Lydighed og snyd.
4. maj 2009 08:28, geisha
Mine tanker er mange i disse dage, da meget af min tid bliver brugt på, at flytte min fokus og genfinde mine værdier som slavinde. De værdier, som tidligere har gjort mig stolt over, at være slavinde, de værdier som har gjort min Herre stolt over, at eje mig.
De kommer stille og roligt frem i lyset for mig. Når jeg har genfundet en værdi, arbejdes der intenst med den, da jeg ønsker, at den igen skal sidde på rygraden af mig.
En af de omtalte værdier er dét, at adlyde uden selv at tænke, uden at kommenterer beskeden / ordren fra Herren, uden at sætte tvivlsspørgsmål ved Hans besked/ordre. Jeg har tidligere pr automatik adlydt Herren i forhold til alt hvad Han måtte ønske af mig, om det så var, at stå op og spise, hoppe ud fra rundetårn eller lign. Så gjorde jeg det i fuld tillid til, at Han ville passe på Hans ejendom, og i fuld tillid til, at Han vidste bedst. Jeg tænkte ikke over, om jeg nu skulle gøre det, eller følte min egen mening omkring det Han måtte ønske af mig, og kommenterede det ikke. Jeg udførte bare det Han ønskede af mig.
En direkte ordre trodser jeg umådelig sjældent, da jeg i mit hjerte ønsker, at adlyde det mindste vink fra Herren. Men i min verden skal det ikke være nødvendigt, at Herren altid giver direkte ordre. Det bliver ganske enkelt for besværligt og for diktator ”agtigt”. Jeg skulle gerne kunne høre, hvad Herren siger mellem linierne, selv når Han bare giver mig en besked om, noget Han ønsker jeg skal gøre.
Min manglende lydighed og opmærksomhed på Herrens indirekte ønsker til mig,blev jeg bevidst om det i går, da Herren bad mig om, at tage den røde trillebør, ( vi lavede havearbejde ). Jeg tog ubevidst den grå, da jeg mente, at den var lettere for mig, at køre med. Men fik stoppet mig selv og tog den røde, da det jo var hvad Herren havde bedt mig om. Det er god træning for mig, at blive bevidst om, hvornår jeg ikke agerer i blind lydighed, men stiller spørgsmål, eller agerer efter hvad JEG mener er bedst. Det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få ændret min adfærd og indstilling til tingene.
I går følte jeg hvor nemt det er for mig, at guide min sjæl i den rigtige retning via mine handlinger. Jeg har et par gange sat mig på knæ foran Herren, når jeg sagde godnat, og har kunne føle underdanighed, ydmygheden bruse i mine åre ved denne handling. Igår fik jeg ikke sat mig på knæ foran Herren, da jeg sagde godnat, men satte mig på kanten af sofaen og kyssede Ham godnat. Det udløste en følelse af, at være på ligefod med Herren, og alle følelser af underdanighed og ydmyghed udeblev.
Så ved, at handle sådan snød jeg mig selv for, at føle de ting jeg længes efter i mit indre. I første omgang følte jeg en vrede på Herren over, at Han ikke havde beordret mig på knæ, men efter nærmere omtanke vendte jeg vreden på mig selv. Herren har aldrig forpligtet sig til, at smække mig på knæ, for at jeg kan få følelsen af, at være slavinde, men jeg har derimod forpligtet mig til, at udvise ydmyghed, underdanighed og hengivenhed i forhold til Herren.
Efter denne oplevelse føler jeg mig rimelig overbevist om, at jeg når der siges godnat, sætter mig knælende foran Herren og ikke sniger min bagdel op i sofaen, bare fordi det er hyggeligt.
4. maj 2009 08:43
Kære Geisha
Din sætning:
"Men i min verden skal det ikke være nødvendigt, at Herren altid giver direkte ordre. Det bliver ganske enkelt for besværligt og for diktator ”agtigt”"
Udtrykker noget dejligt og smukt. Jeg glædes i det hele taget ved at læse om trimingen af jeres forhold. Jeres liv og dine tanker giver mening og gør mig også lidt misundelig (øv, men sådan er det)
God uge
Mange hilsner
Grey
4. maj 2009 09:23
Åhh geisha.
Også jeg mættes af dine ord i mit indre, jeg kan følge og genkende hver en lille reaktion du beskriver, og jeg beundre du griber slavindelivet så smukt an.
Jeg har altid nydt at følge din blog, netop fordi du formår at give indblik i et hverdagsliv, hvor slavindelivet er en integreret del.
Som læser får jeg lov at mærke den stærke kvinde, men med en helhjertet overgivelse til det at være slavinde, det giver mig den dybeste respekt for både din Herre og dig.
Kærligst maria magdalena.
Kærligst maria magdalena.
4. maj 2009 09:58
Det lyde til I er inde i en god periode hvor du lige så langsomt vender tilbage i hjerne og hjerte. Som læser er det en fryd at læse du arbejder så godt med dig selv og se du rykker dig.
Varmt knus
4. maj 2009 18:03
Kære geisha
Du åbner mine øjne for detaljer i et slavindeliv jeg ikke tidligere har været opmærksom på.*s*
5. maj 2009 20:52
Kære Geisha
Jeg synes at du har en rigtig dejlig indstilling til det at være slavinde. Du forstår selv at tage et ansvar samtidig med at du underkaster dig din herre. Smukt!
Soher
6. maj 2009 20:15
Normalt kommenterer jeg ikke retur på de kommentarer der er skrevet til mig. Jeg nøjes med, at læse og nyde dem.
Men lige disse kommentarer har rørt mig meget, og jeg ville gerne, at jeg til hver en af Jer kunne kommenterer retur. Men da jeg mangler ord, må I nøjes med den tak jeg her kan give Jer.