Min selvterapi vil aldrig slutte, da det er en del af min måde, at arbejde mig fremad mod mine mål i livet. MEN tiden er inde til, at min selvterapi via blog afsluttes, da jeg føler, at jeg har delt det af mig og mit liv med omverdenen, som skal deles for nu.

Jeg vil takke Jer for, at have læst med og hermed trække mig tilbage i ro og mag ved Herrens fødder.

Venligst

geisha

Jeg passede selvfølgelig mine vanlige pligter, og var meget taknemmelig over, at Herren ikke krævede ekstra ordinært af mig lige igår, fordi jeg følte mig bestemt brugt på den gode måde.

Men også en smule forundret over, at mærke, hvordan min krop og min mentale tilstand stod stille, bare var i ro og ikke krævede min opmærksomhed. Men efter nærmere omtanke er det måske en ganske naturlig ting, da jeg de sidste mange dage er blevet kørt hårdt både mentalt og fysisk.

Jeg nød den fred jeg følte i mit indre, men savnede samtidigt at flyve højt og bare være væk i tilstanden, hvor Herren nyder mig mest, samt der hvor Herren kan forme og modellerer mig til hvad Han ønsker, ( næsten i hvertfald ). Men jeg erkendte også, at kroppen og psyken ind i mellem har behov for hvile dage, til at komme til kræfter inden næsten ”kamp” skal igang.

Weekenden´s oplevelser har været god for mig på mere end én måde, da jeg ikke kun er blevet stillet mæt og tilfreds. Men også har fået åbnet mine øjne for, hvor Herren nyder mig mest, samt hvor Han ønsker, at guide mig hen i den kommede tid.

Det er ikke så ofte, at jeg får informationer omkring fremtiden set i forhold til min udvikling fra Herren, da Han holder disse kort tæt til kroppen. Dvs at jeg kender det overordnet billede, men de små detaljer m.v. kender jeg oftest først til, når jeg står overfor det. Men jeg nyder, når jeg får små ting fra Ham, som det Han her i weekenden har ”vist ” mig i Hans verdens billede, og det bruger jeg en del tid på, at forholde mig til. *smiler *

Normalt falder det mig ikke svært, at skulle anmode om forskellige ting, da mit liv bare er sådan og dermed sidder det på rygraden, at sådan gør jeg bare. Ind i mellem finder Herren fornøjelse i, at give mig ordre på, at anmode om specifike ting, så som at gå på toilettet. Disse specifikke ting kan ind i mellem kræve, at jeg hanker lidt mere op i mig selv, for at få mig selv på knæ og anmode, men oftest har jeg fået mig selv derhen, hvor jeg kunne anmode om det der var forventet af mig.

I denne weekend havde Herren besluttet, at jeg skulle anmoder om, at blive leget med, når jeg følte min lyst. Og skal siges, at Herren hele ugen har kørt mig i stilling, så jeg har gået rundt med hovedet under armen og kun kunne tænke på min liderlighed.

Jeg kunne godt mærke, at hele mit indre tæskede rundt i frustration over, at jeg nu skulle til, at anmode om, at blive leget med og ikke bare via mit kropssprog kunne vise Ham min lyst til det. Hidtil har ”måden” jeg har kommunikeret med Herren om denne ting, været via kropssprog eller andre små hint. så direkte anmodning om, at blive leget med, når jeg følte min lyst var bestemt noget nyt for mig. Men jeg tog ordren til mig, men nåede slet ikke, at finde ordentlig ro omkring den, før Herren meddelte mig, at Han ønskede nogle bestemt ord fra min mund, når jeg anmodede.

Hele min verden gik i sort, da jeg bare ikke følte, at jeg kunne sige disse ord til Ham, da det bare ikke høre sig hjemme i min verden, at sige sådanne ting, og slet ikke så direkte, som Han nu havde beordret mig til, at fremlægge det.

Jeg gik og tyggede længe på den, og må have besluttet mig på en eller anden måde for, at jeg da så bare slet ikke havde lyst overhovedet. Dermed slap jeg for, at sige de ord Herren ønskede, da det bare var for meget, at forlange af mig.

Men en hel uges påvirkning af Herrens små ting og sager, samt et underskud af at blive leget med dragede mig mod, at blive tændt på en sådan måde, at jeg gik rundt i små cirkler. Min krop ”forrådte” min beslutning i hjernen, da kroppen bestemt var tændt. Jeg vidste, hvad der skulle til for, at jeg kunne få forløsning for min lyst, men kunne bare slet ikke få mig selv til det. så endte op med, at jeg satte mig på knæ foran Herren og beklagede meget, at jeg altså ikke kunne det Han bad mig om.

