2 uger´s status

Det gik op for mig i går, at jeg faktisk har boet på mit værelse i 14 dage, og mest mystisk af alt, er at jeg faktisk føler, at tiden er fløjet afsted.

Da jeg flyttede på værelset havde jeg en fornemmelse af, at jeg på en eller anden måde ville tælle dage og være meget opmærksom på, hvordan tiden skred frem i forhold til antallet af dage. Men det har ikke haft min fokus, formentligt fordi jeg har været så optaget af mange små ting i min hverdag.

De 2 uger der er gået har flyttet mig et stykke, nok mest i forhold til min lydighed og underdanighed. Disse to elementer har jeg arbejdet meget med de sidste 2 uger og føler bestemt, at jeg er kommet et pænt stykke frem.

Dernæst har jeg fået hanket så meget op i mig selv ( ind i mellem takke være Herren ), at jeg ikke vælger den lette vej længere, men går hele vejen og sætter en ære i, at udfører de ting Herren måtte ønske af mig. Jeg sætter en ære i, at følge de ønsker Han har til mig og føler taknemmelighed for, at Han ønsker disse ting af mig.

Jeg er i fuld gang med, at arbejde med min indre djævel, som helst af alt så, at tingene blev på min måde og ikke på Herrens måde. Også her er jeg kommet et stykke, da jeg p.t slavisk følger de sidst nye ønsker/krav Herren har sat op for mig, også selvom den lille djævel hvisker i mit øre, at jeg skal gøre oprør. Denne ting kommer jeg til, at arbejde mere med, da jeg skal have taget livet af den lille djævel, som ind i mellem leder mig den forkerte vej.

Så alt i alt er jeg ganske tilfreds med det jeg har ”nået” gennem de sidste 2 uger, også selvom det ikke flytter mig flere meter, men blot nogle centimeter tættere på målet.

Jeg har et par gange savnet, at ligge i ske med Herren, da det altid har været det rene luksus, at kravle ind til Ham, og putte mig tæt op af Ham. Mens jeg nyder Hans duft og varme krop. De gange, hvor jeg har følt afsavnet ved, at undværer denne luksus, har jeg sat mig knælende foran Herren, mens Han har ligget på sofaen. Lagt mit hoved på Hans bryst, lukket øjnene og nydt Hans nærvær på denne måde.

Jeg føler glæde ved, at se at jeg HAR flyttet mig, føler en glæde ved, at Herren ”prikker” til mig, når Han fornemmer, at jeg enten er på afveje eller er ved at gå i stå. Føler mig fuld af liv og føler langsomt, at jeg finder en balance og ro, som giver mig et kæmpe overskud til, at klare hele verdens situationen. * smiler *

Hvad mere kan jeg ønske mig ? :-)