4 Uger´s Status.

Ugerne er gået ganske stærkt siden jeg flyttede ud af Herrens soveværelse, og var et helt tilfælde, at jeg idag opdagede, at der faktisk er gået en måned.

Da jeg flyttede ud af Herrens soveværelse havde jeg i tankerne, at jeg formentligt ville hige efter, at komme retur til Hans soveværelse eller at jeg ville være klar til det efter en måneds tid. Men jeg hverken higer efter det eller er klar til det endnu ( hvis jeg nogen sinde igen skal flytte ind i soveværelset ).

Jeg befinder mig ganske godt med, at jeg ikke benytter hverken samme toilet eller soveværelse som Herren, da det giver mig en følelse af, at være underlagt min Herre i dagligdagen. Mit værelse er stadig lettere tomt, da jeg ikke har gjort mere ved indretningen, men behovet for, at indrette det yderlige er der ej heller lige nu. Det jeg anvender mest er min seng, da det eneste tidspunkt jeg for tiden opholder mig på værelset er, når jeg sover. Mine aftner er desværre optaget af diverse ting og sager, som skal foregå i resten af huset, og dermed når jeg først til mit værelse, når jeg falder omkuld om aftenen.

Jeg savner ind imellem, at kravle i sengen hos Herren, men har været så heldig et par gange, at få lov til, at komme der i korte øjeblikke. Hans soveværelse som så, kommer jeg kun i, hvis Herrens tøj skal ligges på plads, eller der skal gøres rent. Ellers går jeg aldrig derind, da jeg intet har at lave derinde, med mindre at jeg selvfølgelig er beordret derind, når Herren selv er der. Men sker sjældent, at jeg bliver det. Men når det så sker, så føles det som en gave, at måtte liste sig ind i det her ”forbudte” rum. *Smiler*

Herrens mange ønsker / krav til mig og min færden i hverdagen, gjorde mig ganske vred i starten, da jeg følte mig presset og ude af stand til, at bare kunne dette. Min vrede holdt ved i nogle dage, hvorefter at den lagde sig. I dag føler jeg ingen vrede over, at skulle følge tidspunkter for forskellige handlinger, men føler derimod en glæde ved, at få dem udført til tiden. Jeg kunne i starten føle mig lettere stresset over, at skulle nå disse forskellige ting i løbet af min hverdag, men hvis jeg bare følger de krav Herren har sat op for mig, har jeg faktisk tid til at pleje mig selv. Forskellen fra før Herrens krav og til nu, er bare at den tid jeg har til mig selv, ligger på det tidspunkt Han har besluttet, frem for der, hvor jeg selv syntes at det passede bedst.

Den tid jeg har til mig selv, ligger hist og her i løbet af dagen. Her har jeg muligheden for, at trække mig tilbage og kun tænke på, at få plejet mig selv. Det er ikke altid jeg gør brug af de muligheder til mig selv, da jeg ikke føler behovet for det. Herren siger ikke noget til det, så længe Han kan mærke, at jeg fungerer og trives. Men hvis jeg bliver for ukoncentreret og mister for meget fokus, er det mig ikke længere valgfrit, at bruge dem. Så bliver det en pålagt ting, at trække mig og få styr på min fokus.

Min morgen rutine. DEN har jeg bøvlet meget med, da jeg her skulle ændre meget, for at efterkomme Herrens ønsker. Først af alt har jeg skulle vænne mig til, at skulle op ekstremt tidligt, og dernæst også at være meget aktiv fra jeg vågner. Og jeg er altså sådan et menneske, der har det bedst med, at sidde stille med min morgen kaffe/ the og vågne i ½ times tid ( og har jeg 1 time med fred og ro, er det endnu bedre). Jeg er ikke morgensur, men har bare behov for tid til, at få vækket kroppen stille og roligt.