Han smilede til mig på lige DEN måde og sagde, at det da ikke kunne være så svært for mig, at sige det Han ønskede, at høre, hvis jeg var trængen nok. Herefter sad Han bare og kiggede på mig i nogen tid, mens min hjerne bøvlede og baksede med de ord Han ville høre. Ordenene var så ganske klare og tydelige i min hjerne, og jeg tog tilløb mens jeg sad meget uroligt på mine knæ. Men min mund føltes tør og der kom ingen ord ud af min mund, til trods for at jeg inderligt forsøgte.

Herren sendte mig væk, da Han ikke så nogen grund til, at jeg blev siddende foran Ham, når jeg ikke ville Ham noget. Jeg trissede afsted, trist og bandede samtidigt indvendigt, over at jeg ikke kunne sige de ord.

Jeg tænkte så det bragede, og nåede endnu engang frem til, at det her kunne jeg altså ikke. Jeg listede igen ind til Herren og forsøgte endnu engang, at overbevise Ham, at opgaven var for stor for mig. Men jeg tror ganske simpelt ikke, at Han ville høre hvad jeg sagde, fordi Han kommenterede det ikke denne gang, men lod i stedet Hans finger finde mit skød. Mit skøds tilstand kommenterede Han tilgengæld og mine kinder blussede op, mens det blot brændte endnu mere i mit skød.

Han kun lige rørte mig ganske lidt, hvorefter Han fjernede hånden igen, og jeg tiggede Ham forsætte, men Han smilede igen på lige Den måde og lænede sig frem mod mig. Orderne tøs, lød det bare fra Ham. På min egen kluntet måde fik jeg pebet de rigtige ord frem over mine læber, mens jeg ihærdigt forsøgte, at være usynlig.

Jeg fik min belønning og nød den i vilde drag. Men eftersom jeg var i kæmpe underskud af, at blive leget med, måtte jeg nogle gange forbi Herren for, at anmode om lov til, at blive leget med. Det blev ikke nemmere de andre gange for mig, at sige de rigtige ord, og hver gang endte det op med, at jeg måtte have lidt hjælp af Herren.

så kan ikke sige, at jeg er stolt af hvad jeg har præsteret i weekenden, faktisk er jeg noget trist over, at jeg ikke lige kunne slynge de ord ud af min mund, som Herren ønskede. Herren var dog tilfreds for nu med min præstation, da Han ved, at det er et nyt område Han leger med. Et område, som for mig er forbundet med de perverse og beskidte ting i min verden.

Jeg var i den grad ” mæt ” i går aftes og burde have været verdens lykkeligste slavinde, da jeg havde fået en del belønninger i løbet af weekenden. Men min egen manglende formåen var bestemt en kæp i hjulet på følelsen af lykke.

Herren sørgede dog for, at weekenden blev afsluttet med en følelse af lykke, da Han bad mig komme i Hans soveværelse og sove fra i går til idag. Jeg havde slet ikke forventet denne beløning, men mit indre sprutlede og brusede af lykke, da Han gav mig beskeden om, at hente min dyne og pude og bringe det til Hans soveværelse.

Da jeg puttede mig på gulvet ved siden af Hans seng følte jeg mig i himlen. Min egen dommer over min manglende formåen forsvandt, da denne belønning med at sove i Herrens soveværelse fortalte alt. Han var tilfreds med det jeg havde præsteret også selvom alt ikke var til UG plus. Han værdsatte den smule jeg havde givet Ham af det smukke Han ser i mig og var stolt af mig.

Jeg var så taknemmelig, da jeg i den grad følte jeg havde behov for, at være tæt på Herren. Jeg havde behov for, ikke kun at høre, at Han var tilfreds for nu med, hvad jeg havde præsteret, men også føle denne tilfredshed fra Ham. Han kunne ikke have valgt bedre måde, at vise mig det på, end den Han valgte ved at lade mig sove på gulvet ved siden af Hans seng.

Dette symbol bære jeg på min krop, som et bevis på, at jeg brød et halsbånd, sagt med andre ord løb væk fra min daværende Herre. Bogstavet R står for ”run away” og slaver blev for mange år siden brændt med et sådan bogstav, hvis de løb væk fra deres ejer.

slangerne symboliserer forboden frugt, som jeg dengang blev draget af, kæden der er revet over er et symbol på, at jeg brød mit halsbånd.

Min handling var forfærdelig, og jeg måtte selv søge tilbage til min daværende Herre og anmode om, at Han ville give mig den straf jeg havde fortjent, for at få renset min sjæl. Jeg fik og modtog den straf, som jeg havde fortjent og fik dermed renset min sjæl. Men jeg bliver aldrig stolt af, at bære lige netop dette mærke på min krop, og den dag i dag selvom det er flere år siden kan det stadig brænde på min skuldre ind i mellem.

