Brøl og buldre

I går havde jeg en af de her dage, hvor jeg havde allermest lydt til, at brøle og buldre, for at få afløb for mine frustrationer over, at tingene går for langsomt. Jeg er på vej tilbage til min plads, men det går langsomt og det er langt fra hver dag, at jeg føler fremskridt.

Så dagen igår var en svær balancegang, da både Herren og jeg var hjemme. Jeg opholdte mig godt nok meste af tiden på mit kontor, men alligevel var Han der og jeg ønskede for alt i verden ikke, at komme til at buldre eller brøle.

Den her lyst til, at provokerer eller lave rav i den på en eller anden måde, for at få en reaktion fra Herren fór gennem mit hoved mange gange i løbet af dagen igår. Ikke, at jeg havde tænkt mig, at gøre det, men mit indre oksede og boksede og jeg brugte mange kræfter på, at tøjle mig selv.

Sidst på eftermiddagen gik det op for mig, at det eneste der ville hjælpe mig her var at komme til, at sidde ved Herrens fødder. Bare sidde stille og lade roen sænke sig i mit indre. Desværre var der ikke lige mulighed for det, før en del timere senere.

Så da tiden endelige var til det, kravlede jeg på gulvet og satte mig ved Herrens fødder. Jeg kunne føle, hvordan min krop slappede af og mit indre stille og roligt fandt ro.

Herren og jeg vekslede ikke nogen ord, men Herrens hånd der strøg mig, fortalte mig, at Han godt er klar over, at jeg arbejder ihærdigt for,at nå tilbage til min plads. Han kender mig også godt nok til, at vide, at tålmodighed ikke er min stærke side. Faktisk eksisterer det ord ikke i MIN ordbog, og forsøger altid at smuge mig uden om det begreb.

Men ved at det lønner sig i den sidste ende, at jeg har tålmodigheden med mig og lader tingene komme til mig, stille og roligt. At jeg stille og roligt får arbejdet mine gøremål ind i dagligdagen igen.

Vil forsøge næste gang jeg får lysten til at brøle og buldre, at søge gulvet noget før. Så behøver jeg ikke være bange for den tikkende bombe der ligger i maven på mig. Som jeg ikke ved om jeg kan holde på, eller som lige pludseligt eksploderer på et forkert tidspunkt.