Den vane er blevet ændret, da jeg troligt står op i øjeblikket kl 04:00 i hverdagene, laver kaffe, serverer den samt sørger for, at Herren har det Han skal bruge frem til, at Han køre på job. Dernæst  sørger for kaffe – mad m.v. som Han skal have med på jobbet. Jeg har kun en enkelt gang i løbet af de sidste 14 dage bandet indvendigt over, at jeg skulle så tidligt op og ikke havde tid til, at blive vågen. Men var kun en følelse, som opstod kort i mit indre, da Herren lige denne morgen, drak Hans kaffe hurtigere end jeg næsten kunne nå og hælde op. Så jeg følte, at jeg ikke mere end lige, nåede at sætte mig ned på gulvet, for så at rejse mig op igen og skænke kaffe. Men følelsen forsvandt hurtigt, da jeg selv havde fået en kop kaffe og fået hjernen i omdrejninger og blev erstattet af en glæde over, at kunne yde denne service for Herren.

Min plads på gulvet gør jeg så meget brug af, som jeg overhovdet kan. Der er visse tidspunkter, hvor jeg er tilladt, at sidde ved bordet af hensyn til det sociale samvær med vores børn. Men ellers er jeg henvist til gulvet, hvor jeg befinder mig ganske godt. Dog har jeg haft dage, hvor jeg fandt det ydersts koldt og ubehageligt, at sidde på mit flamingo stykke i fyrrummet ( hvor der er råt beton gulv ), hvor Herren altid sidder om morgenen inden Han skal afsted på job. Men også dette har jeg formået at give Ham, til trods for, at det ind i mellem er råt og ubehageligt, at sidde der.

Straf er jeg ikke helt kommet uden om i den sidste måned, da det desværre har været nødvendigt, at straffe mig for nogle fejltagelser undervejs. Jeg accepterer, at der er ting, jeg endnu ikke er i stand til, at fuldfører og dermed at straf også i den næste tid kan blive aktuelt.

Realistisk set, tror jeg aldrig, at jeg kan nå dertil, hvor det aldrig er nødvendigt, at straffe mig, med mindre, at der yders skade på min personlighed. Jeg er som menneske, spræl levende, og fuld af positiv energi, har et temperament, som ind i mellem taler positivt for min udviling som slavinde og andre gange er en hæmsko for mig. Men alle disse elementer er en del af mig, og fjernes de ting, som får mig til, at fejle, fjernes også noget af det, der gør mig til den jeg er som hel menneske. Og det er hverken Herrens eller mit ønske.

Mere og mere kontrol er givet fra mit hjerte og lagt forsigtigt i Herrens hænder, både over min krop og mit sjæl. Min sjæl er blevet mere åben og modtagelig for den form Han ønsker, at give mig. Og i takt med dette er jeg blevet bedre til, at give Ham det af mig, Han ønsker, når Han bruger min krop og kræver mine reaktioner på den behandling Han påfører mig. Dog er jeg her kun lige startet på et nyt kapital, som omhandler det der i min verden er perverse og beskidte lyster. Dem er jeg langt fra i stand til, at kunne leverer til Ham uden, at måtte kæmpe en kamp med min blufærdighed / pæne pige del.

Et af mine ønske/mål i fremtiden er, at det bliver mindre nødvendigt, at straffe mig, da jeg stille og roligt evner og udvikler de færdigheder der skal til. For at kunne ”bekæmpe” the black bitch, som er min indre dæmon. Samt evner, at lade mine egne behov ligge stille hen, mens Herrens behov og tilfredsstillelse får absolut 1 prioritet. Mit ønske i fremtiden er at, når Herren ser sig nødsaget til, at straffe mig for min manglende formåen, kan anvende lette og tilgængelige ”værktøjer”, som ikke kræver stort mere end hvad et strengt blik kan fortælle.

Ovenstående er et udpluk af mine status tanker, og jeg føler mig tilfreds med de fremskridt jeg har gjort. De sidste 14 dage har klart været gode for mig og min udvikling, da jeg her markant kan se og føle, at jeg har rykket mig i den rigtige retning.

Mine ønsker og mål i fremtiden er mange, men der kan ikke sættes en dato for, hvornår jeg skal have nået disse ønsker og mål. Jeg ved, at det er en langsommelig process, at udvikle alle de færdigheder, jeg ønsker at bestride som slavinde, da de gives helhjertet. Men jeg har den tid der skal til og håber, at min Herre ønsker, at bruge den tid og energi der skal til, for at jeg når mit mål, om at blive den slavinde, som Han stolt viser frem, da hun er Hans værk og Hans ejendom.