Et nyt bogstav har fået min opmærksomhed, nemlig bogstavet s. Jeg er blevet forbudt, at anvende s skrevet med stort. Det må ikke i nogen som helst forbindelse anvendes, når jeg skriver. Dog har jeg anmodet om, at få dispensation i forhold til mit job, men endnu ikke fået svar, om Herren vil give mig dette.

spørgsmålet er dukket op i mine tanker, hvorfor Han mon ønsker dette af mig, og et hav af forskellige svar er kommet frem. Men i bund og grund er det mig ligegyldigt, hvorfor Han ønsker det af mig. Det eneste der står klart for mig, er at jeg ønsker, at efterleve de ting Han ønsker af mig. Dette uden undtagelse, så ønsker Han at jeg kun anvender lille s, bare for at blive fornøjet, så gør jeg det med glæde.

Uden at vide det, har jeg en fornemmelse af, at R og s ikke bliver de to eneste bogstaver der kommer til, at få en betydning for mig i mit liv som slavinde. Jeg ved, at Herren har varslet mig omkring, at det snart er tid til, at Han sætter sit mærke på mig i form af en brændemærkning. Det kunne blive et bogstav, men kunne også være et andet symbol Han her vælger, at smykke min krop med. Uanset om det bliver et bogstav eller et synbol, vil jeg bære dette symbol med en helt anden følelse end mit R.

Da jeg flyttede ud af Herrens soveværelse havde jeg i tankerne, at jeg formentligt ville hige efter, at komme retur til Hans soveværelse eller at jeg ville være klar til det efter en måneds tid. Men jeg hverken higer efter det eller er klar til det endnu ( hvis jeg nogen sinde igen skal flytte ind i soveværelset ).

Jeg befinder mig ganske godt med, at jeg ikke benytter hverken samme toilet eller soveværelse som Herren, da det giver mig en følelse af, at være underlagt min Herre i dagligdagen. Mit værelse er stadig lettere tomt, da jeg ikke har gjort mere ved indretningen, men behovet for, at indrette det yderlige er der ej heller lige nu. Det jeg anvender mest er min seng, da det eneste tidspunkt jeg for tiden opholder mig på værelset er, når jeg sover. Mine aftner er desværre optaget af diverse ting og sager, som skal foregå i resten af huset, og dermed når jeg først til mit værelse, når jeg falder omkuld om aftenen.

Jeg savner ind imellem, at kravle i sengen hos Herren, men har været så heldig et par gange, at få lov til, at komme der i korte øjeblikke. Hans soveværelse som så, kommer jeg kun i, hvis Herrens tøj skal ligges på plads, eller der skal gøres rent. Ellers går jeg aldrig derind, da jeg intet har at lave derinde, med mindre at jeg selvfølgelig er beordret derind, når Herren selv er der. Men sker sjældent, at jeg bliver det. Men når det så sker, så føles det som en gave, at måtte liste sig ind i det her ”forbudte” rum. *Smiler*

Herrens mange ønsker / krav til mig og min færden i hverdagen, gjorde mig ganske vred i starten, da jeg følte mig presset og ude af stand til, at bare kunne dette. Min vrede holdt ved i nogle dage, hvorefter at den lagde sig. I dag føler jeg ingen vrede over, at skulle følge tidspunkter for forskellige handlinger, men føler derimod en glæde ved, at få dem udført til tiden. Jeg kunne i starten føle mig lettere stresset over, at skulle nå disse forskellige ting i løbet af min hverdag, men hvis jeg bare følger de krav Herren har sat op for mig, har jeg faktisk tid til at pleje mig selv. Forskellen fra før Herrens krav og til nu, er bare at den tid jeg har til mig selv, ligger på det tidspunkt Han har besluttet, frem for der, hvor jeg selv syntes at det passede bedst.

Den tid jeg har til mig selv, ligger hist og her i løbet af dagen. Her har jeg muligheden for, at trække mig tilbage og kun tænke på, at få plejet mig selv. Det er ikke altid jeg gør brug af de muligheder til mig selv, da jeg ikke føler behovet for det. Herren siger ikke noget til det, så længe Han kan mærke, at jeg fungerer og trives. Men hvis jeg bliver for ukoncentreret og mister for meget fokus, er det mig ikke længere valgfrit, at bruge dem. Så bliver det en pålagt ting, at trække mig og få styr på min fokus.

Min morgen rutine. DEN har jeg bøvlet meget med, da jeg her skulle ændre meget, for at efterkomme Herrens ønsker. Først af alt har jeg skulle vænne mig til, at skulle op ekstremt tidligt, og dernæst også at være meget aktiv fra jeg vågner. Og jeg er altså sådan et menneske, der har det bedst med, at sidde stille med min morgen kaffe/ the og vågne i ½ times tid ( og har jeg 1 time med fred og ro, er det endnu bedre). Jeg er ikke morgensur, men har bare behov for tid til, at få vækket kroppen stille og roligt.

