine rammer, har jeg ikke formået at stoppe mig selv.

Så første forældremøde, hvor Herren ikke deltog, blev jeg selvfølgelig lige involveret i en ”lille” opgave, og selvfølelig også som værende den ansvarlige.

Jeg var godt klar over, at den nok ikke var så sørens god, at komme hjem og præsenterer for Ham, da Han jo havde givet udtryk for, at Han ikke ønskede, at jeg involverede mig i mere end jeg p.t var.

Jeg fik dog forklaret Ham, hvorfor jeg følte, at JEG var nødt til, at gøre dette og ikke bare lod de andre forældre tage sig af det. Samt lovede Ham, at det KUN var denne lille opgave jeg havde sagt Ja til, og når den var afsluttet, var jeg ikke længere involveret.

Han lyttede til mine ord, og gav mig rummet og pladsen til, at jeg kunne få lukket den sag, da Han kunne høre på mig, at det var vigtigt for mig.

Den sag blev lukket og der gik ikke længe, før jeg forelagde Herren en anden fantastisk idé. Nemlig, at de mangler en hjælpetræner til en af de fritidsinteresser, som et af vores børn går til. Der kunne jeg da lige træde til. De manglede bare lige hjælp til træningen den ene gang om ugen.

Jeg har erfaringen, tiden ( ville kun være 1½ time om ugen ) og så var der jo under kategorien børne interesser, så det ville Han da ikke kunne sætte sig i mod. Det var i hvertfald min tanke, da jeg med oprejst pande forelagde Ham ideen. Men der kom ikke noget rungende JA det er da en god idé, men nærmere et alvorligt blik og et løftet øjebryn.

Han sagde, at Han ikke havde nogen indvendinger mod, at jeg brugte 1½ time om ugen på det. Herefter spurgte Han mig ind til, om jeg havde tænkt over, hvad det indebar, og i takt med Hans spørgsmål, kunne jeg godt se, hvor Han ville hen. Nemlig, at det her ikke kun vil være 1½ time om ugen. At det vil gribe om sig for mig, da jeg alt alt for let ville lade mig involverer mere end 1½ time. Inden jeg ville få set mig om, ville jeg stå med et helt hold som ville være mit og dermed have ansvar for holdet.

Jeg var noget knotten over, at Han viste mig det ”billede”, fordi jeg vidste, at Han havde ret. Ret i, at jeg har en tendens til, at involverer mig i alt muligt, som tager af vores og min tid. Knotten over, at Han viste mig det billede, hvor jeg ikke bare kan gøre ting halvt, men ”bare bliver nødt til” at gøre tingene 100 %. Så jeg besluttede, at skyde en hvid pil efter at være hjælpetræner.

Sitiationen var så sådan, at vi måtte have den op og vende endnu engang, da jeg fik besked på, at der altså var desperat behov for hjælp til de kære børn. Så jeg valgte igen at tale med Herren om det, denne gang med lidt forsigtige skridt.

Han havde ikke nægtet mig det sidste gang, her havde jeg selv valgt at vælge det fra, men alligevel var jeg forsigtig.

Han lyttede endnu engang til mig, og nævnte for mig, at hvis jeg mente, at jeg ville kunne holde mig til den 1½ time om ugen havde Han stadig ingen indvendinger. Han skitsede til og med op for mig, hvad Han IKKE havde givet lov til. Ingen tid skal bruges på, lige at tale med træneren omkring søndagens kamp, ingen tid skal bruges på lige, at hjælpe med at skaffe sponsorater, ingen tid skal bruges lige på, at kunne køre afsted som substitut for træneren til søndagens kamp.

Jeg mumlede, at jeg havde forstået hvor grænsen var og at jeg ville stræbe efter, at holde mig indenfor den rammen.

Vi havde samtalen igår og idag sidder jeg så og tænker over, hvad gik det lige ud på, hvorfor var det så vigtigt for mig, at få lov til, så meget så muligt. ?

Svaret er enkelt: Det var en test af min Herres kompetance, empati, viljestyrke samt grænser. Sagt med andre ord, om Herren var stærk nok til, at holde mig fast i det lænker, som giver mig min frihed.

Hvordan hænger det så sammen:

Han har over en længere periode givet udtryk for, at jeg har taget mig friheder, puffet til mine rammer. Dermed sagt at jeg skulle finde på plads igen.

Han har brugt Hans ret til, at bestemme over ”min” tid, ved at søndagen skal være blank i min kalender.

Jeg forsøger ubevidst, at puffe endnu mere til mine rammer, for at tilkæmpe mig mere plads, for at se om Han nu også er ”vandtæt”. Er Han ikke ”vandtæt”, så kan jeg ikke være sikker på, at Han kan holde mig på plads.

Han vil have søndagen fri i kalenderen, så jeg forsøger ubevidt, at se om jeg kan få vippet noget ind over den dag alligevel.

Mit første forsøg er, at involverer mig på skolen. Her lader Herren mig få den plads og det rum jeg melder ud, at jeg har behov for.

Næste ting er hjælpetræner tingen. Her får jeg ikke frie tøjler, men klare retningslinier for, hvad jeg har lov til. End ikke mine gode argumenter får Ham til, at rykke på Hans melding om kun 1½ time, jeg er heller ikke i stand til, at få noget vippet ind over om søndagen.

Så jeg sidder med smil på læberne over, at jeg ikke ” vandt”, jeg fyldes med glæde og taknemmelighed over, at Han stadig er stærkere end jeg. At Han gennemskuede min hensigt, til trods for, at jeg brugte børnenes fritidsinteresser som værende skjold og for at vildlede Ham.

Det er sjældent, at jeg har behovet for at teste min Herre. Ofte når det sker, er det ubevidst, at jeg gør det, og det går først op for mig bagefter, at det faktisk var det jeg var i gang med.

Hvad så med hjælpetræner tjansen ?. Jeg ønsker stadig, at involverer mig i dette, men har valgt, at holde det på 2 gange om måneden. Jeg tør ikke, melde mig til det 4 gange om måneden, da jeg så ved, at det bliver RIGTIG svært for mig, at holde næsen og nallerne væk fra søndagens kampe.

Jeg føler glæde, tryghed og stolthed ved de bånd der binder mig til min Herre.

Jeg ved, at Herren vil le kærligt af mig, når jeg senere idag med lettere røde kinder, meddeler Ham, at jeg testede Ham. Jeg ved, at Han vil sige: geisha, lære du det aldrig.

Jeg ved, at Han VED, at disse små kampe er min sikring, for at Han er stærk nok til, at holde mig fast i de lænker, som giver min følelsen af friheden til at leve.

Jeg byder dig velkommen til "mit" sted her på nettet.

Et sted, jeg håber, at jeg vil kunne finde ro i, at bruge til min "selvterapi" som slavinde.

Et sted, som jeg håber, vil kunne give andre et indblik i, hvordan et slavindeliv også kan være.

God fornøjelse

Venligst

geisha