Den vane er blevet ændret, da jeg troligt står op i øjeblikket kl 04:00 i hverdagene, laver kaffe, serverer den samt sørger for, at Herren har det Han skal bruge frem til, at Han køre på job. Dernæst  sørger for kaffe – mad m.v. som Han skal have med på jobbet. Jeg har kun en enkelt gang i løbet af de sidste 14 dage bandet indvendigt over, at jeg skulle så tidligt op og ikke havde tid til, at blive vågen. Men var kun en følelse, som opstod kort i mit indre, da Herren lige denne morgen, drak Hans kaffe hurtigere end jeg næsten kunne nå og hælde op. Så jeg følte, at jeg ikke mere end lige, nåede at sætte mig ned på gulvet, for så at rejse mig op igen og skænke kaffe. Men følelsen forsvandt hurtigt, da jeg selv havde fået en kop kaffe og fået hjernen i omdrejninger og blev erstattet af en glæde over, at kunne yde denne service for Herren.

Min plads på gulvet gør jeg så meget brug af, som jeg overhovdet kan. Der er visse tidspunkter, hvor jeg er tilladt, at sidde ved bordet af hensyn til det sociale samvær med vores børn. Men ellers er jeg henvist til gulvet, hvor jeg befinder mig ganske godt. Dog har jeg haft dage, hvor jeg fandt det ydersts koldt og ubehageligt, at sidde på mit flamingo stykke i fyrrummet ( hvor der er råt beton gulv ), hvor Herren altid sidder om morgenen inden Han skal afsted på job. Men også dette har jeg formået at give Ham, til trods for, at det ind i mellem er råt og ubehageligt, at sidde der.

Straf er jeg ikke helt kommet uden om i den sidste måned, da det desværre har været nødvendigt, at straffe mig for nogle fejltagelser undervejs. Jeg accepterer, at der er ting, jeg endnu ikke er i stand til, at fuldfører og dermed at straf også i den næste tid kan blive aktuelt.

Realistisk set, tror jeg aldrig, at jeg kan nå dertil, hvor det aldrig er nødvendigt, at straffe mig, med mindre, at der yders skade på min personlighed. Jeg er som menneske, spræl levende, og fuld af positiv energi, har et temperament, som ind i mellem taler positivt for min udviling som slavinde og andre gange er en hæmsko for mig. Men alle disse elementer er en del af mig, og fjernes de ting, som får mig til, at fejle, fjernes også noget af det, der gør mig til den jeg er som hel menneske. Og det er hverken Herrens eller mit ønske.

Mere og mere kontrol er givet fra mit hjerte og lagt forsigtigt i Herrens hænder, både over min krop og mit sjæl. Min sjæl er blevet mere åben og modtagelig for den form Han ønsker, at give mig. Og i takt med dette er jeg blevet bedre til, at give Ham det af mig, Han ønsker, når Han bruger min krop og kræver mine reaktioner på den behandling Han påfører mig. Dog er jeg her kun lige startet på et nyt kapital, som omhandler det der i min verden er perverse og beskidte lyster. Dem er jeg langt fra i stand til, at kunne leverer til Ham uden, at måtte kæmpe en kamp med min blufærdighed / pæne pige del.

Et af mine ønske/mål i fremtiden er, at det bliver mindre nødvendigt, at straffe mig, da jeg stille og roligt evner og udvikler de færdigheder der skal til. For at kunne ”bekæmpe” the black bitch, som er min indre dæmon. Samt evner, at lade mine egne behov ligge stille hen, mens Herrens behov og tilfredsstillelse får absolut 1 prioritet. Mit ønske i fremtiden er at, når Herren ser sig nødsaget til, at straffe mig for min manglende formåen, kan anvende lette og tilgængelige ”værktøjer”, som ikke kræver stort mere end hvad et strengt blik kan fortælle.

Ovenstående er et udpluk af mine status tanker, og jeg føler mig tilfreds med de fremskridt jeg har gjort. De sidste 14 dage har klart været gode for mig og min udvikling, da jeg her markant kan se og føle, at jeg har rykket mig i den rigtige retning.

Mine ønsker og mål i fremtiden er mange, men der kan ikke sættes en dato for, hvornår jeg skal have nået disse ønsker og mål. Jeg ved, at det er en langsommelig process, at udvikle alle de færdigheder, jeg ønsker at bestride som slavinde, da de gives helhjertet. Men jeg har den tid der skal til og håber, at min Herre ønsker, at bruge den tid og energi der skal til, for at jeg når mit mål, om at blive den slavinde, som Han stolt viser frem, da hun er Hans værk og Hans ejendom.

Herren har længe kigget på disse lyster i mig og jeg har ladet Ham få dem i takt med, at de dukker frem i mit indre. I starten kommenterede Han dem ikke, men lod dem bare være, næste step var, at Han begyndte at kommenterer dem og snakke om dem. Allerede her får jeg røde kinder og bruger mit bedste forsvar, nemlig at grine. Det lyder ikke særligt slavinde agtigt, men det er min reaktion, når Han starter med at snakke om det eller kommenterer en af mine rapporter som jeg skriver til Ham hver dag.

Han er så småt begyndt, at rykke sig videre til næste skridt, hvor Han ønsker at få de her perverse og beskidte lyster frem i mig. Han ønsker, at se og føle dem for fuld udblæsning. Hvor jeg dog føler, at det er svært at give den del af mig selv, da min blufærdighed / pæne pige bremser mig og kaster mig ud i et fjollet grin som mit forsvar for, at slippe.

Nogle af mine opgaver har bestået i, at foretage mig nogle af de her ”perverse / beskidte” ting, når jeg var alene, for så at lade Herren kende til, hvordan det forløb sig. Det kan jeg tildels klare med ug plus, da Han ikke ser og fornemmer, hvad det gør ved mig. Han får godt nok forløbet, men det er oftest på skrift og her kan jeg heldigvis gemmer mig langt væk, mens Han læser det. Dog er det bagefter hammer svært, at kigge Ham i øjnene, da Han nu kender til mine ”hemmelige” tændinger på de her ” perverse/ beskidte ting”.

Han har krævet af mig et par gange, at gentage opgaven, mens Han så kigger på. Den ene af gangene måtte en lussing tages i brug, for at jeg holdt op med, at grine og fandt min fokus. Herefter fik jeg udført det Han ønskede, men jeg var bestemt ikke tilfreds med min egen indsats her.

Den anden gang er det lykkes mig, at udfører det Han ønskede uden, at Han måtte have fat i nakken af mig. Her var jeg koncentreret om, at give Ham det Han måtte ønske frem for, at lade min blufærdighed styre mine handlinger. Det gik lidt bedre end første gang, men er bestemt ikke den letteste ting for mig, at give Ham.

Det værste eller skal jeg skrive det bedste ved det hele er, at Han VED hvordan jeg reagerer på nogle af tingene, og når jeg så skal vise Ham dem og den reaktion ikke kommer. Så ved Han, at jeg ikke har givet slip i mit indre, og har givet mig hen 100 %. Og da Han ikke vil nøjes og har en vis tålmodighed, tror jeg på, at det nok skal lykkes mig på et eller andet tidspunkt.

I et af mine fjollet øjeblikke har jeg faktisk fremsat et ønske om, at få et video kamera. Da jeg dermed så ville kunne optage udførelsen af min opgave og give Ham dette. Dermed ville jeg slippe for, at sidde der og bliver lige så rød i hovedet som en tomat og grine fjollet, når jeg sidder foran Ham. Han ville også på denne måde få leveret det Han ønsker uden begrænsning og hæmninger.

Herren har tidligere været for gavmild overfor mig, men jeg skal love for, at piben har fået en anden lyd, hvilket jeg inderligt nyder. Måske ikke altid så meget mens det står på, at jeg skal arbejde og udsætte mig selv for diverse ting, for at opnå det jeg ønsker.

Men bagefter sidder jeg med et stort smil over, at jeg ikke bare fik, men måtte gør mig fortjent til, at få det jeg ønskede. Dernæst føler jeg stolthed over, at min Herre ”holder” mig lige der, og gør det klart for mig, at det her altså ikke er nogen gavebod.

Nu har jeg efterhånden erfaret en del gange, at det ikke altid er let, at få det jeg ønsker. Det kræver ikke kun sved og hårdt arbejde, men trækker også tid ud af min dag til, at ”betale” prisen for, at få det jeg ønsker. Her er jeg ekstrem god til, at få mig selv i fedtefadet, når det drejer sig om, at få lov til, at få ro på mit underliv.

Specielt når Herren har mig lige der, hvor Han ved, at vise mig en ting, nævne bestemte ting, eller give mig små ”gaver” får mit underliv til, at blive ustyrligt. Så er det, at det let kan gå galt for mig. Jeg smider alt hvad jeg har i hænderne, og bare bliver nødt til, at anmode om lov, til at få styr på det skide underliv. Jeg ved, at der er en pris, ved at det trækker tid ud af min dag og at jeg så resten af dagen kommer bagefter med mine pligter og arbejde. Men jeg kan ikke kontrollerer min lyst og min trang til, at få stillet min liderlighed, når jeg er der.

Så Herren køre rundt med mig, som Han ønsker det i øjeblikket og det både nyder jeg, men skræmmer mig også en smule. Skræmmer mig lidt, da jeg inderligt ikke KAN flytte min fokus fra min lyst, når Han først har mig der. Dermed kan Han forlange lige nøjagtigt det Han ønsker af mig, og jeg betaler med glæde prisen, for at få stillet min lyst. End ikke fornuftig tankegang kan få flytte min fokus, da der bare slet ikke er hul igennem fra den øverste etage til den nederste.

Men en del af nydelsen i det, er at jeg har mistet min kontrol over min krop og min lyst. Herren kan aktiverer den som Han lyster og bringe mig langt ud og få mig til, at ”betale” en ganske høj pris, for at få stille denne lyst.

Så i øjeblikket er jeg meget bevidst om, at det koster en pris, og kan se, at priserne for, at få stillet min lyst stiger stødt og roligt. :-) Dermed ikke sagt, at jeg altid får lov til, at stille min lyst bare ved, at betale. Fordi ind i mellem lader Han mig bare lide. * smiler*

Jeg har haft det så vidunderligt det sidste lange stykke tid, da jeg har kunne føle, hvordan jeg havde Herren i mine tanker hele tiden, hvordan jeg uanset hvad jeg foretog mig, tænkte, hvordan vil Han gerne have dette. Jeg var om mig i forhold til alt jeg foretog mig, og formåede hele tiden, at stille Ham tilfreds med små ting i hverdagen.

Jeg nyder, at udfører de ting Han beder mig om/ forventer af mig, men de bedste ting, at give Ham er klart de ekstra ting jeg kan yde Ham. De ting Han ikke hverken be´r eller forventer af mig.

I morges havde jeg meget afstraffelse i mine tanker, da jeg lige der så, at dette måtte være den eneste løsning i forhold til, at hjælpe mig på plads. Jeg var helt opgivende i mit sind, da jeg mere end noget andet tager afstand til straf. Jeg har det så skidt, når det er nødvendigt, at straffe mig, da det er energi Herren er nødt til, at bruge på mig, FORDI jeg har fejlet.

 Jeg ønsker ikke, at Han skal bruge Hans kostbare tid på, at straffe mig, da det er arbejde for Ham. Det skal jo gerne være en nydelse for Ham, at eje mig, og hvilken nydelse ligger der i, at have en slavinde, som skal straffes hver anden dag og så igen, fordi hun ikke kan finde ud af, at té sig ordentligt.

Min ventetid på toget her til morgen og tog turen ind var god for mig, da jeg her var væk hjemmefra og de mange ting, jeg altid lige har gang i, at lave derhjemme oven i jobbet. I toget følte jeg en vis fred til, at tænke og jeg indså, at jeg faktisk savner min Herre i hverdagen.

Nu tænker nogen sikkert, Jamen hun ser Ham jo hver dag. Ja det gør jeg, men en ting er at se Ham, en anden ting er at mærke Ham og Hans kærlighed.

Mange små ting har ændret sig i mit liv hen over det sidste stykke tid, men en markant ændring er, at jeg er flyttet på mit eget værelse. Det gør, at jeg ikke længere eks sover sammen med Herren. Nogle dage spiser jeg ej heller sammen med Ham. Jeg opholder mig ikke i møblerne i stuerne osv osv. Alle disse ting har været med til, at skabe den afstand til Ham, som jeg ønsker og har behov for, for at kunne underkaste mig Ham med hud og hår.

Men disse ændringer har også gjort, at jeg ikke får den samme kærlighed som jeg tidligere har fået. Dermed mener jeg ikke, at jeg slet ikke får kærlighed af Ham, fordi det gør jeg bestemt. Men jeg har måske bare ikke fået så meget af den og ej heller fået den så koncentreret.

Denne mangel på at mærke Hans kærlighed og omsorg, gør min fokus svag og sløset. Så det jeg i reglen har behov for, er at Han tager mig under Hans kærlige behandling med smerte/kælesmæk, da jeg via dette vil kunne mærke Ham.

Jeg kender mig selv godt nok til, at vide, at går der for lang tid mellem, at jeg bliver taget under Hans kærlige behandling, så får jeg et hul i mit indre. Dette hul kan kun dækkes af, at Han kærligt tager sig af mig med, at piske/slår mig eller på anden vis påfører mig smerte. Men denne smerte er behagelig og dejlig, og sender mig langt ud i min egen verden, hvor jeg i dage efter er fyldt op med taknemmelighed og hengivenhed til Ham. Alt i mens jeg svæver på en lyserød sky og finder uanet mængder af energi til, at tjene Ham på enhver tænkelig måde og ikke lader mig " forstyrre" af andre spændende ting. Han er dermed 100 % i min fokus igen.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke nåede, at få anmodet om en hård straf, da det ikke er det, der skal til. Det ville blot nærmere have ødelagt mig og bragt mig endnu længere væk fra, at finde min 100 % fokus igen.

Nu er der måske nogle af Jer der tænker, hvad er så lige forskellen på en hård straf og dét at blive slået/pisket / påført smerte.

Men der ER en stor forskel for mig på, at blive belønnet med smæk og blive straffet med smæk. Begge dele giver smerte, men den smerte jeg bliver påført, når Herren straffer er IKKE god og behagelig. Den gør forfærdelig ondt og jeg vil for alt i verden undgå den smerte, da det bare er forfærdeligt.

Så straf i min verden er en reel straf, som gør ondt, men det er ikke uhmm ondt, som når jeg får kælesmæk.  

Først episoden med badetøffen gennem luften og værre er, at jeg igår slet ikke kom op, da Herren skulle have Hans morgenkaffe. Jeg havde siddet til midt om natten og hygget mig på nettet med noget, jeg lige fandt spændende. Han havde sagt, at det nok snart var sengetid, da Han ved, at jeg trods alt har behov for lidt søvn for, at kunne stå op og fungerer dagen efter.

Men jeg blev siddende og tænkte, aiii jeg kommer nok op, og fordybede mig igen i mit net ting, så klokken blev 1:30 inden jeg fandt min seng. Det hænger bare ikke sammen med, at gå i seng på det tidspunkt, når jeg skal op kl 4. Så jeg hørte hverken vækkeuret eller Herren i går morges, men vågnede først kl 6, total ude af mig selv, fordi jeg havde sovet over mig.

Men den eneste jeg kan takke for det er mig selv, jeg burde have vidst bedre end, at sidde den halve nat og hygge mig på nettet.

Herren var selvfølgelig ikke tilfreds med, at jeg ikke havde serveret Hans kaffe, hvilket er forståeligt nok. Det er en ganske simpel lille ting, Han har ønsket af mig gennem vel de sidste 14 dage, men ikke engang det har jeg kunne formå, at give Ham uden, at fejle.

Jeg blev smidt meget tidligt i seng igår, og kravlede under min dyne, havde lyst til at gemme mig langt væk fra det hele.

Som jeg skrev i et af mine tidligere indlæg, så er det ikke ofte, at Herren behøver, at straffe mig. Men jeg må tilstå, at med den opførsel jeg ligger for dagen for tiden, så ønsker jeg inderligt, at Han vil straffe mig så jeg aldrig glemmer det. Ikke bare en lille straf, men virkeligt straffer mig, så jeg både fysisk og mentalt kan mærke det i mange dage efter.

Jeg har flere gange tænkt på, hvordan jeg skal få forelagt mit ønske for Herren, fordi jeg er ind i mellem lidt af en kylling, når vi taler om straf. En ting er at modtage straf med ydmyg og taknemmelighed, men en anden ting er, selv at skulle be om det. Dernæst at skulle be om, at blive straffet hårdt.

Samtidigt med, at jeg går og tænker over en afstraffelse, forsøger jeg inderligt, at få min fokus tilbage, så jeg har Herren og Hans velbehag som første prioritet, frem for at lade mig drage eksempel mod hygge på nettet til langt ude på natten, så jeg ikke kan passe mine pligter om morgenen.

Jeg havde sådan en dag i går, med kort lunte. Det var den i hvertfald blevet, da Herren kom hjem sidst på dagen efter en hård dag på jobbet. Min dag var gået med en hel del gøre mål, som indebar hårdt fysisk arbejde og børn der var urimelige ( eller også var det mine hormoner der spillede mig et puds ;-) Oven i det var jeg i forevejen dødtræt efter den lange uge med morgenkaffe der skulle serveres kl 4.

Det korte af det lange er, at Herren testede min korte lunte og den bestod desværre ikke prøven. Jeg nåede slet ikke, at fange at Han testede mig, da jeg bare reagerede. Min fremtoning var bestemt ikke god og min hjerne fungerede bestemt ikke som den skulle. Jeg pustede mig op, nok i håbet om, at jeg kunne få Ham til at bakke, men gjorde Han ikke.

Pludselig fløj den ene af mine badetøffer igennem luften og nej det var ikke min Herre, der smed den, men mig.

Allerede da badetøffen slap min hånd, tænkte jeg: Shit hvad er det jeg laver og herefter lød der et bump, da den ramte døren lige ved siden af Herren.

Herren hverken sagde eller udtrykte noget via Hans kropssprog, men vendte sig og gik.  Jeg sad et ½ sekund og strøg efter Ham mens jeg sagde undskyld. Kom med begrundelser om, at jeg også nok måske var premens og en masse andet sludder, som bare var dårlige undskyldninger for min opførsel.

Jeg havde travlt på det tidspunkt, da jeg stod og var på vej ud af døren, for at hente og bringe børn. Herefter hjem og lave aftensmad m.v, så der var knald på. Under aftensmaden med børn omkring mig, havde jeg ikke min forfærdelige opførsel i tankerne. Jeg tror, at jeg på det tidspunkt havde ” gjort det ok” , da jeg jo havde sagt undskyld for min forfærdelige handling.

Men jeg ved, at jeg på det tidspunkt var nødt til, at ” gøre det ok”, da den dybere erkendelse af min handling, mentalt ville have trukket mig væk fra børnene og aftensmaden. Jeg var chokeret over min egen opførsel, og dybt ked af det. De følelser var der ikke lige på det tidspunkt ”tid til” at deale med.

Da børn og aftensmaden havde fået den opmærksomhed de havde behov for, krævede Herren min opmærksomhed ved, at kalde mig til sig.

Han tog mig med ned i gangen, hvor mine badetøffer stod, og spurgte mig hvilken en af dem, det var jeg så fint og flot havde ladet flyve gennem luften. Min hjerne gik helt i koks og kunne ikke tænke klart. Jeg forsøgte, at huske, hvilken en af dem det nu var, men kunne slet ikke huske det, da det hele jo gik så hurtigt. Jeg nåede ikke, at tænke mere end få sekunder, før Herren sagde, at hvis jeg ikke kunne huske det, ville Han bruge begge to.

Herrens vrede stemme gjorde, at jeg hurtigt fik taget en beslutning om, hvilken en af dem det nu var, og fik fortalt Herren dette.

Herefter gik turen ned i et aflukket rum, hvor jeg fik besked på, at bukke mig forover. Jeg var og havde været bevidst om hvad der ventede mig lige siden Han pegede på mine badetøffer i gangen.

Herefter fik jeg den straf, som jeg havde fortjent for min forfærdelige opførsel, effektueret med min egen badetøffe.

Jeg modtog min straf og satte mig herefter på knæ foran Herren. En følelse af dyb skam bredte mig i mit indre og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Herren hverken sagde eller gjorde noget, mens jeg sad der på mine knæ, dog tog Han mit ansigt efter lidt tid og kiggede mig i øjnene.

Jeg følte mig så lille og så ydmyg, og var overrasket over, hvor lidt der reelt skulle til, for at jeg med hjertet kunne sige undskyld, vist via mit kropssprog og mine øjne.

Det er yderste sjældent, at Herren bliver nødt til, at straffe mig. Det tager mig oftest lang tid bagefter, at tilgive mig selv for, at have handlet, så det var nødvendigt for Herren at straffe mig fysisk. Ind i mellem kan jeg selv efter, at jeg har modtaget straf blive ved med, at banke mig selv i hovedet for det jeg måtte have gjort.

Dog har jeg idag forsøgt, at finde årsagen til, at jeg handlede som jeg gjorde i går, frem for at banke mig selv oven i hovedet for det. Jeg har ved gud aldrig nogen sinde turde handle tilnærmelsesvist som jeg gjorde i går, da den badetøffe røg i luften i retningen af Herren. Aldrig har jeg gjort det før, så noget skete i mit sind, som fik mig til at handle sådan.

Jeg tror årsagen ligger i, at Herren i øjeblikket presset mig meget med mange forskellige ting. Han kræver mig meget tidligt oppe hver dag og jeg har gennem flere dage fået meget lidt søvn. Jeg har haft nogle dage med opgaver, som ikke kun har krævet noget af mig fysisk, men også mentalt, hvilket også tager på kræfterne. Så Han sætter høje krav til mig, og forventer mere af mig end før, og da jeg er den jeg er, hvor jeg ønsker, at alt skal leveres lige som Han ønsker det. Så bliver kroppen og hjernen træt på et tidspunkt.

Men i min verden er det ingen undskyldning for, at handle som jeg gjorde igår. I min verden handler det om, at blive bevidst om, at håndterer tingene OGSÅ selvom jeg både er fysisk og mentalt træt. Så den chokerende oplevelse i går af min egen opførsel, når jeg er træt og har en kort line, har givet mig en del, at tænke over.

Der er noget jeg skal have arbejdet med, og jeg ved, at jeg får de muligheder. Herren har ikke i sinde ( heldigvis ), at stoppe med at presse mig de rigtige steder, da Han ønsker, at se hvor det er mine reaktioner skal finpudses lidt efter lidt.

Lyder måske hårdt og uretfærdigt, men er mit eget ønske, at de små detaljer i forhold til min opførsel og fremtoning finpudses, så jeg for min Herre kan være den smukkeste og mest dyrebarste ejendom Han har.